Med en søn, der netop er fyldt 6, kender jeg en hel del børn, der er lige præcis omkring de 6, og jeg ved - både hjemmefra og fra nogle af de andre mødre - at børn i den alder IGEN udvikler noget, der minder om selvstændighedsalderen. Vi havde den sødeste 5-årige, men for tiden er vi vidner til kraftige vredesudbrud og højlydte frustrationer - og det er åbenbart helt almindeligt. Jeg ved ikke, om din datter også er lige omkring de 6, eller om hun er lidt yngre, men det kunne være en del af forklaringen.
Derudover har jeg tænkt som flere andre: a) din datter reagerer sikkert på de følelsesmæssige spændinger, hun oplever derhjemme, og b) for mig at se er der mindre skam i at få den hjælp til sit barn, som man kan få, end at nægte barnet hjælp. Det som I skylder jeres barn er først og fremmest at få afklaret de dårlige forhold hjemme - og som mellemstation kan det bestemt være, at en psykolog kunne hjælpe jer til at finde ud af, hvad I kan gøre.
Held og lykke!
Anmeld
