En forælders forpligtelse

For mig er det ikke alt det materielle fis, der tæller - om ens barneværelse stadig er intakt; om forældrene stadig bor i barndomsbyen; om man får serveret yndlingsretten, når man kommer hjem etc. For mig er sådan noget uden betydning. Det, der derimod er afgørende for mig, er, om ens forældre gider kommer til børnebørnenes fødselsdage og være sammen med dem til højtiderne og evt. også nogle af ferierne. Min svigermutter glemte fx min datters fødselsdag her i september og var 'kommet til' at købe biletter til et arrangement samme dag som fødselsdagen med det resultat, at hun jo så ikke kunne komme, og dén sad - især fordi vi ikke har andre bedsteforældre og bor langt fra den øvrige familie, så der ikke kom noget familie til hendes fødseldag overhovedet. Min datter spørger hver dag, hvordan hendes farmor kunne glemme hendes fødselsdag, og så er det jo med at holde tand for tunge og ikke buse ud med, at det jo er løgn og latin.

Jeg synes i teorien, at man som forælder er forpligtet til at tage del i sit barns liv - uanset om barnet er 2 år eller 42. Hvordan man så tager del på bedst mulige måde må afhænge af, hvilke muligheder og udfordringer, der er for den ene eller anden familie. Et par eksempler fra mit eget liv: Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig fik jeg ikke SU, fordi mine forældre tjente 'for meget' (hvordan det så end er muligt som lærer hhv. socialrådgiver). Havde mine forældre ikke givet mig penge, havde det altså ikke været muligt at læse videre. Det var også mine forældre der hjalp mig til min første lejlighed via forbindelser, min mor skaffede mig et lærervikarjob, som jeg havde i mange år... og listen er lang. Man skal lære at stå på egne ben, men ingen kommer nogen vegne, hvis ikke de har nogen til at bane en del af vejen. Jeg har i mange år haft en seng, jeg kunne sove i hjemme hos mine forældre - men mit værelse flyttede de selv ind i, da jeg flyttede ud. Nu hvor min mor er flyttet, er der også et gæsteværelse - nu er det bare børnene, der sover der ind imellem. Den form for hjælp og deltagelse i livet håber jeg også selv at kunne give til mine børn, som de vokser op. Jeg vil også rigtigt gerne dukke op med en fantastisk lagkage til 30-års fødselsdagen... men iøvrigt regner jeg med, at de selv står for resten af arrangementet.

jeg kan godt savne mit barndomshjem. Min mor og far bleb skilt da jeg var 13 år, min far blev boende et par år i huset inden han fandt hans nuværende kone og de flyttede sammen i hendes hus. Jeg savner ikke mit gamle værelse osv. men minderne og stemningen, kan nogle gange når jeg i byen finde på at køre forbi og bare kigge på huset, selvom det er meget forandret nu. Min fars nye hjem fandt jeg mig aldrig tilrette i, hun har 4 børn der var flyttet hjemme fra, var et nedlagt landbrug og hendes tidligere mand var død på gården. Men efter et par år flyttede de i et andet hus, og der føler jeg mig mere velkommen, ved ikke hvorfor. Min mor bor i dag´, i min mormor og morfars gamle lejlighed/hus og det er underligt for den er total forandret nu, føler både jeg er i mormors gamle hus men også at jeg er i min mors nye hus, så det er lidt underligt. Min mor har altid været god til at tage del i vores liv, vores gamle værelse blev brugt til gæsteværelser, skrammel osv da vi unger flyttede hjemmefra. Vi har altid været velkomne i tilfælde af vi havde problemer, lyst til at komme osv. Hun har altid haft et gæsteværelse så der var plads til os når vi kom. Hun er en fantastisk momor, der er meget interesseret i hendes børnebørn og er godt til at være sammen med dem på deres niveau. Samtidig er hun en kvinde der gør hvad hun vil, har en stor omgangskreds og er god til at komme ud og more sig og er ikke låst fast i mor/mormor rollenn så det syntes jeg er fedt. Hun er typen der nok primært pynter op for vores og børnebørnenes skyld, men hun elsker dem og elsker deres fanination af vores gamle juleting osv.

kongster skrev:

Du kan jo prøve at sende mig det :-) Så skal jeg kommentere.. Og i øvrigt må i hvert fald én af naboerne da være ny ;-)

Tak for tilbuddet, men jeg ville hellere sende dig et nøgenfoto af mig selv - jeg er meget blufærdig omkring mine skriverier, indtil enkelte af dem en sjælden gang bliver færdige.. Mellem os sagt, så passer den 'nye' nabo meget bedre ind - det sker, jeg glemmer, hun ikke har været der altid, selv om jeg ikke har leget med hendes børn ;)

Johannamor skrev:

Jeg vil også rigtigt gerne dukke op med en fantastisk lagkage til 30-års fødselsdagen... men iøvrigt regner jeg med, at de selv står for resten af arrangementet.

Jeg har lige været til 30-årsfødselsdagsfest hos min 'unge' singlekollega - her kom mor og far fra den anden ende af landet for at varte os op, servere, rydde op osv. Vi blev jo fulde og fjollede, og jeg tænkte VIRKELIG mange gange, at det ville jeg aldrig have bedt mine forældre om at stå model til - selv om det da var sødt af dem. Min mor har hjulpet os en del igennem årene, mens børnene var små, og nu, hvor hun er gået på pension, kommer hun fx en dag hver uge og henter min yngste fra skole for at gå en lang tur med ham - han trænger til at røre sig, og de hygger sig meget med det. Den slags hjælp har jeg det rigtigt fint med - men vi prøver selvfølgelig også at 'give noget igen' ved fx at passe deres hus, når de er på ferie osv. Jeg vil helst have fornemmelsen af, at det er gensidige tjenester og ikke 'forældrehjælp'. Også, fordi vi er fem sammenbragte børn - hvor jeg er den absolut yngste - og jeg nødigt vil, at nogle af mine stedsøstre synes, jeg er den forkælede lillesøster, der får mere hjælp end dem. Jeg tror også, det spiller ind, at jeg kun var 22, da jeg fik vores ældste, og jeg ville bevise over for blandt andet mine forældre, at vi godt kunne klare tingene selv. Alt i alt er det dog tydeligt for mig, at min mor ofte har hjulpet i en trængt situation - fx med at passe syge børn - men det, at vi bor tæt på dem, skal jo heller ikke blive noget, vi af princip IKKE drager fordele af. - Egentlig bliver det meget mere kompliceret, når man først begynder at tænke i principper og rimelighed - jeg tror, man kommer længst med at tage imod den hjælp, der falder naturligt, og selvfølgelig huske at skønne på den og sige pænt tak.

Charlotte d. 17. skrev:

Tak for tilbuddet, men jeg ville hellere sende dig et nøgenfoto af mig selv - jeg er meget blufærdig omkring mine skriverier, indtil enkelte af dem en sjælden gang bliver færdige..

Fristende, men jeg tror alligevel helst jeg vil se skriverierne ;) Kender godt den der blufærdighed (og sender gerne nøgenbilleder tilbage :P ) men jeg har også erfaret at det kan være ekstremt lærerigt at æde stoltheden og blufærdigheden og lade nogen se værket. Det har i hvert fald hjulpet mig. Men det var bare et tilbud. Du er også velkommen til bare at sende spørgsmål hvis du har lyst

Har ikke et barndomshjem stående nogle steder og har også boet mange forskellige steder som barn, så ville ikke kunne finde frem til, hvilket et der var det rigtige! - min mor har også boet mange steder, siden jeg flyttede hjemmefra, så ikke noget med uændrede værelser her. Jeg mener ikke, vi kan stille krav til forældredeltagelse efter voksenalderen, men der er da ingen tvivl om, at jeg synes, det er dejligt, at min mor og mine svigerforældre deltager i både voksne og børns fødselsdage, jul m.m. Jeg kan måske godt forestille mig, at der er lidt curling-mor i mig!!! Jeg kan godt se mig selv holde vild unge-fest efter banditterne er flyttet hjemmefra og ikke synes, de har plads på kollegieværelsene..... ;0) Jeg vil nok også vælge en tur til Grand Canarie (eller alle andre steder) fra, for at kunne være sammen med dem i julen. Så er spørgsmålet jo, om de ønsker det samme ;0) Det kan jo kun årene sige. Det er lidt som i forhold til min egen familie. Dog ikke sådan, at der ikke er nogen, der vælger andet. Har brødre, der har været ude at rejse i julen og på fødselsdage, og så er det sådan det er, men julen efter satser vi så på 'familiejul'.