Der er intet galt med fælles varm frokost til alle i børnehaven. Til gengæld kan der være rigtigt meget galt med den enkelte madordning.
Jeg er heldig: Som børnefamilie i Sverige smører jeg stort set aldrig madpakke (for tiden skal den 6-årige have et mellemmåltid med, fordi han går til dansk, når de andre fra hans fritidsordning spiser mellemmåltid). Mine unger (én i skole, én i børnehave) får varm mad til frokost - madplanen er varieret med kød, fisk, suppe, ris, kartofler, pasta på skift og altid flere slags grønsager at vælge imellem. Til gengæld er maden hverken 100% økologisk eller hjemmelavet på skolen / i børnehaven - den kommer fra et storkøkken og laves kun færdig på skolen. Mit børnehavebarn får maden øset op på en tallerken ved bordet, den store tager selv, som i et cafeteria.
For mig at se er der én ting helt galt med madordningen i Danmark: Manglende ressourcer! Selvfølgelig skal børn have sund og nærende mad i passende mængder; det skal se indbydende ud og samtidigt med at ungerne har godt af at blive lidt udfordrede i deres smagssans, må maden heller ikke være for 'underlig', i hvert fald ikke i indkøringsfasen. Og det koster!
Madordningen i Danmark, da den blev indført sidste år, fik hverken ressourcer nok fra start af, eller tid til at udvikle sig til det bedre. Der var unger, der fik elendig mad, som de ikke blev mætte af. Der var også unger, der måske bare havde haft brug for en uge til at vænne sig til noget andet end mors rugbrødsmad - men ikke fik den tid.
Om rugbrødsmadder eller varm mad er sundest, er ikke nemt at afgøre. Men en sund madpakke tager tid og fantasi at sætte sammen, og den koster. Derfor ville det for langt de fleste børnefamilier være en stor fordel, at ungerne fik et godt måltid serveret. Også hvis det skulle betyde, at lille Karoline fik serveret laks en enkelt gang, selvom hun ikke kan lide det, og også selvom maden ikke er økologisk helt igennem.
Anmeld