Angst

Hejsa Min skønne, velfungerende og glade supermand af en søn på 5 år :lol: er pludselig blevet angst. Han tør ikke gå ud i haven selv, på toilettet og da slet ikke oven på hvor vores værelser er. Ting han før har gjort uden et kny. Hvis man prøver at presse ham lidt, falder han helt fra hinanden. Han siger, at han er bange for store nullermænd, som han har set i tv... Er der råd at hente her på sitet? :S Ved selvfølgelig godt, at jeg skal støtte op om ham, da han jo virkelig har det skidt, men vil jo gerne hjælpe ham til igen at kunne lege selv i eget rum uden en voksen.

Næppe angst, men han er blot bange. Han associerer garanteret bare den store verden på TV til hverdagens skrækkelige glæder. Hav lys tændt altid. Glem alt om fesen økonomi og tænd alt lys. Det skader ikke. Gå med ham de første 1000 gange. Og hør ham, hvad han tror, de vil gøre. Og forklar ham sammenhængen mellem fantasi og virkelighed.

Helt enig med Bibi... Mine småbørn har også haft sådan en tur, og kan få det lidt endnu, specielt det med at gå på toilettet alene har været noget af en 'kamp'.....ligesom de også har været bange for at gå alene gennem gården (fordi vi har en skov) i gården som de har været lidt bange for om aftenen. Men det plejer heldigvis at gå over igen - vi tændte også alle lys da de havde det værst. Nu er de okay igen, men kan altså godt få et flip engang imellem.

Det er også ved højlys dag, så det har ikke noget med mørke at gøre. (Den fase er ovre:))

Men det er stadig ikke angst, blot helt alm i den alder.

Jeg tror, at alt er helt normalt med din søn. Og jeg har selv oplevet med min nu 6-årige, at han i perioder er blevet ængstelig over ting, han tidligere har haft det fint med. Jeg tror, det er et udtryk for at ungerne lærer at forstå verden på nye måder. Bedst er det sikkert, hvis han kan undgå at komme i de situationer, der gør ham bange - fx skal lyset da være tændt hele natten på hans værelse, hvis han har brug for det. Du kan også gå ud med ham i haven og spørge ind til, hvad der gør ham bange - og hjælpe ham med at tjekke, at der ikke ligger en tiger på lur gab bænken eller hvad han ellers forestiller sig. Og så kan du se, om du kan finde bøger om det, der gør drengen urolig. Dem kan I bruge til at snakke ud fra - ikke om angsten men om hvor fx nullermænd kommer fra. Iøvrigt kan du måske snakke med pædagogerne i børnehaven - måske kan de hjælpe? Hos os havde vi store problemer med at vaske håret hos vores dengang 3-årige... men i børnehaven legede de frisørsalon, og så lærte hun det. Kun hvis der er sket noget særligt i jeres liv, der kan forklare den større angst skal du tænke mere over, hvordan du kan hjælpe ham videre.

Mine havde det værst om aftenen, men kunne også sagtens have det om dagen også.....

Ork ja den kender vi også herhjemme! :) Vi bruger remsen : '*hvad de er bange for. Herhjemme er det gerne hattifnatter eller løver* gå nu væk - ellers giver jeg dig smæk!' - jeg tror det er en del af at udforske hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed og en del at det også er lidt sjovt(det er det ihvertfald blevet herhjemme) at gå ind og sige remsen :)

Mines 'angst' har været pga noget fjernsyn de har set hos nogle venner - gysere! Så vi har talt rigtig meget om, at gysere på fjernsyn er det samme som teater, at de bruger 'ketchup eller teaterblod' og at de altså ikke dør i virkeligheden, men kun leger for sjov, og kun er ude på at folk skal blive bange for sjov. Jeg måtte sgu låne dem videokameraet og ketchupdunken, så de selv kunne lave en gyser, og jeg synes altså det hjalp næsten pr omgående - deres 'angst' blev i hvertfald minimeret.....

Hej - Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men inde på www.slipangsten.dk er der et forum hvor det vil være oplagt at stille dit spørgsmål. Håber i finder ud af det med din lille dejlige søn :-) Mvh. L