Må børnene bøvse ved bordet?

Ah så det er metoden og ikke reglerne, du ikke kan lide. Jamen hjemme hos os praktiseres stadig bordskik, der læres ved at holde aviser under armene og have et kosteskaft i ryggen under middagen. Adlydes alle regler ikke prompte, vanker der tørre tæsk. Det er den eneste måde de kan lære det på! :-P

:P

kongster skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Synes mere det lyder som en beskrivelse af aber og ikke mennesker, hahahahahahaha.....

Enig! Men jeg HAR oplevet 6-årige kammerater der var på besøg og som morede sig med at putte spagetti i håret under middagen.

Ok, det har jeg så været forskånet for! :) Synes generelt at ungernes venner spiser pænt, sidder pænt ved bordet, siger altid tak for mad, bære tallerken og glas til vasken osv. Tænkte en overgang om mine mon gjorde det samme når de var ude, men det siger de forskellige de gør. Så jeg tror de fleste unger er okay opdraget når alt kommer til alt. Okay, kan forestille mig datterens veninder måske ikke er HELT så ferme til det (pga alderen), hun er jo kun 4, så der ville det nok svipse lidt.... Men min erfaring er, at det hele kommer naturligt, alt efter alder. På et tidspunkt er ungerne så store at de bliver pænt siddende til alle er færdige helt af dem selv (fordi de bla er nysgerrige og godt vil lytte til alle samtalerne) :laugh: Og jeg kan da huske med de store, at vi også lærte dem hvilket bestik der bruges til hvad, fra hvilken side man serverer, hvordan man holder gang i borddamens glas og at man rejste sig når borddamen gjorde, og hjalp damen med stolen osv osv. Men det var ikke noget vi praktiserede hjemme, det var bare rart for dem at de kendte reglerne i tilfælde af de skulle komme i finere selskab, og vi havde det rigtig sjovt med det, og kammede FULDSTÆNDIGT over i jagten på det perfekte og fandt os selv sidde og tale med helt andre stemmer tonen højere og med spidsere ansigtstræk, hahahahaha....hold kæft hvor har vi egentlig været åndssvage :laugh: Men sjovt var det!

Hehe Det gør vi nu også i det små. Lærer dem om bestik, glas, tallerkner og rækkefølge, så de ikke sidder og spiser suppe med dessertskeen. Lærer yngstemanden om gentleman opførsel, hvilket han er meget optaget af 'For jeg er en gentleman ligesom Far!'. Og datteren om hvad gentlemen gør - tager jakken, trækker stolen ud osv. Lærer begge om at konversere også selv om man ikke kender folk. Alle de der ting, der gør at man kan færdes trygt alle steder uden at føle sig som en bonderøv. Og det ER nemlig sjovt at lege komme fremmede derhjemme

Tror også det sidder meget bedre fast når man leger det ind! :)

Vi har nogle grundlæggende regler, som ikke er mere faste end de kan brydes. Nej man bøvser og prutter ikke ved bordet. Nogle gange kan det smutte for dem, men kan godt skælne mellem hvornår det er bevidst eller et uheld. Min mand er vokset op i en familie hvor måltidet kunne være et mareridt da man absolut ikke måtte rejse sig før alle mand var færdig, heller ikke til familifester. Hvilket resulterede i at ham og hans bror skulle sidde i timevis og se på de voksne spiste mens alle fætrene og kusinerne løb rundt og legede omkring dem........ Sygt hvis i spørger mig. Det vil min mand ikke byde sine børn så her er det sådan at man bliver siddende til alle børn er færdige og er de voksne ikke færdige og de begynder at blive urolige så er det tilladt at rejse sig. Man skal smage maden, men er aldrig tvunget til at spise noget man ikke kan lide. Laver ikke speciel mad, men tilbudet om et stykke rugbrød er der altid. Problemet opstår dog sjælent da vi som regel går udenom mad vi ved de ikke kan lide. Man sidder så pænt man kan svarende til hvad man kan forlange af et barn på den alder de nu har. Hovedreglen er at aftenmåltidet skal være hyggeligt og det måltid hvor vi samles og snakker om dagen. Vi har altid en runde hvor hver mand fortæller om sin dag, gode som dårlige ting. Man spiser sammen ved spisebordet, men er maden færdig lige midt i et spændende børneprogram kan reglen brydes og man må spise foran fjernsynet. Man siger tak for mad og bære sin tallerken af bordet. Det er vist sådan ca. sådan det foregår her.

kongster skrev:

KH Bibi skrev:

Ved godt, at det meste er helt naturligt, men hold nu kæft, der er gået en Emma Gad tabt i mange af jer :D

GODT! Der er nemlig ALT for mange der mangler helt almindelig pli og dannelse! Jeg oplever kollegaer, der sidder med åben mund og stanger tænder, siger 'adddd vi skal ha fisk idag' når de kommer op i kantinen, tager af maden med fingrene og meget andet grimt. Ligesom jeg oplever børn, som i en alder af 6 år kaster rundt med maden når de er på besøg, siger 'hvad er det? Det lugter af lort' om maden, ikke kan finde ud af at sige hej når de kommer på besøg eller farvel når de går, ikke kan rydde op efter sig selv, efterlader halvspiste boller rundt om i huset. Det åbner altså mange døre at være godt opdraget hjemmefra!

Det er lige præcist det her scenarie, jeg også gerne vil undgå. Jeg synes godt nok, jeg ser mange børn, der ikke har lært almindelig pli, når de sidder og spiser i kantinen. Det er så synd, at de ikke har lært det bedre hjemmefra, for vi er altså nogle voxne, der tager os til hovedet engang imellem.

MÅSKE skyldes de der kantineepisoder, et stramt spiseprogram hjemmefra... Jeg kan da selv huske, at det var ren morskab at spise på skolen, netop fordi der ikke var nogle regler og man kunne tee sig som man ville (sådan nogenlunde!). Det var fedt at kunne hænge indover bordet eller sidde med begge albuer plantet som man ville eller skyde små ærter efter de andre osv. Det kom, for mit vedkommende af, at jeg nærmest sku sidde som en mekanisk dukke og spise der hjemme. Jeg kunne ikke altid rejse mig før de andre var færdige, albuerne måtte ikke være på bordet, man måtte ikke blande sig i de voksnes samtaler og skulle i hvertfald først markerer hvis man havde noget at sige, og servietten skulle ligge i skødet og man tørrede ikke munden, men duppede, og man måtte ikke bide af brødet, men bryde brødet i mundrette størrelser. Mine forældre var ekstremt overgearede med det der, muligvis fordi der stort set altid var finere gæster fra deres arbejde og de altid holdt store selskaber for alle spidserne. Og når man endelig blev 'undskyldt' og kunne forlade bordet, så var der ikke noget med at lege, næ, man 'trak sig tilbage' væk af vejen, ude af syne! Og på hverdage, så sad vi 3 mennesker omkring et mega spisebord beregnet til 40 eller noget i den stil. Min Mor i den ene ende, min Far i den anden og mig, hvor jeg selv ville (placerede mig somregl i midten), så jeg demontrativt kunne tale præcis så lavt til dem, at de blev nødt til at hæve stemmen (og dermed bryde etiketten) og råbe :laugh: Så jow, det var dejligt at kunne knalde ud i kantinen, tale i munden på hinanden, tale med mad i munden, spise lidt med fingrene, drikke af kartonen og evt bøvse og fuldstændig være fri og fornøjelig i spisesituationerne... Min Mor som jo er 85 år nu, kan VIRKELIG blive svedt når hun spiser hér, for det ligner bestemt ikke noget hun har lært mig og er langt fra min egen opdragelse, men her er kulisserne også meget anderledes, jeg har ingen kok eller stuepige eller folk til at serverer, passe ungerne, hente og bringe dem eller lege med dem. Her er der kun mig og Far i en lille 5 værelses lejlighed, hvor man nærmest falder over hinanden og hvor hjælpen kommer fra hinanden... :laugh:

Hvis drengene bøvser v bordet her, siger de undskyld, og så er den ikke længere. Det samme gør sig gældende, hvis de en enkelt gang skulle slippe en vind. Jeg henviser til, de ikke snakker med mad i munden og i munden på hinanden. Bordskik hælder jeg ikke til. Når de ikke er mere sultne, må de gå. Ved enkelte lejligheder kræver jeg bordskik...... eks. kammerat på besøg, der ikke kan spise, hvis min bandit forlader bordet. Sutter de på kniven, får de at vide, det er farligt og en dum ide. Har aldrig haft brug for at sige, de ikke må læse ved bordet. Kan være, det kommer, når de bliver ældre ;0)