Sukker var ikke et issue i familien til vores mindste kom i kontakt med det... Og så blev vi nødt til at forholde os til det.
Hun er hooked, og får hun sukker flere dage i træk bliver hun helt hysterisk hvis det så ikke kommer. Ren og skær abstinenser. Hun bliver ukontaktbar, skriger og går nogle gange i fosterstilling.
Og nej, hun har ikke fået rå mængder for at opnå denne effekt. Vi har kørt en helt 3-måneder sukkerfriperiode og det hjalp da vi også cuttede gluten. Men det er ikke langtidsholdbart.
Hun er nu 7 og kan selv mærke når det kommer, så vi begynder at kunne gå igennem krisen sammen.
Da jeg kommer fra en familie uden misbrug, bortset fra at mine forældre var rygere (indtil den ene døde af kræft og den anden holdt op), ved jeg ikke meget om afhængighed. Til en sammenkomst mødte jeg en misbrugskonsulent som til min store overraskelse fortalte mig at sukker er mere vanedannende end alkohold og nikotin. Ikke så underligt at lillepigen får det sådan af en kold tyrker igen og igen.
For dem som enten for en kontant tilførsel af sukker eller de som ikke så nemt bliver hooked på noget, er sukker næppe et problem. Det er der vores datter bliver fanget. Jeg bryder mig ikke ret meget om søde sager, så der har aldrig været en lind strøm af sødt i hjemmet, men så er der festlige lejligheder (eller et farmorbesøg) og så kommer der nogle dage med sukker. Og så har vi balladen.
Så for mig har det været omvendt af hvad du beskriver Mortildejligdreng. Jeg har ikke spist sukker eller søde sager, men kunne i lang tid ikke se, at en smule sukker kunne skade min datter, når nu hun synes det er så lækkert. Hendes storebror har ingen craving på sukker, så derfor tog det en rum tid at indse. My mistake.
Heldigvis er der støtte både i klassen, i familien (altså bortset fra farmor) og blandt venner. Og jeg har lært at rigtig mange produkter fås uden sukker.
Anmeld
