Hvor pylret er du?

Det kommer an på børnene selv om man bliver pylret eller ej. Hvas man ser at ens barn er ikke forsigtig nok og falder og slår sig hele tiden bliver man nødt til at være pylret. Og det mere med meningen at man holder hele tiden øje med barnet og forudser farlige situationer og ikke at man går efter barnet hele tiden og beskytter det fra alt muligt så barnet ikke får lov til at lære at beskytte sig selv.

Webbi... jeg har det ligesom dig... De skal have lov at prøve og selv finde deres grænser - så jeg nogle gange skal ryggen vendes til, og så må man jo bagefter overbevise dem om, at det var fantastisk selvom man ikke så det... Tja... og hvis det går galt - så sige, det var lidt dumt, det skal vi ikke prøve en anden gang.

NikiFin skrev:

Det kommer an på børnene selv om man bliver pylret eller ej. Hvas man ser at ens barn er ikke forsigtig nok og falder og slår sig hele tiden bliver man nødt til at være pylret. Og det mere med meningen at man holder hele tiden øje med barnet og forudser farlige situationer og ikke at man går efter barnet hele tiden og beskytter det fra alt muligt så barnet ikke får lov til at lære at beskytte sig selv.

Hold nu kæft, hvor er du bare forkert på den - IGEN!

Hvorfor det? Jeg kan da også mærke tydelig forskel på mine unger. En er forsigtig og en er en vovehals. Desuden er jeg da enig m NikiFin i at man skal prøve at undgå alt for farlige situationer og ikke gå i hælene på ungen så de ikke lærer at beskytte sig selv

Jeg er også enig med Nikifin. Jeg er mere pylret om vores yngste, fordi hans motorik er dårligere end de to ældstes. Med dem var jeg langt mere rolig, fordi de kunne kaste sig ud i de mest gebrækkelige, overmodige stunts, uden at det kostede brækkede lemmer - men Jeppe har blot i dette år haft en brækket arm og en brækket tå, og ham holder jeg altså bedre øje med. Jeg synes da også, det giver god mening at holde godt øje og være på forkant fremfor at pakke barnet ind i vat. Hvorfor er det helt galt?

Helt enig med NikiFin.. Jo flere erfaringer de laver på egen hånd, jo bedre udvikles motorikken - tror jeg på. Alma er kun 9 mdr, men har fx fået helt styr på et trappetrin herhjemme, ved at få lov til selv at prøve sig frem. Hvis bare jeg lukkede døren eller løftede hende ned ad det, ville hun jo være 100 år om at finde ud af at være forsigtig og mærke efter inden hun begiver sig ud over kanten. Jeg plejer at tjekke for skarpe genstande/kanter etc, and off she goes.. PS. hader når hun rejser sig op i sit sammenklappelige badekar. Det er der ingen stabilitet i.. HA ha ha

Synes der er forskel på, at være pylret og ansvarlig - men forskellen er nok lidt forskellig fra person til person :laugh: Hvis der er tale om perroner, motorveje og klatre på gelændere, ja så er det NEJ og dermed basta!!! Alt det andet hører nærmere ind under barnets udvikling. Børn kaster sig sjældent ud i noget, som de ikke selv mener de kan magte, og hvis man hele tiden står og siger pas nu på, gør man dem jo usikre - og så falder de.... Jeg er nok lidt en hønemor, men prøver på at holde det i mig, og bide tænderne sammen, når der er noget der er 'farligt' Men vender ikke ryggen til, og beder en stille bøn - vil se hvad der sker, hvis der sker noget. Kan godt huske første gang, min datter havde været oppe på et tag (til et legehus) - der var jeg der ikke, for så havde hun ikke fået lov, men det viste sig jo, at hun godt kunne B)

Er helt enig med Mammarazzi - mine er jo heldigvis ikke så store, men nu efter de er begyndt at rejse sig osv., gir det altså nogle knubs... prøver at tage det roligt, men er sgi svært!!! Det gir blå mærker at være barn og så'n er det, men direkte farlige ting forsøger jeg at forhindre - f.eks. at knalde hovedet direkte i bordkanten, trapper osv!

og nogle gange må man også more sig lidt over deres 'udfordringer' og de ting de skal lære. Nogle ting ved vi jo godt ikke kan lade sig gøre men det ved tøsen ikke og det er lidt sjovt at se hende prøve på 40 forskellige måder indtil det går op for hende at det bare ikke vil lykkes. Eller som når vi ved at gulvet er smadder glat og har sagt det til hende at hun så alligevel vælger at løbe med fuld skarld hen over et nyvasket gulv og ender på røven.... ja så smiler man lidt i sit stille sind og trøster ungen ;)

kongster skrev:

Hvorfor det?

Man bliver sq da ikke pylret, fordi barnet falder hele tiden. Man ER pylret af natur. Det er ikke noget man bliver, fordi barnet falder ud til den mindre motoriske eller klodsede side.