Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere dødsstraf - heller ikke her. For mig er det bare under alle omstændigheder forkert at tage et andet menneskes liv.
Og så er der jo en rigtigt god grund til at det er godt, at de har fået massemorderen bag lås og slå: Det er vigtigt at få opklaret, hvad det egl. drejer sig om: Hvor meget der er forskruede tanker i en forskruet hjerne, og hvor meget der har været delt med andre (planer, træning, sympatier, materialer...). Jo, man kan være hundeangst for at en anden psykopat en anden gang gør noget lignende, men det er trods alt værre, hvis det viser sig, at manden er del af en terrorcelle, hvor andre er i gang med at planlægge noget ligende.
Nej, jeg er glad for, at det som det ser ud nu, i den offentlige bevidsthed er gået stik imod, hvad manden håbede på og tror på: Udåden har fået folk til at støtte endnu mere op om demokati og det åbne og rummelige samfund. Vi skal ikke få nogen som ham eller noget som hans handlinger til at gå på kompromis med grundstenen i vores samfund. Gør vi det, så vinder han - et lillebitte skridt ad gangen. Og det skal han ikke have lov til.
Anmeld