Jeg er ikke til gys og gru - jeg bliver altid så bange og går og glor mig over skulderen i lang tid bagefter. Der må være noget i vejen med min virkeligheds-contra-fantasioplevelsesfornemmelse... eller hva' det nu he'er.
For mange år siden, hvor jeg boede i Tyskland, sad jeg og så et program på en tysk tv-kanal, hvor nogle mennesker via en radio skulle forestille at være i kontakt med hinsidan.
Det var noget med, at de skruede således på radioen, at de landede mellem to stationer, og så kunne de kommunikere med de døde. Jeg sad og tog mig til hovedet, kan jeg huske og kimsede af det hele, lige indtil de fik svar igen... jeg var ved at skide i buxerne og beordrede min kæreste ned i stuen og sidde hos mig, til aftenen var omme. Der gik lang tid, inden jeg blev mig selv igen :S
Det var også, da vi boede i Tyskland, at den dersens film 'Scweigen der Lämmer' (Silence of the Lambs) kom frem. Den syntes jeg var klam. Jeg kan huske, at jeg næsten ikke turde gå hjem igen efter at have set den en aften hos nogle venner :woohoo:
Anmeld