Samme antal børn som forældrene?

Har i fået samme antal børn som jeres forældre? Mine forældre har fået tre (min ældste søster er kun min mors) og min mand er ud af en søskendeflok på tre - vi har tre børn hvor den ældste kun er min. Jeg har faktisk gentaget min mors mønster med to års forsinkelse. Dvs: Min mor fik min søster da hun var 16 år - jeg var 18 da jeg fik min første. Mine forældre mødte hinanden da min søster var 7 år og fik min bror, da min søster var 9 og mig et år efter. Jeg mødte min mand da min søn var 7 år og fik vores datter da han var 9 år. Jeg ventede så et år mere med den lille pga svangerskabsforgiftning i anden graviditet ellers var han nok kommet før. Det er helt ubevidst at det er blevet sådan, men vi (min mor og jeg) griner tit af at mønsteret gentager sig sådan. Det skal så lige siges at jeg ikke er færdig med at få børn, så det ændrer sig selvfølgelig, men jeg synes tit at folk får samme antal børn som deres forældre fik....

Det eneste fællestræk her mor være at få nr 2 som 27 årig. Min mor fik mig da hun var 23. Jeg var 25 da jeg fik Alma. Min mor fik min søster med en anden mand da hun var 27. Jeg fik Adam kort inden jeg blev 27 - med samme mand. Min far har mig + 2. Stigs mor og far fik Stig og hans bror. 13 år senere fik Stigs far 2 ekstra. Håber da ikke vi skal ud og have børn med fremmede.. he he Men der er vel generelt mange familiemønstre der gentages. Det handler vel også om hvad der har været normen og prioriteret i den enkelte familie.

Min mor er ud af en søskendeflok på 5, min far 4. Sammen fik de 3 børn. Min kæreste er fra et hjem med 4 børn, og sammen har vi nu 3 skønne drenge - vi satser dog stærkt på at skulle have mindst en mere. Selvom tallene ikke 'passer', er der helt sikkert et mønster. Alle i familien har eller ønsker sig mindst tre børn - der er således ingen, der kun har planer om et enkelt eller to børn. Aldersmæssigt er vi til gengæld forholdsvis langt fra hinanden. Min mor fik sit første barn som 25-årig, og den sidste var en efternøler, da hun var fyldt 35. Min søster var hhv. 27 og 29, og jeg selv har fået som 22-årig, 24-årig og 27-årig.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Håber da ikke vi skal ud og have børn med fremmede.. he he Men der er vel generelt mange familiemønstre der gentages. Det handler vel også om hvad der har været normen og prioriteret i den enkelte familie.

Nej det kan jeg godt se - det bliver lidt rodet så ;) Ja det handler helt sikkert om familienormer også. Men mine forældre har altid prøvet at fortælle os at vi skulle vente med at få børn, men det kunne jeg ikke. Det har altid været det vigtigste for mig at jeg skulle have børn :) (mine søskende har ventet)

maj84 skrev:

Min mor er ud af en søskendeflok på 5, min far 4. Sammen fik de 3 børn. Min kæreste er fra et hjem med 4 børn, og sammen har vi nu 3 skønne drenge - vi satser dog stærkt på at skulle have mindst en mere. Selvom tallene ikke 'passer', er der helt sikkert et mønster. Alle i familien har eller ønsker sig mindst tre børn - der er således ingen, der kun har planer om et enkelt eller to børn. Aldersmæssigt er vi til gengæld forholdsvis langt fra hinanden. Min mor fik sit første barn som 25-årig, og den sidste var en efternøler, da hun var fyldt 35. Min søster var hhv. 27 og 29, og jeg selv har fået som 22-årig, 24-årig og 27-årig.

Det er (tror jeg) meget typisk med mange børn i familier hvor forældrene også har mange børn. Kom lige til at tænke på min ene farbror. Han har tre børn og hver af hans børn har tre børn....

puha, nej heldigvis :woohoo: min far er yngst af 13, min mor ældst af 4 Jeg er ældst af to, min mand var yngst af 2 - min kæreste er også yngst af 2 - og jeg har 1 barn og får ikke flere :laugh:

Polyp skrev:

puha, nej heldigvis :woohoo: min far er yngst af 13, min mor ældst af 4 Jeg er ældst af to, min mand var yngst af 2 - min kæreste er også yngst af 2 - og jeg har 1 barn og får ikke flere :laugh:

13 børn. Puhaaa :woohoo:

Jeg har en søster og det var derfor vigtigt for mig, at vores datter ikke blev enebarn. Selvom min søster og jeg ikke dyrkede hinanden så meget som børn, så er det skønt som voksen at være to. Min mand er enebarn og han havde slet ikke samme behov for at få nr 2 som jeg havde. Men nu er han vild med lillebror :-) Jeg ville egenlig godt have haft tre, men nu synes jeg det er lidt for sent.

Mine forældre var begge enebørn, hvilket var lidt utraditionelt da de kunne være hhv. 85 og 74, hvis de stadig levede. Min svigerfar på 70 er også enebarn og min svigermor på 69 har én søster. Dette levner min mand og jeg med nærmest ingen fætre/kusiner (og de to kusiner som findes, bor i Sverige, så ingen fest til os ;-) Nå, men mine forældre havde begge været gift før, hvoraf min far havde: 5 piger og min mor havde: 1 dreng og 1 pige. Da de blev gift med hinanden fik de så mig. Rimelig stor søskendeflok, men da der er 12 år mellem den yngste og min og 21 år mellem den ældste og mig er jeg vokset op som praktisk taget enebarn. Den sidste flyttede hjemmefra da jeg var fire år. Til gengæld har jeg så et hav af niecer og nevøer og dem har jeg haft megen glæde af, da den ældste kun er et år yngre end mig. Alle mine søskende pånær én har hver to børn og hende, som havde tre har kun to nu, da hendes søn ulykkeligvis blev myrdet. Min mand har en bror, som har to piger. Vi har en dreng og en pige og venter os til maj.

Min mand er ud af en søskendeflok på fire - og de har alle fire fået to børn: først en dreng og så en pige ca. 2 år senere. Vi var de sidste, der fik børn, så der lå jo et vist pres på os for at gentage mønsteret, men det lykkedes... Selv har jeg en søster - og hun har tre børn. Så jeg synes ikke, at der er de store gentagelser her i familien - udover den pudsige detalje med dreng-pige-familien hos min mands søskende.