Forældre som kaldes ved fornavn

Nu blev det nævnt i en anden tråd - børn der kalder deres forældre ved fornavn. Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt. En af mine barndomsveninder gjorde det. Er der en særlig pædagogisk tanke bag eller tror i bare at nogle har det dårligt med at blive kaldt mor/far? Og hvad kalder i jeres forældre og bliver selv kaldt af jeres børn?

Synes mine unger blander enormt meget. For det meste er jeg Mor, men engang i mellem kalder de mig Helene. Personligt har jeg det fint med begge modeller og tillægger det ikke større betydning. :)

Jeg tror nok, at 70'er-tanken bag dét at kalde sine forældre ved fornavn var at 'de jo lissom også var personer og ikke bare en funktion som mor eller far'. Det er i hvert fald hvad min svigermor siger. Personligt synes jeg det er det største i verden at blive kaldt 'MOR'. Det er en ærestitel som jeg nødigt ville gå glip af. Jeg kalder selv mine forældre for mor og far, men min far underskriver sig som Mogens når han skriver til mig (breve, mails, postkort, til-og-fra-kort og den slags) mens min mor underskriver sig om Mor. Min mand kaldte sin mor for mor som barn og gør det stadig ind imellem, men ligeså ofte siger han Lene. Han omtaler hende altid som Lene, hvor jeg omtaler mine forældre som 'min mor' og 'min far'. Voksne der omtaler sine forældre som mor og far (altså uden 'min' som i 'Far siger at...' eller 'Jeg skal købe en gave til mor') når de taler med andre voksne synes jeg lyder mærkeligt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes det lyder lidt barnligt

Her er det bare mor og far - eller andre familietitler. Det bliver til tider lidt langt på til/fra-kort. Til Gudrun/farmor/olde. Hilsen the nielsen's.

Ha, den har jeg inde på livet i øjeblikket. Jakob på 13 har fundet ud af, at jeg HADER ikke at blive kaldt Mor, så han kalder mig konsekvent Charlotte - og gør en dyd af at overdrive det: 'Hej Charlotte - har du haft en god dag, Charlotte? Hvad skal vi have til aftensmad, Charlotte?' - osv. osv. Det gør mig vanvittig - jeg synes, det virker så distancerende. Jeg har altid sagt Mor til min mor og syntes, nabobørnene var vildt underlige, fordi de sagde 'Jøren og Esther' til deres forældre.

Jeg har altid kaldt mine forældre for mor og far. Når jeg omtaler dem er det min mor og min far. Vores piger siger også mor og far til os, men vi synes samtidig at det er vigtigt at de ved hvad vi hedder. I børnehaven skiftes pigerne til at sige mor og Christel. Især Luise bruger mit navn der, for det gør de andre jo. Især min svigermor gik meget op i at Luise sagde mit navn til mig (fordi hun selv hader sit eget navn), men efter at jeg forklarede hende at hun faktisk oftere sagde mor, blev hun lidt roligere.

Jeg synes faktisk det er ok at sige forældrenes navne. Synes til gengæld at det er helt misforstået, at et barn i 4-5-6 års alderen ikke aner hvad deres forældre hedder.

Mine børn kalder mig engang i mellem Helene, men det er jo fordi at alle kalder mig Helene. På skolen er jeg Helene, deres venner kalder mig Helene, når jeg tager telefonen er jeg Helene, når vi har gæster er jeg Helene osv osv.....det sidste nye er at de kalder mig for Farmor, specielt når vi passer børnebørnene :laugh: En overgang kalde de mig Mammie eller Mommy. Men for mig er det bare sådan en leg med ord/navne de har gang i....og Mor har jo også mange navne, og uanset hvad de kalder mig, jamen så kommer jeg jo :)

Jeg kalder min far for far. Og når jeg taler om ham til sønnen hedder han morfar. Sønnen kalder os mor og far. Mor er for mig verdens smukkeste titel og jeg er stolt over at blive kaldt det! Jeg får knopper over små børn som bruger deres forældres navne i stedet for mor og far. Jeg har endda min egen lille lommepsykologiske undersøgelse og udredning :silly: Vi har en dreng i klassen, som ikke siger mor og far. Det er desværre også den dreng som altid laver ballade, altid sender grimme sms'er og altid er totalt ligeglad og respektløs med/overfor voksne. Min lille lommepsykolog siger så, kan det mon være fordi han kalder sine forældre ved fornavn og ikke siger mor og far? Skyd mig så!!!!!

Hehe - det tror jeg måske er lidt for meget at lægge i det, Pia. Men interessant teori :-)