Henvisning

KH Bibi skrev:

Jo, de undersøger også, embedslægerne - man skal bare gennem Patientklagenævnet. Da jeg ikke ynder at gå til røven før hovedet, derfor mit udsagn.

:laugh: Så går du jo netop til røven istedet for hovedet. Hvorfor dog gå til embedslægen blot for at blive sendt til patientklagenævnet??? Embedslægen behandler IKKE personsager. Embedslægen behandler kun sager omkring tilsyn (hospitaler, plejehjem, beskyttede boliger mm), samt forbyggelse og ligsyn - så hvordan får du dét passet ind under en klagesag hos almen praktiserende læge?? :huh: Næææ, hvis man ikke vil spilde sin tid, så gælder det om at kende sit netværk.

pia.k skrev:

Hold da op...må han godt det??? Troede som forælder og værge at jeg havde ret til at se papirer sendt ind til div. steder!!! Så kan han jo faktisk skrive alt muligt i sådan et brev...feks hysterisk mor der bare bliver ved og ved og ved!! :blink: Skræmmende..... Hmmm....så må man jo bare håbe at jeg ikke var alt for rapkæftet :S Hilsen Pia K

Bibi kan du ikke godt lade være med at ytre dig om ting du ikke har forstand på (please) du opskræmmer Pia og hælder vand ud af ørerne.....stop lige. :huh: Pia, selvfølgelig har fu ret til FULD aktindsigt!!! Citerer lige fra loven Forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år, vil ligeledes have krav på aktindsigt efter loven. I særlige tilfælde vil aktindsigt til forældremyndighedensindehaver dog helt eller delvist kunne nægtes, jf. vejledningens punkt 8. (Punkt 8 bruges KUN hvis du modsætter dig dit barns behandling og er til skade for barnet) eller selv vurderes syg - så dette er IKKE aktuelt for dig!! Såfremt en patient ikke selv kan vare tage sine interesser, indtræder den legale repræsentant i patientens rettigheder efter loven. En legal repræsentant kan efter loven være forældremyndighedsindehaver, nærmeste pårørende eller værge. Som Mor til barnet har du altså RET til at få aktindsigt, så du kan tage det ganske roligt. :) PS, du siger bare du skal have en kopi af det han sender videre, der må højest gå ti arbejdsdage mht aktindsigt. Og nej, en læge kan ikke sidde og hemligholde oplysninger, og skrive det ene til dig og det andet til de andre. Du søger også bare aktindsigt hos det andet behandlende netværk - alle stederne kan du søge løbende aktindsigt dvs de pr automatik sender dig papier hver gang der er afholdt et møde. Dog kan man ikke få aktindigt i interne papirer og noter, men dem har du omvendt heller ikke brug for.

Håber han får lavet en ordentlig henvisning og i får noget hjælp. Jeg var engang med min søster (over 18) ved lægen fordi hun ikke synes han tog hende seriøst- hun havde flere gange henvendt sig, da hun havde indset hun skulle bruge hjælp til at komme videre. Hun skulle have henvisning til psykolog/psykiater, men det så han ingen grund til. Han udskrev rask væk diazepam - som hun begyndte at misbruge, gik med selvmordstanker, flakkede rundt uden en bopæl et sted, cuttede etc. Da jeg spurgte hvorfor f.. han ikke kunne give hende en henvisning, for et eller andet var sgu galt og hun havde brug for at få hjælp, var hans undskyldning at hun ikke passede ind i en af de bokse han skulle afkrydse ved henvisnigen??? What - spørg lige om jeg kom op i det røde felt der. Enden på det hele blev at jeg løg lidt sagde hendes far er misbruger og vores mor var psykisk syg - så kunne han vel krydse af i den boks.. Og det gjorde han.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Håber han får lavet en ordentlig henvisning og i får noget hjælp. Jeg var engang med min søster (over 18) ved lægen fordi hun ikke synes han tog hende seriøst- hun havde flere gange henvendt sig, da hun havde indset hun skulle bruge hjælp til at komme videre. Hun skulle have henvisning til psykolog/psykiater, men det så han ingen grund til. Han udskrev rask væk diazepam - som hun begyndte at misbruge, gik med selvmordstanker, flakkede rundt uden en bopæl et sted, cuttede etc. Da jeg spurgte hvorfor f.. han ikke kunne give hende en henvisning, for et eller andet var sgu galt og hun havde brug for at få hjælp, var hans undskyldning at hun ikke passede ind i en af de bokse han skulle afkrydse ved henvisnigen??? What - spørg lige om jeg kom op i det røde felt der. Enden på det hele blev at jeg løg lidt sagde hendes far er misbruger og vores mor var psykisk syg - så kunne han vel krydse af i den boks.. Og det gjorde han.

Absurd. Jeg kan følge den læge så langt, at der er bestemte kriterier for gratis psykologhjælp - skrappe kriterier - men en henvisning til en psykiater kan han sgu da til enhver tid lave, når der er suicidaltanker, og han fandt grundlag for at udskrive diazepam!! Der er godt nok lang ventetid ved de fleste psykiatere, men så er det da bare så meget desto vigtigere at få henvisningen sendt i en hulens fart!! Psykiatrisk skadestue er i øvrigt et godt sted at opsøge i sådanne situationer - de kan også sparke gang i en henvisning/behandling, der trækker ud.

Det var jo også det jeg synes der var galt. Når han udskriver noget som diazepam, må han jo også mene at noget ikke roterer efter hensigten. Og synes ikke at man udskriver det til dagligt (mis)brug i ½ år, uden at kalde til samtale, videresendelse, opfølgning eller lign. Men hun fik henvisningen og tilskud til psykolog - så der kun var en egenbetaling på ca 300kr pr gang. Og hun holdt straks op med alt medicin, da hun fik hjælp, og flyttede hjem for en stund og er nu blevet ganske normal igen..

Ja, jeg er virkelig ked af, at vi har reglerne stående til benyttelse og at vi kan låse beskrivelser, så pt. ikke kan se dem på sundhed.dk Undskyld jeg sidder på et sengeafsnit på et hospital og har instruktioner i aktiindsigt. Beklager beklager beklager. Sådan er det bare og jeg kan ikke lave om på det. Om jeg så skræmmer eller ej! Hva' fanden skal jeg lige med dén sætning? *lol* Og mht. embedslægen, så jo - han undersøger skam også sundhedspersoner generelt. Ups! Beklager, hvis jeg skræmmer dig *lol*

Bibi kan du ikke godt lade være med at ytre dig om ting du ikke har forstand på (please) du opskræmmer Pia og hælder vand ud af ørerne.....stop lige.

Altså, fordi du ikke ved det, så er det ikke ens betydende med, at jeg ved noget forkert. Så jeg ytrer mig, som det passer mig. Og fordi du ikke ved det, er det ikke ensbetydende med, at jeg taler usandt. Og så har jeg INGEN steder skrevet, at han skriver eet til dig og eet til andre. Jeg har skrevet, at der kan tilbageholdes oplysninger. Men velkommen til 2011 - der sker fantastiske ændringer i denne IT verden hele tiden. Undskyld, hvis dét skræmmer dig *lol*

Aktindsigt: Nye regler om aktindsigt fra 1. januar 2010. Sundhedslovens § 37 er ændret således, at patienter ikke længere kan begrænses i journalindsigt. Efter den hidtil gældende §37 har lægen kunnet begrænse patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Med virkning fra 1. januar 2010 er patienters adgang til aktindsigt i egen patientjournal ubegrænset, bortset fra forældremyndighedsindehaverers ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses. Det har i forbindelse med lovændringen været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne fremtidige journaler. En sådan adgang er dog ikke opretholdt, da det har været vurderingen, at der bør gælde nøjagtig samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme Gode råd om aktindsigt At få indsigt i akter i ens sag kan være nyttigt, hvis man vil klage til Patientklagenævnet, søge erstatning hos Patientforsikringen for fejl, anlægge en sag ved en domstol – eller hvis man blot ønsker at få informationer om sit sygdomsforløb. Akter kan f.eks. være lægejournal, sygeplejekardex, laboratorieanalyser eller breve fra andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen. Siden 1987 har man haft ret til at se lægejournalen, og fra 1994 har man endvidere haft ret til at se alle øvrige akter, som sundhedspersonalet skriver i forbindelse med ens sygdom og behandlingsforløb. Man har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er normalt gratis første gang. Dog kan man blive afkrævet betaling for røntgenbilleder. Man kan derfor i første omgang måske nøjes med at anmode om at få røntgen-beskrivelser udleveret. Hvis man ønsker aktindsigt i alle akter, er det vigtigt at pointere dette. Ellers får man ofte blot tilsendt lægejournalen. Hvem kan få aktindsigt Følgende kan få aktindsigt: Patienten selv, indehaveren af forældremyndigheden (hvis barnet er under 18 år) og nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald. Man kan desuden ved fuldmagt give andre tilladelse til aktindsigt. Hvordan får du aktindsigt? Man kan anmode om aktindsigt mundtligt over for f.eks. overlægen, oversygeplejersken eller den praktiserende læge. Ifølge Sundhedsministeriets vejledning er en mundtlig anmodning tilstrækkelig. Men - imod reglerne - kræves der mange steder en skriftlig anmodning om aktindsigt. Den sendes til f.eks. sygehusets administration. Man skal have svar på sin anmodning om aktindsigt inden 10 dage efter anmodningen. Nye regler om aktindsigt fra 1. januar 2010. Sundhedslovens § 37 er ændret således, at patienter ikke længere kan begrænses i journalindsigt. Efter den hidtil gældende §37 har lægen kunnet begrænse patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Med virkning fra 1. januar 2010 er patienters adgang til aktindsigt i egen patientjournal ubegrænset, bortset fra forældremyndighedsindehaverers ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses. Det har i forbindelse med lovændringen været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne fremtidige journaler. En sådan adgang er dog ikke opretholdt, da det har været vurderingen, at der bør gælde nøjagtig samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme. Den ubegrænsede adgang til aktindsigt gælder for optegnelser, som er journalført fra og med den 1. januar 2010. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010, gælder de hidtidige regler Samtidig er det væsentligt at gøre opmærksom på, at sundhedspersoners forpligtelse til at journalføre oplysninger ikke er ændret. Hvad gør du, hvis du bliver nægtet aktindsigt? Man får som regel aktindsigt, men faktisk har man ikke et retskrav på det aktindsigt i papirer, der er skrevet før 1. januar 2010. Retten til aktindsigt var - som de fleste andre såkaldte patientrettigheder - underlagt et lægeligt skøn. Eksempelvis nægtes eller begrænses aktindsigt nogle gange i forbindelse med psykisk sygdom, mår det drejer sig om papirer før 1. januar 2010. Man kan klage over nægtelse af aktindsigt til Patientklagenævnet. Sakset fra Patientforeningen. Så måske, Bibi, du kan låse noget på Sundhed.dk, men hvis patienten kræver fuld agtindsigt, så kan man ikke nægte dem det og sorte streger i akterne (som i gamle dage) er ulovligt. Dog vil ens børns akter stadig kunne begrænses, men der skal følge forklaring med til dette

Nej, puha - jeg var jo helt galt på den. Du må endelig ikke give mig bare lidt ret *lol* Jeg er ikke informeret endnu om ændringen. Fyha, jeg må ha' fat i ledelsen. Tak Bellis. Nu er jeg ikke skræmmende længere *muhahahaaa*

KH Bibi skrev:

Nej, puha - jeg var jo helt galt på den. Du må endelig ikke give mig bare lidt ret *lol* Jeg er ikke informeret endnu om ændringen. Fyha, jeg må ha' fat i ledelsen. Tak Bellis. Nu er jeg ikke skræmmende længere *muhahahaaa*

Hvis det er så vigtigt, at få lidt ret - så værsgod: Forældres aktindsigt kan begrænses og Embedslægen er den der tager sig af klager over sundhedspersonale. Og ja, måske burde du have fat i ledelsen, hvis du ikke er informeret om ændringerne.