Må børnene bøvse ved bordet?

Hvad tillader I af opførsel ved spisebordet og hvilke vaner tolererer I ikke hos børnene? Jeg er ikke vild med overdrevne synkelyde, når der drikkes og jeg kan slet ikke holde ud, hvis børnene finder på at tage den dybe tallerken op til munden og drikke resten af mælken, når cornflakes er spist :blink: Til gengæld er jeg ikke så sart, hvis de kommer til at slå en bøvs... dog får de at vide, at der skal siges undskyld, for vi er jo dog ikke i Kina ;) Hvor strikse er I ved spisebordet?

Jeg har intet imod at børnene drikker af tallerkenen og heller ikke at bøvse ved bordet. Jeg siger altid at det er grimt men skælder dem ikke ud fordi de er børn og kan ikke kontrollere det. Heller ikke kan de kontrollere prutten ved bordet og jeg bliver rigtig irriteret når deres far skælder dem ud at de skal kun prutte på toilettet. Det er umuligt for voksne og hvad om for børn. Jeg gør nemlig forskel på voksne og børn og insisterer ikke på umulige ting. Og jeg vil heller ikke have fra mine børn noget som jeg og min mand ikke gør selv. Jeg gøre alle de ting herhjemme når vi er kun os, men gør dem ikke når vi er sammen med andre folk. Jeg vil mig og mine børn føle sig hjemme når vi er hjemme. Ellers mister man meningen af at være hjemme hvis man aldrig får lov til at slappe af.

Hos os er vi ekstremt sippet. Man må ikke fløjte og synge, mens man spiser og frem for alt, må man ikke afbryde og tale med mad i munden. Man venter pænt på at forlade sin plads, til alle har spist op (undtagen når der er gæster, og vi voxne sidder længe ved brodet). Man må absolut ikke hverken prutte eller bøvse... det er efter min mening det værste, der for mig at se kan ske, når man spiser... fy for den lede - så er alt det andet vand ved siden af. Når børnene ikke kan få alt mælken op efter cornflakesene, må de kun drikke af skålen, når jeg vender ryggen til - jeg vil ikke se på det. For deres far må de det overhovedet ikke, men der er jo forskel på folk. Da jeg var lille, tvang min far mig til at få albuerne ned fra bordet, og det var svært... så gik jeg ud til min mor og sagde, at jeg ikke gad spise med ham længere, og så spiste vi i afdelinger hjemme hos os. Det var muligt i 70'erne - den ville ikke gå i dag.

Diktatur hører ikke til i DK, så hvis man gør noget, som efter foreskrifterne, er forkert, så får man det at vide. Når det er sket flere gange, så ved man godt, når man har gjort det modsatte af det forventede. O mht at rejse sig før andre, så bør børn ikke sidde til højbords, fordi de voksne synes det. Deres mave skal ikke 'slås' på samme måde, som voksnes. Dog sidder man her til bror er færdig. Er der gæster, så til andre børn er færdige alt efter alder og er der kammerater, til vedkommende er færdig. Surt at sidde til bords med en der æder i flere timer længere end andre, fordi vedkommende taler og taler og ikke får noget fra bord til mund :S

Der er så aldrig nogen her der har pruttet ved bordet, tror ligesom det ligger i luften (haha) at det er noget man ikke gør ved bordet - men stort set alle andre steder. En bøvs okay, efter 1 år hvor vi har fremprovokeret bøvser ved at hælde ungerne over skuldren og klappet dem ihærdisk på ryggen i jagten på bøvsen der ikke gav utilpashed, så synes jeg ikke det er den store skandale...de fik det jo ind med modermælken om man så må sige. Og de plejer da også at holde sig for munden og sige undskyld. Resten af bordskikken står som i en tåge! Man sætter sig og spiser når man er sulten, og man rejser sig når man er færdig, uanset om andre er færdige eller ej. Har altid hadet at ungerne skal sidde og glo på at voksne spiser og kagler i én uendelighed. Som barn hadede jeg det også selv, så jeg forskåner ungerne for udmygelsen og det absolut meningsløse i situationen.

Hvis man bøvser siger man undskyld. Man prutter ikke ved bordet - men den kan jo slippe ;) Man skal sidde nogenlunde pænt, altså ingen hængen med albuer over bordet og fødder på bordet - men ellers er der ikke så strikse rammer. (jo, når vi er ude) Man siger be' om og tak og prøver så vidt muligt at undgår at tale med mad i munden og afbryde hinanden - men med 5 drenge er det så som så med det :laugh: Man siger Tak for mig og spørger om man må rejse sig (og det må man næsten altid - med mindre man har andre børn på besøg) De 2 store få nogen gange (ofte fredag) lov til at spise på værelset. Men vi snakker, hygger, nogen ganger ser vi tv, vi har et Leben og det er dejligt - en sjælden gang holder vi madkamp (mest faren og jeg :P ) og det kan ungerne snakke læææænge om. Det allervigtigste er at vi hygger, snakker og spiser - den meget pæne bordskik holder vi ude - hjemme skal vi råhygge efter en lang dag, men med måde.

Bellis skrev:

Hvis man bøvser siger man undskyld. Man prutter ikke ved bordet - men den kan jo slippe ;) Man skal sidde nogenlunde pænt, altså ingen hængen med albuer over bordet og fødder på bordet - men ellers er der ikke så strikse rammer. (jo, når vi er ude) Man siger be' om og tak og prøver så vidt muligt at undgår at tale med mad i munden og afbryde hinanden - men med 5 drenge er det så som så med det :laugh: Man siger Tak for mig og spørger om man må rejse sig (og det må man næsten altid - med mindre man har andre børn på besøg) De 2 store få nogen gange (ofte fredag) lov til at spise på værelset. Men vi snakker, hygger, nogen ganger ser vi tv, vi har et Leben og det er dejligt - en sjælden gang holder vi madkamp (mest faren og jeg :P ) og det kan ungerne snakke læææænge om. Det allervigtigste er at vi hygger, snakker og spiser - den meget pæne bordskik holder vi ude - hjemme skal vi råhygge efter en lang dag, men med måde.

Det lyder som herhjemme bortset fra med antallet af drenge :laugh:

Tøsen er jo kun to så har ikke nogen kontrol over hendes kropsfunktioner endnu, så i principper så bøvser, skider (i bogstaveligste forstand), prutter, smasker osv. ved bordet. Men af regler der kommer er at man ikke skider og prutter ved bordet. EN bøvs kan komme og det er okay. Man lukker munden når man spiser, kan ikke døje folk der smasker. og eller sidder man ved bordet til man er selv er færdig og kan spørge om man må gå. Syntes heller ikke børn skal tvinges til at sidde ved bordet bare fordi de voksne gør,

Eftersom tit hjælper jeg børnene til at spise færdigt og så begynder jeg selv at spise og jeg kan godt lide at spise langsomt... så i vores hus må børnene gerne forlade bordet og behøver ikke at vente at alle spiser færdigt. Jeg ikke kun kan forestille mig hvordan ville det være at sidde på bordet i lang tid og bare at vente. Jeg oplever det selv i skolen nu og det hjælper mig at forstå endnu bedre mine børn. Når læreren snakker meget langsomt, gentager noget 100 gange og snakker om ting jeg allerede ved.... jeg bliver simpelthen hyperaktiv til at sidde stille. Jeg får ondt i numsen og i ryggen og alle mulige steder og bliver sindssyg nervøs i kroppen med at vente på pausen. Og nogle gange er jag så irriteret af det hele så at jeg bare går hjem ved den første chance. Jeg er en nervøs person. Og stadigvæk gør mit bedste til at opføre mig flittigt og ikke at forstyrre timerne som mange af de andre teenagere gør - spørger hele tide Hvornår kommer pausen eller forlader bare rummet midt i det hele. Jeg selv kan ikke sidde ved spisebordet i lang tig selv når vi har gæster fordi stolene er ikke særlig magelige for mig og min krop føler sig dårligt tilpas. Derfor forslår jeg at vi flytter til sofaen. Og hvis de ikke vil så siger jeg at jeg har ond i kroppen af at sidde så langt på bordet, undskyld og går på sofaen :)

Ingen syngen, læsning (undtagen lørdag og søndag morgen - der er det ok m aviser og anders and blade, men vi spiser sjældent morgenmad sammen i weekenden), mobiltelefoner, mp3 afspillere eller legetøj ved bordet. Ikke hænge ind over bordet. Ikke smaske, ikke bøvse (men ok - det kan smutte og så siger man bare undskyld), almindelig pæn tale, ikke lange hen over andre for at få sovsen men bede om den, række fadene videre, ikke putte kniven i munden, ikke spise med fingrene og tørre dem i håret, hente mere vand hvis man tager det sidste. Sådan almindelige bordregler. De skal ikke blive siddende til alle er færdige, men mindre de har gæster. Nogle gange beder jeg dem blive siddende lidt, hvis de kun har brugt 5 minutter på at spise.