Kollegial etik?

Lidt kryptisk formuleret, men det vil fylde 12 indlæg, hvis jeg går i detaljer: Hvis man er vidende om, at en kollega - A - har det som sin erklærede hensigt målrettet at 'stikke' til en anden kollega - B - fordi A mener, at B´s arbejdsvaner er 'for meget', uden at B vel at mærke bryder hverken skrevne eller uskrevne regler - og hvis man har sin viden fra A´s egen mund, fordi A tror, man som en selvfølge bakker ham op - og man HAR sagt til A, at han skal slappe af og gå i lidt større sko- og man overværer, at B efter en træls bemærkning fra A rejser sig og bliver ked af det og irriteret - er man så en skiderik, når man nævner problematikken for sin leder, fordi man ikke selv evner at trænge igennem til A?

Nej! Det er man ikke - man er den, der prøver at stoppe en begyndende mobning - præcis som I jo vel forsøger at lære børnene det?!

Helt enig med LYP, så rank ryggen!

Næ - overhovedet ikke... Man bør aldrig snakke om en kollega med sin chef uden at have snakket med kollegaen først. Men lige præcis når det ikke er lykkedes at trænge igennem til kollegaen, så kan man have behov for at gå videre med sin 'problemløsning', og det er lige netop der, man kan bruge sin chef.

Hmm - kryptisk ja :ohmy: Når du ikke selv evner, at trænge igennem til A, synes jeg da du tager ansvar alligevel ved at gå til lederen. Ved ikke, om du mener at du måske er en 'skiderik', ved at gå til lederen - og dermed føler du sladrer om A? Men altså jeg synes du tager ansvar - men det hele ligger vel i lederens hænder... Altså om h*n evner at tage den op som LEDER...

Nej bestemt ikke Det er i alles interesse at i har et sund arbejds miljø og det er det ikke med den slags hængede over hovederne og netop din chef burde kunne være behjælpelig med at løse sådanne konflikter

Tak, så er jeg ikke så slem, som jeg egentlig følte mig. Lærere er generelt meget autonome og bryder sig ikke om, at ledelsen blandes ind i, hvad der foregår i 'det skjulte'. I dette tilfælde er vi imidlertid helt ude i noget, der ligner hetz og chikane, og når jeg ikke selv kan påvirke A, kan jeg ikke se andre udveje. Loyalitetskonflikter er noget møg! :sur:

Jeg synes bare, du er en god og opmærksom kollega. Og det er jeg sikker på, at B også synes!

Og jeg synes stort set det samme som de andre. Du har prøvet at tale med vedkommende selv, og det synes jeg er vigtigt. Og jeg synes det du så gør er MEGET bedre end bare at give op og lade som ingenting. Det optimale ville selvfølgelig være hvis A kunne henvende sig til B med sine problemer, på en civiliseret måde. Men det formoder jeg ikke ligger lige for.. Personalefnidder er jo en del af chefens arbejde, så sagen er jo havnet på det rette bord. Desværre sker det så tit (efter mine erfaringer) at der bliver den liggende, men jeg håber det da ikke.

Altså det dér med at gå til ledelsen... jeg ved ikk' rigtigt... hvorfor går B ikke selv til ledelsen? Har B udtrykt, at denne gerne vil have jeres andres hjælp til at løse problemet med A? Jeg synes, det er fint nok at involvere ledelsen, men jeg synes til gengæld bare, det så skal komme fra rette vedkommende selv.