Uegnet til skovbørnehave?

Jeg synes, det lyder som om du har en klog lille fyr med en god indsigt i sig selv, når han er i stand til at formulere, at det er busturen, han ikke gider og det, der for ham bare er evindelig ventetid og tælleri (det tager jo lang tid hver dag - tid som han gerne vil bruge på at røre sig eller lave noget andet). Har I mulighed for at PRØVE en anden børnehave...måske en idræts en, hvor han også får brugt sin krop? For jeg synes 1 1/2 år er lang tid for så lille en fyr, hvis han reelt ikke har lyst til at være der. Vi andre skifter jo også arbejde, hvis vi keder os eller ikke bryder os om lugten i bageriet ;-)

Vi hade mulighed for at skifte vores søn til skovbørnehave, da hans børnehave blev delt op til flere stuer. Vi valgte den fra - han er en udedreng, men det behov får han rigelig dækket ind i den BH han går i. Så praktisk erfaring har jeg ikke. Men jeg ville give det en chanse og se hvordan det kører op til jul - og derefter træffe en beslutning. Pøj pøj :)

Min datter startede med at gå i en alm. børnehave, men pga. for mange børn blev stuen delt i en inde- og en udefruppe. Hveranden uge var hun så i udegruppe fra 9-15. De havde en spejderhytte til rådighed, hvis vejret var dårligt. Den brugte de også, når de skulle lave noget ud af alle de spændende ting, de havde fundet i naturen. Hun var for det meste glad for det - men der var da også enkelte dage, hvor hun syntes det var rigtig træls. Har du prøvet at vende det med pædagogerne? Det kunne jo være, at de kunne gøre turen lidt mere varieret - nogle gange er det jo ikke så meget, der skal til :cheer:

Jeg havde gerne valgt udebørnehave til mine børn, hvis det havde været muligt. Det var det så ikke lige på det tidspunkt, hvor vi havde brug for pasning... Jeg synes, at du skal snakke med pædagogerne om, hvordan drengen har det. Måske er det jo slet ikke SKOVbørnehaven, han reagerer imod men mere BØRNEHAVEN generelt eller det ikke at være hjemme med mor & far? Det er jo ikke nemt at skille de forskellige følelser, behov og ønsker ad - og selvom drengen peger på busturen kan det være at busturen bare er udtryk for noget helt andet. Men måske er det lige præcis busturen: Måske sidder han ved siden af en dum unge, der driller ham, så han har brug for en ny sidekammerat? Måske bliver han køresyg, så han har brug for at sidde på forreste række? Måske keder han sig, og det ville hjælpe med en historie på cd til at underholde på turen? Vi får sjældent det bedste fra alle verdener kombineret på den perfekte måde. Men med gode fysiske forhold, gode pædagoger osv. lyder det som om institutionen er værd at holde fast i. Jeg synes i hvert fald, at du skal mere ind til kernen i problemet, inden du lader drengen skifte børnehave...

Umiddelbart er jeg FOR skovbørnehaver. Det er især godt, for børn med diverse immun-deffekter og den slags. altså, det er godt for immunforsvaret at være i en skovbørnehave. Jeg arbejder selv i en integreret institution, hvor børnehavedelen er en skovbørnehave (og idræt) og jeg har i min tid mødt 2 børn, som jeg måske ikke synes egner sig til Skovbørnehave. Disse to børn frøs altid, var trætte, og ret kede af det uanset vejret, fordi de simpelthen bare gerne ville sidde i ro og fred, og pusle med noget i stedet for at tosse rundt en hel dag... Her er børnene altså ude i alt slags vejr, men der er da også mange dage hvor alle er hjemme, på legepladsen. Hvis det pisøser ned, eller sner som død og helvede, så alle ungerne bliver sure og våde, så går man altså indenfor alligevel. Og det synes jeg er fint.... Her bor huset i skoven, så der er aldrig langt ud og hjem, og derfor ingen bustur. Kun på med tasken, og så afsted. Måske gør det en vigtig forskel? fordi man både kan være impulsiv og fordi man kan fortryde en evt. tur ud... vi har faktisk børn der af deres speciallæger er blevet anbefalet at søge plads hos os, fordi det ville være godt for deres evt. problemer. Min yngste søn går i dagpleje, og hun kører den som skovbørnehave faktisk. altså de går tur stort set hver dag, og ser en heeeeel masse. Ikke så meget skov, men livet på landet, med kartoffelbønder og køer alle vegne ;) Han er en rigtig lille rødhåret hystade, og en tynd/lille en af slagsen endda. Men han ELSKER det. De spiser dog inde, for det gør man nu altså med vuggestue/dagplejebørn, det er bare lettest. Så altså, jeg synes man som udgangspunkt skal sige ja til en skovbørnehave, og opfordre sit barn det bedste man har lært, men man må også erkende i ny og næ, at ikke alle børn egner sig til skovbørnehave... Nogle er bare mere til playmobil og klippe klister :)

Det er heldigvis dygtige og kompetente pædagoger, der er ansat, så det lyder fornuftigt at vende situationen med dem og se tiden an indtil jul. Vi bor jo på Frederiksberg, så der er jo institutioner nok, men jo bestemt også af svingende kvalitet ;) Jeg håber, at knægtens humør skifter snart, for nogle gange kan der jo være tale om en periode, som børn vokser fra :huh:

Min svigerinde har haft sin ældste (en dreng) i en skovgruppe hvilket passede helt perfekt til ham. Da datteren så nåede den alder ville min svigerinde have hende i skovgruppen også, men pædagogerne så gik ind og sagde at det passede slet ikke til hende - hun var (er) en 'citygirl'. Det havde været vold mod hende at komme i skovgruppe. Så jeg mener helt klart også at det er et spørgsmål om temperament hos barnet. Jeg synes det lyder som en god idé at vende det med pædagogerne for måske ser de noget andet end han selv fortæller. Men han skal jo ikke være så ked af at komme afsted, så må i finde en anden løsning.

Johannamor skrev:

Jeg havde gerne valgt udebørnehave til mine børn, hvis det havde været muligt. Det var det så ikke lige på det tidspunkt, hvor vi havde brug for pasning... Jeg synes, at du skal snakke med pædagogerne om, hvordan drengen har det. Måske er det jo slet ikke SKOVbørnehaven, han reagerer imod men mere BØRNEHAVEN generelt eller det ikke at være hjemme med mor & far? Det er jo ikke nemt at skille de forskellige følelser, behov og ønsker ad - og selvom drengen peger på busturen kan det være at busturen bare er udtryk for noget helt andet. Men måske er det lige præcis busturen: Måske sidder han ved siden af en dum unge, der driller ham, så han har brug for en ny sidekammerat? Måske bliver han køresyg, så han har brug for at sidde på forreste række? Måske keder han sig, og det ville hjælpe med en historie på cd til at underholde på turen? Vi får sjældent det bedste fra alle verdener kombineret på den perfekte måde. Men med gode fysiske forhold, gode pædagoger osv. lyder det som om institutionen er værd at holde fast i. Jeg synes i hvert fald, at du skal mere ind til kernen i problemet, inden du lader drengen skifte børnehave...

Den vil jeg gerne tilslutte mig. Jeg ville gøre mit bedste for at vise forståelse og tage ham alvorligt, men samtidig holde fast i, at han skal i skoven. Gør det klart, at du vil hjælpe ham med det, der er svært, men at han SKAL afsted. Den del må ikke være til diskution, så han bliver usikker på, om du mener det. Han kan være utryg ved ting, de voksne ikke altid opdager. Hvad er det ved busturen, der ikke er rart? Synes han det langt væk, og bliver bange for ikke at komme hjem? Er han bange for at tisse i skoven? Er han bange for at der skal være 'farlige' dyr? For trolde? For at blive væk? Der kan være mange ting, som ikke altid er nemme at sætte ord på. I vores børnehave var de mindste altid hjemme for at lære børnehaven og rutinerne at kende og vænne sig til børnehavelivet. 2. og 3. 'årgang' skiftes til at være 14 dage i skoven og 14 dage i børnehaven.