Egen seng

Vi har en datter på 5 år. Hun har altid (med undtagelse af få korte perioder) sovet i samme seng som os! Men nu er vi simpelthen så trætte af det, at vi ikke kan holde det ud mere!!! For et par måneder siden, sagde vi til hende at nu var hun fyldt 5 år så nu skulle hun sove i sin egen seng, for nu er hun en stor pige. Vi forberedte hende godt (synes vi selv). Fortalte hende at på torsdag skulle hun starte, mor eller far ville læse for hende og i den første tid sove hos hende til hun selv faldt i søvn. Derefter ville vi komme ind og kigge til hende ind i mellem. Hun havde en sengelampe tændt hele natten og lampen i gangen ville også være tændt hele natten, så hun kunne føæe sig tryg. Vi sagde også til hende at hun meget gerne måtte komme ind til os når hun havde sovet lidt, så var hun i hvert fald startet i egen seng. Det gik overraskende godt den første aften. Over midnaet trippede hun ind til os. Den anden aften var hun ikke så tilfreds. Men efter lidt gråd, fik jeg hende til at falde til ro. Da vi gik i seng (omkring midnat), og slukkede lyset, gik der 1. minut så var hun der. Den næste nat var det lige sådan. Så snart vi var gået i seng og havde slukket lyset stod hun der. Hun nægtede at sove i egen seng. Vi opgav kampen og lod hende igen havne i vores seng. Men nu gider vi altså ikke mere. Hvordan får vi hende igen til at sove i egen seng? Men lige så vigtigt: hvordan får vi hende til at blive der??? Skal vi når hun står op af sengen, tage hende og følge hende tilbage til egen seng igen, også selvom hun skriger? Og hvis hun bliver fuldstændig hysterisk, skriger, råber og sparker ud og prøver at komme ind til os så vi må holde hende fast, stadig få hende til at ligge i egen seng???? Vores datter er MEGET stædig. Vi kan sagtens holde hendes skrigeri ud, men er det ok at gøre det sådanne??? Håber I vil hjælpe os Hilsen Mette

Min datter har også altid haft stort behov for at sove i vores seng og kom indtil for nylig trippende hver nat. Det var ok for os. Nu er det kun engang i mellem når hun har mareridt at hun kommer ind. Drengen har altid sovet for sig selv og kommer stort set aldrig ind til os. Sådan er børn så forskellige. Datteren har aldrig været glad for at sove. Hun siger selv at hun ikke kan lide at sove, er bange for mareridt, synes det er mærkeligt at sove og 'være væk' og er generelt utryg ved søvn. Hun har aldrig sovet ret meget. Drengen derimod falder i søvn som en sten og sover 11 timer i træk. Jeg ville lade hende komme ind, indtil hun ikke har brug for det mere. Evt lægge en madras på gulvet hvor hun kan sove, hvis hun fylder for meget i sengen efterhånden. Jeg synes det er helt urimeligt hvis børn skal ligge i egen seng og være bange om natten. Og eftersom hun har sovet hos jer så længe, så kan det godt tage noget tid for hende at vænne sig til søvn i eget værelse. Så jeg ville putte hende i hendes egen seng og så lade hende komme ind til jer om natten hvis hun har behov.

Vores på 4, 6 og 7 sover også som vinden blæser! Enten sover der nogen hos mig, ellers sover der nogen hos deres Far (vi har eget soveværelse), men en ting er sikkert, de sover ALDRIG på deres værelser :huh: Engang i mellem kan de godt sove alle tre i samme seng, alene. Men der er altid én eller flere der vågner op og går ind til en af os i løbet af natten. Så JEG kan i hvertfald IKKE komme med gode råd, for her sejler det der FULDSTÆNDIGT! Men det er nok vores egen skyld, for vi hygger os meget godt med det ;)

Jeg vil også foreslå som Kongster at i putter i hendes seng om aftenen og så når hun vågner og kommer ind til jer, så ligger hun på en madras ved siden af sengen. Så tror jeg ikke der går så lang tid før hun bliver i sin egen seng... Den er vel hyggeligere end en madras på gulvet? :) Held og lykke med det :)

Kan heller ikke bidrage med de helt store guldkorn, for begge mine unger sover hos mig - datteren på 8 i min seng, og lillebror på 1 i tremmeseng ved siden af. Min datter startede med at sove på sit værelse, da hun skulle starte i skole - for nu var hun jo ved at være stor B) Når hun så skulle på weekend hos sin far, ville hun gerne sove hos mig om torsdagen - og pludselig var hun tilbage på fuld tid :P Hun kunne sagtens være fortsat dengang, men jeg synes også det er hyggeligt - så det er min egen skyld. Hun er for nylig begyndt at snakke om, at hun snart vil til at begynde med at sove i sin egen seng - tror hun synes hun er ved at være for stor, til at sove i mors seng. :blush:

:laugh: , jeg tænker sgu engang i mellem, at de vel nok holder op når de kommer i konfirmationsalderen, men jeg er ikke helt overbevist. Når de har overnattende gæster, har jeg sågar vågnet op med både gæst OG barn/børn, og det ér altså lidt grænseoverskridene for mig. Deres Far bryder sig heller ikke om det. Når min sover nede hos Umar - en parkistansk dreng, så sover min søn altid sammen med hans Mor, og hans kammarat sover ved siden af hans syge søster. Det synes jeg også kommer 'lidt tæt på' men min søn er super glad for ordningen, så jeg synes heller ikke jeg vil begynde at lave om på det. Og det KAN jo bare være MIG der er lidt speciel.... :) Mine 3 ældste børn har ALTID sovet i deres egne senge, og de kom ALDRIG ind til os (den gang havde vi vist også fælles soveværelse), og drengene sov ret ofte i samme værelse, selvom de havde egne værelser.... :)

Jeg er ikke sikker på det holder op af sig selv. Vores tamilske venner synes det er meget mærkeligt at danskere sover hver for sig og at små børn skal sove alene. Da de kom til Danmark sov de to voksne brødre i samme seng, selvom der var to senge til dem på asylcenteret (eller hvor de nu boede). De var slet ikke vant til at sove alene. På den anden side vil vores børn jo nok opdage at deres kammerater ikke sover hos mor og far når de er 13 og måske futte tilbage på eget værelse. Jeg ville også finde det grænseoverskridende at sove med andres børn i min seng!

Vi har lidt den samme kamp med vores netop 4-årige: Hun har altid været glad for at sove mellem far og mor; jeg synes faktisk både at det er ok og hyggeligt, men eftersom det nat efter nat ender med, at der ligger en mor og en far og klamrer sig til hver deres sengekant og en spinkel 4-årig, der fylder resten af sengen, har vi et par gange forsøgt os med kampagner til at få pigen til at sove i egen seng. Også nu. Pigen er længe - uden problemer - blevet puttet i egen seng. Hun er så vant til at komme trippende med dyne og hovedpude på et tidspunkt, når vi er faldet i søvn. Når hun gør det nu, bliver hun bragt tilbage i egen seng. Vi startede for en uge siden, og det går ok men ikke overbevisende. To nætter har hun skreget ca. en time - vi putter hende, snakker med hende osv., men lader hende også skrige (hun er ret bestemt). Én nat har hun sovet helt igennem. Og to nætter er hun kommet trippende ved 5.30-tiden og har så fået lov til at ligge / sove hos os (det er så tæt på morgenfølelse for hende, at det ville være svært at få hende tilbage i seng, nu hvor det er så lyst) - der mangler så lige to nætter, som jeg ikke husker... Efter et par dage lovede jeg hende en gave, når hun fem gange har sovet i egen seng uden at vække mor og far: En tur i bamsebutikken, hvor vi kan købe en gave til bamse - hun siger så selv, at det skal være en lilla mobiltelefon. (Efter de fem gange kommer der nok en gave til efter 10 gange, og så må hun klare sig selv, gætter jeg.) Jeg er spændt på, hvordan det fortsætter, for vi har før oplevet 'tilbageslag', når vi har prøvet med lignende kampagner. Jeg synes jo, det er ok, at hun kommer ind imellem, når hun har drømt og bliver bange om natten eller er syg... Og bare hun kunne gøre som storebor på 5 - han dukker op 2 gange, så sover han hele natten i sin egen seng i en måneds tid og så kommer han lidt og putter hos os igen. Det ødelægger ikke vores nattesøvn grundlægghende med lidt forstyrrelser, men med pigen er det bare for meget. Jeg oplever ikke, at pigen derhjemme vågner og er bange om natten. Ind imellem kan hun vågne skigende om aftnen, men der kan vi godt få hende til ro i hendes egen seng. Jeg oplever at hun bare har en dårlig vane om at skulle ind til mor og far - og den dårlige vane prøver vi nu at bryde. Og faktisk hænger det sammen med mit råd til dig: Hvis pigen er bange skal hun da have lov til at være hos mor og far. Er det ikke sådan, så mener jeg, at du skal indstille dig på en række meget urolige nætter og se, om ikke hun i løbet af 1-2-3 uger kan få ro i egen seng. Brug gerne lokkemad - noget, hun rigtig meget ønsker sig, og gerne mere end én gang. Iøvrigt var vi hos sundhedsplejersken forleden - et alm. 4-års-tjek, hvor vi så også snakkede nattesøvn. Og sundhedsplejersken støttede mig i at vi skulle holde fast i at pigen skulle sove for sig selv. Jeg synes ikke, at sundhedsplejersken er en stor autoritet, men hun fik mig til at stole på, at jeg ikke er helt galt på den... Held & lykke - og sov godt.

Hun skal i hvert fald, ikke skrige. Tænk på, hvilket svigt, hun pålever, ved at hun nu ikke må sove hos jer - det har hun jo altid gjort - men nu beslutter I, at hun er for stor - så slut prut, det er altså næsten umenneskeligt for sådan en lille én. Jeg forstår jer godt - men det er jer selv der har givet lov så hvis I vil have sengen tilbage, må I gøre det, på hendes præmisser. Put hende i egen seng og så madras på gulvet. Simpelthen sige - du må godt komme i løbet af natten, men så skal du ligge her på madrassen, for du er jo blevet stor og mor kan ikke være i sengen når du er der, så du må gerne sove hos os, men på egen madras. Eller hvad med at lade lyset være tændt - måske hun selv kan vælge en natlampe?? Her starter man emd at sove i egen seng og så må man komme i løbet af natten. Når de er babyer sover de sammen men os, til de er omkring 5 mdr. så i tremmeseng ved siden af min side. I nat havde jeg 5 børn i sengen + mand :laugh: men vi synes bare det er hyggeligt, vi har indrettet os efter, at der er børn i sengen.

kongster skrev:

Jeg ville også finde det grænseoverskridende at sove med andres børn i min seng!

Også jeg! Sidst, jeg var på lejrskole med 7. klasse, stod der pludselig en pige, som ikke kunne sove, i mit rum - ja, faktisk kravlede hun ind under min dyne, inden jeg nåede at opfatte, hvad der skete! En 13-årig, som finder det naturligt at putte sig ind til sin nye klasselærer - det er da ret specielt! Gudskelov, jeg havde en t-shirt på :blink: