Vi har begge været væk fra 1-8 dage, efterhånden mange gange - men hver for sig. Tøsen var knap 6 md da jeg var væk i flere dage første gang, knap et år da moren var væk første gang. Ingen af os har oplevet 'straf' eller lign - tværtimod er vi blevet modtaget med glæde og kram ved hjemkomsten.
Tøsen var noget ældre da hun første gang blev passet alene i mere end 24 timer.
Jeg rejser meget - i perioder flere gange om måneden, og jeg er væk en ugen eller mere et par gange om året. Jeg er altid omhyggelig med at det ikke må komme som en overraskelse - jeg fortæller at jeg skal afsted, hvor jeg skal hen, hvornår jeg er tilbage ('jeg er tilbage i morgen, men efter du er i seng; vi ses torsdag morgen hvor jeg kan følge dig i børnehave'). Børn vil gerne vide hvor de har os voksne; de bli'r utrygge hvis der ikke er styr på det. Det er meget bedre at vise tydeligt at man skal afsted og at man kommer tilbage, end at prøve at snige sig ud af døren eller vente med at sige noget.
Min datter kan godt blive træt af, når jeg er meget væk - især hvis jeg har mange rejser lige efter hinanden. Men hun bliver aldrig usikker eller kommer til at tvivle på at hun er elsket (og savnet når vi ikke er sammen).
Og, ja - jeg tror at uro og pylrethed i stor grad kommer fra forældrene. Det er det samme som med afsked i børnehaven, børn på koloni, etc. Usikre, pylrede forældre giver børn der er kede af det. Man kan endda ha' en fornemmelse af, at nogen forældre har behov for den bekræftelse der ligger i, at barnet er ulykkeligt når man ikke er der.
Anmeld
