Ja, jeg tænker på det, og som regel husker jeg også at sætte lys i vinduet.
Jeg føler, at det er vores pligt at bære historien videre til børnene - især, fordi der om ikke så hulens mange år ikke vil være nogen tilbage, der levede under besættelsen.
Min morfar var modstandsmand, og min farfar var tysk soldat - og min farmor var på dramatisk flugt fra Tjekkoslovakiet til Tyskland med to små børn, min faster og min far, så 2. Verdenskrig har i den grad påvirket min families historie på godt og ondt. Det gør historien langt mere levende, når jeg kan fortælle mine børn om deres skæbner.
Anmeld