Egen seng

Nå, godt at høre jeg ikke er den eneste der ikke er helt hooked på det der samsovning med andres børn - eller egne børn med andres Mødre :laugh: Omvendt Charlotte d 17, så var det da ellers noget af en tillidserklæring!!!! :)

Der er jeg nok for blufærdig for jeg synes det er meget meget mærkeligt at sove sammen med andre voksne eller børn. Kan huske en veninde der som 25 sagde at det var så hyggeligt at være hjemme og besøge mor og overnatte, for så kunne man sove sammen med hende og rigtig putte sig ind til hende. Eeewww tænkte jeg! Jeg skulle ikke have noget af at putte mig ind til min mor nu. Samme veninde holdt af at sidde på skødet af sin far, hvilket jeg også fandt bizart. Jeg kan godt dele dobbeltseng med min søster når vi rejser, men der stopper festen også. Hvis det var min mor, ville jeg nok ligge på gulvet på en madras. Måske er det bare os der er hæmmede, for andre steder i verden er kropskontakt jo naturlig og det er ikke unormalt at se mænd holde i hånd eller nusse hinanden i håret. Jeg er meget fysisk med mine børn og kysser og krammer og slås og nusser deres tæer. Men andres børn? Nej tak!

Tøsen sov i liften ved os de første tre uger. Så kom hun i tremmeseng ved siden af mig og der lå hun til hun vr 5,5 mdr, så kom hun på eget værelse. Nu sover hun mellem os ca 2 gange om måneden og det er okay. Hun sover primært ved os når hun har ondt i tænderne eller er syg og det er helt okay. Kunne godt have mine nevøer i min seng at sove men ikke andres børn. Og må indrømme jeg nok er paranoid hvis nogle der passede mit barn, udover familie, havde mit barn sovende i deres seng, ville ikke bryde mig om det overhovedet.

Mine unger sov også i deres farmors seng, da de var mindre og det har aldrig generet mig. Ville dog nok synes at det var mærkeligt hvis de sov hos deres kammeraters mødre