Hva\' sørensen er den af???

Jeg elsker gaver - både at give og at modtage. I min del af familien giver nærmest alle gaver til alle, man er sammen med juleaften - og også nogen man ikke er sammen med. I min mands familie er det derimod kun børn under 18, der får gaver af 'alle' juleaften. Det er en stor familie (min mand har 3 søskende, og alle har børn), og økonomien er trang hos en del af dem. Til gengæld får de voksne én meget fin gave af én anden. Og faktisk synes jeg, at juleaften er mere rolig, når jeg selv ikke så meget tager del i gave-udpakningen men kan koncentrere mig om ungerne og deres gaver. Til gengæld får jeg jo så gaver på et andet tidspunkt, når jeg juler med min del af familien...

Jeg er også - delvist - på ikke-gaveholdet. Min far giver gaver og derfor giver jeg også til ham og hans hustru. Min mor og søster og jeg har en aftale om max 300 kr pr par (altså moderen og hendes mand, søsteren og hendes mand, mig og min mand). Før i tiden gav vi ikke gaver. Det er mig det samme om vi gør det ene eller det andet - kun synes jeg det tager tid at finde gaver. Min svigermor giver gaver, så hun får også. Svigerfar giver og modtager ikke. Faktisk synes jeg det er irriterende at jeg skal vente med at give folk de gaver jeg har købt i Paris, fordi det først er jul om 2 mdr og jeg ikke har tid til at fare ud og finde nye gaver bare for at finde nogen. Ville meget hellere give gaverne nu. Min mand og jeg giver nogle gange hinanden julegaver, men vi giver hinanden så meget uden for sæsonen at det ikke er så vigtigt om det lige er d. 24. Jeg vil hellere klippe julepynt og drikke gløgg med ham end jeg vil have ham til at stresse rundt efter gave til mig. Så nej - det betyder ikke det store for mig. Udover børnenes gaver og deres strålende øjne når jeg pakker ud :) Resten kan jeg købe mig til selv eller få når folk har købt det i stedet for at vente til jul :)

At få julegaver er ikke det samme nu, som dengang jeg var barn! Den bedste julegave jeg har fået, og jeg kan stadig finde følelsen frem er den barbie hestetrailer jeg fik B) Og man får altså ikke den samme jubii-følelse over et nyt grydesæt, som man gjorde at det splinternye Ludosæt man fik ;) På manden side af famimlien blev jeg træt af den evendelige utaknemmelighed, som de uviste - og hver eneste jul, fik man et opkald om, at alle som en hadede vores gaver, folk græd og var sure (jeg overdriver ikke). Så jeg fik nok over afskaffede voksengaverne! Så nu er min julefokus på andre ting, der kan få dne barnlige glæde frem igen :) F.eks via min chokoladekalender, planlagt julehygge på planlagte datoer og juleshow klokken 16 på DR1 :woohoo:

Fuzzbox skrev:

På manden side af famimlien blev jeg træt af den evendelige utaknemmelighed, som de uviste - og hver eneste jul, fik man et opkald om, at alle som en hadede vores gaver, folk græd og var sure (jeg overdriver ikke).

What?? Voksne mennesker græd over deres julegaver eller blev sure???? Den opførsel ville mine unger ikke engang være bekendt at udvise!

Enig med Fuzzbox, det er lige præcis min egen følelse - det er ikke en skid magisk at få julegaver mere, og da slet ikke når man egentlig godt ved hvad man får :) Dog har jeg bibeholdt lidt af den magiske stemning omkring selve juletiden, og den glæde jeg ser hos børnene, er også en genkaldelsens glæde fra barndommen. Som barn var jeg faktisk heller ikke ovenud begejstret for gaverne (spoiled rotten!) men gik langt mere op i stemningen, konfekten, musikken, træet og gæsterne, og hele det der juleshow generelt. Men når vi blev alene igen, gæsterne taget hjem og man stod op for at se nærmere på sine gaver, jamen så var lykken gjort og gjorde helhedsindtrykket noget nær perfekt. Men ok, jeg er jo også halv gammel nu, når man er 50 år er der MEGET man ikke rigtigt går op i mere som man gjorde førhen, og det falder mere og mere væk med alderen, også ting man forsvorede man aldrig kunne få nok af for bare 15-20 år siden. Livet går jo sin gang, og nu er jeg inde i en periode hvor det handler om meget mere og andet end fx gaver til mig.

kongster skrev:

Fuzzbox skrev:

På manden side af famimlien blev jeg træt af den evendelige utaknemmelighed, som de uviste - og hver eneste jul, fik man et opkald om, at alle som en hadede vores gaver, folk græd og var sure (jeg overdriver ikke).

What?? Voksne mennesker græd over deres julegaver eller blev sure???? Den opførsel ville mine unger ikke engang være bekendt at udvise!

Min svigerfamilie skal opleves!! :S Hvis tingene f.eks ikke går som svigerfar vil, så sidder han og vræler... Værrer end Lea gør :angry: Og diskutere vi, så udbryder han ligepludselig 'JA! Men jeg er jo ogsp bare DUM!' <--- Og ingen har sagt at han er det :pinch: Så jo, det er det der sker juleaften... Derfor tænkte jeg at jeg ikke gad gaver mere, og så fokusere jeg på at tømme slikskålen i stedet for ;)

I guder! Jeg føler med dig! Vi har også sådan én i familien. En voksen mand, der opfører sig som en tre-årig. Specielt når han har fået noget at drikke (hvilket er ganske ofte :S ) Han afbryder, surmuler, taler kun om sig selv, råber, taler i timevis om ting som ingen forstår en brik af men som mest handler om hvor synd det er for ham, skal have opmærksomhed HELE TIDEN og gerne på bekostning af børnene, skal se fjernsyn med fuld volume når vi spiser eller sidder og snakker, kommer til børnefødselsdag hos os og vækker sovende småbørn, hvorefter han sætter sig ovenpå med en bog selvom huset er fuld af gæster og er luddoven! Intet gør han. End ikke tage sin egen tallerken ud i køkkenet kan han finde ud af. Jeg græmmes over den slags mennesker!

Du har lige beskrevet ham selv ;) Ja, det er frygteligt, men jeg er stadig priviligeret, for manden min er ikke yndlingen i familien, det er hans storebror (kronprinsen), så hans kone står model til en hel del. Så alle de hug hun er udsat for, er jeg forskånet... Inklusive impulsbesøg fra ham, hvor han forventer at bliver vartet op i hovedet og røv!

Hvad sker der for den slags mennesker? Hvordan kan man i den grad være til besvær og urimelig når man er voksen? Suk...

Familie eller ej , jeg havde ikke fundet mig i sådan en person :angry: Sikke en tålmodighed i må være udstyret med