Skal man forklare en 10-årig det? Hvis de kan lide braset - og det kan de jo ofte - kan det være virkeligt sårende, når mor 'disser' det. Det er en kamp, de ikke kan vinde, for de kan ikke argumentere med andre argumenter end 'Jeg kan altså godt lide det' - og så står autoriteten med alle de verdenskloge argumenter på hånden og er åndssvag og irriterende med al sin bedreviden.
De skal nok lære at skelne mellem skidt og kanel efterhånden, når man præsenterer dem for de gode alternativer, og det gør du jo.
Jeg kan huske, da DR begyndte at vise 'Dallas'. Vi så det ikke derhjemme, for det var jo noget trivielt junk, men alle de andre i klassen så det, og jeg kan stadig huske mig selv nedvurdere det i grove vendinger - mors lille ekko. Jeg tror ikke, mine veninder og deres forældre fandt det specielt charmerende, at jeg som arrogant 10-årig følte mig kaldet til at fortælle dem, at det var noget lort, de så. Det kan godt virke som en elitær 'vi har bedre smag end alle andre'-holdning, og den synes jeg ikke, man behøver at pådutte sine børn.
Og så kan jeg også godt huske, hvordan jeg slugte de der kærlighedstegneserier og 'Mit livs novelle' til min mors og min dansklærers store fortrydelse, og det var egentlig lidt sårende, at de heglede det ned - jeg læste jo OGSÅ de 'rigtige' bøger, så der var ingen fare for, at jeg ville ende uden kvalitetssans.
Min datter har fået lov at se alt det amerikanske møg-tv, hun har lystet, men hun får kuldegysninger og tårer i øjnene over 'Gøgereden', 'Livet er smukt' og alle de andre 'vigtige' film, jeg viser hende - hun kan godt både se og mærke forskel, uden at jeg direkte har fortalt hende, at noget er bras.
Anmeld