Langt nede

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

18. januar 2011

Frede-vb

Nå, jeg var ikke klar over, det var så 'planlagt' mht., hvem man fyrer. Jeg er jo så naiv, så jeg tænker, at man beholder de bedste og mest erfarende medarbejdere - jamen, så er det jo som i det private... Ja, jeg ved godt, at stillingerne først slåes op senere, men jeg har da hørt flere ledere sige, at de ikke tør vente med at fange folk ind, til stillingerne bliver opslået. I hvert fald i min kommune holdes der allerede nu en del uofficielle samtaler. Dejligt for dig, at det hele ser lyst ud mht. ny ansættelse, men jeg kan sagtens følge dig i, at det hellere skal ske i går end i morgen B)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. januar 2011

Pikora-vb

For helvede da, Charlotte!!! Ja, jeg ka` sgu godt forstå du er nede!! Jeg ville heller ikke ku` klare mosten; tænker på hvor elendigt jeg havde det, da jeg IKKE blev fyret, det hele kværnede rundt alligevel! Jeg siger: Go for psykolog!! -Det kunne jo vise sig at være en hjælp, og skade gør det vel næppe!!

Anmeld

18. januar 2011

Polyp-vb

'Og de 9. klasser, jeg skal have til afgangsprøve, må så blive ledelsens hovedpine - det må være en risiko, de har valgt at kalkulere med.' :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: :klap: Du ER kommet videre - det viser ovenstående jo - i forhold til den første tråd hvor du ville gå line ude uanset dit eget velbefindende af hensyn til eleverne. Jeg har prøvet sådan et krisepsykolog tilbud og det var da vildt fedt - hende, jeg fandt frem til, fokuserede på en hel masse andet end lige job'krise' (den var der ikke - jeg havde allerede fundet andet job)så der blev sat skub i en masse tanker om mit liv i almindelighed og mine fremtidsperspektiver - så 'go for it'

Anmeld

18. januar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Ja, nu har jeg besluttet mig for at prøve det. I går var jeg på Scleroseklinikken og fik at vide, at de neurologiske undersøgelser ikke ser så gode ud, og at jeg i hvert fald skal overveje at trække mig ud af det medicinske forsøg og i stedet påbegynde en 'normal' behandling. Derved går jeg så fra at være i risikogruppe for at udvikle sygdommen og til at blive opfattet som havende begyndende sclerose. Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til det - det er så diffuse og subjektive symptomer, at jeg ikke rigtigt tror på det, og lægerne er altså også meget usikre. Jeg skal have lavet en rygmarvsvæskeprøve, og den kan muligvis fortælle lidt mere - men helt ærligt, jeg føler mig overhovedet ikke syg eller i nærheden af at blive det. I dag har jeg været i boblende humør, lidt galgenhumoristisk og distanceret fra alt det lort, der sker for mig lige nu. Men det er nok klogt at have et sikkerhedsnet, hvis jeg pludselig ikke synes, det hele er så sjovt mere, så nu skal jeg i gang med psykologhjælp.

Anmeld

19. januar 2011

Pia S-vb

Øv for hulan da! Mon ikke det er nødvendigt med galgenhumor i sådan en situation. Godt du vælger at sige ja til psykolog. Det er helt sikkert noget du kan bruge. Jeg går selv i øjeblikket og kan mærke det hjælper!

Anmeld

23. januar 2011

Johannamor-vb

Uha, Charlotte. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, kun at det gør mig forfærdeligt ondt, at du har så meget at slås med i dit liv - og så samtidigt. Jeg håber, at nogen forkæler dig med en stor, farvestrålende buket tulipaner, der kan få vintermørket - både ude og inde - til at lette i nogle øjeblikke.

Anmeld

24. januar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Johannamor skrev:
Uha, Charlotte. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, kun at det gør mig forfærdeligt ondt, at du har så meget at slås med i dit liv - og så samtidigt. Jeg håber, at nogen forkæler dig med en stor, farvestrålende buket tulipaner, der kan få vintermørket - både ude og inde - til at lette i nogle øjeblikke.
Sjovt - og sødt - at du nævner det: Hele januar måned har jeg modtaget den ene buket efter den anden af veninder, kolleger, familie. Aldrig har jeg fået så mange blomster - og altsammen tulipaner. Og hver dag ligger der et lille stykke chokolade til mig i mit 'dueslag' på lærerværelset - jeg tror, det er to af yndlingskollegerne, der skiftes til at 'sørge for mig'. Jeg har også fået en pakke af alle overbygningslærerne med et gavekort til bio, dameblade, yndlingsslikket, favoritcolaen - og smøger! Endda indkøbt af antiryger nr. 1 på lærerværelset :silly: I dag er jeg i 'det skal nok gå altsammen'-humør. Fredag til søndag var tudedage. I morgen skal jeg til temacafé, hvor en psykolog v. kommunen skal give gode råd til, hvordan man passer sit arbejde, når man er varslet fyret. Det ser jeg frem til - det er virkelig rart at møde andre i samme situation og høre, at man ikke er den eneste, der tænker mærkelige tanker, skændes med ledelsen i søvne - og kæmper for at fatte, at det her ikke bare er en ond drøm.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.