Det er svært at finde ud af, hvordan man skal tackle det... Men så skete der noget!
I fredags, hvor jeg havde haft min datter ved ørelæge om formiddagen og afleverede hos hendes far bagefter, da ringede han kl. 20.30 og sagde, at hun græd og sagde, at hun savnede sin mor og ville hjem!
Så min mand og jeg kørte ind og hentede hende - heldigvis bor vi kun 10 km væk. Og hun havde meget travlt med at komme hjem og sove.
Lørdag morgen snakkede jeg så med hende om, hvorfor hun ikke ville blive hos far og om hun måske havde lyst til at komme hjem til ham der om lørdagen.
Hun sagde, at hun ikke havde lyst til at komme hjem til far, og da jeg spurgte, hvorfor hun ville hjem fredag, så sagde hun, at det var fordi far havde været syg og ikke kom og hentede hende (!)
Nu er jeg så spændt på, hvad der sker i den kommende uge, hvor han skal hente hende i børnehaven tirsdag og aflevere hende dér onsdag morgen.
Jeg ved godt, at hun er for lille til at drage sådan en kobling, men det var da et lidt pudsigt svar. Heldigvis er hendes far og jeg enige om, at hun ikke skal tvinges til at være hos ham, hvis hun ikke har lyst.
Jeg ved ikke, hvordan jeg vil stå i forhold til at få omstødt samværsaftalen. Jeg tvivler på, at jeg kan få det stoppet helt. Men jeg vil i hvert fald overveje at kontakte statsforvaltningen. I hvert fald hvis han fortsætter med at være ustabil og aflyse hver og hver anden gang.
Tak for jeres svar.
Anmeld