Hvad gør man i sådan en situation

Men men men....Når man har fælles forældremyndighed, kan man godt havne lidt på hælene når man flytter alligevel. For for at kunne få det ekstra børnetilskud, børnechecken og boligtilskud, så kræver det at børnene har folkeregisteradresse hos dig. Og så længe i har fælles forældremyndighed, så kan den ikke flyttes uden at begge parter er enige om det. Og da de som udgangspunkt vil have adresse hvor det bor nu, så er det svært at gøre noget ved. Og som udgangspunkt er deleordningen 7/7 hvis man ikke kan blive enige om andet. Så man kan virkelig havne i en l.... situation hvis man ikke er på talefod med farmand...

HeleneK Mor til 6 skrev:

Der er RET gode muligheder her i Danmark. Men hvis manden går amok og smider en ud af HANS hus, jamen så har han ret til det, selvom det jo ikke vil være så skide smart.

Kan man virkelig med loven i hånden smide sin ægtefælle ud af huset? Selvom det er hans hus, så har man jo adresse der og man skal vel en tur i retten og gennem skilsmisse før huset er hans? Med mindre han har særeje på det? Dét at han ejer det på papiret betyder vel bare at det indgår som hans i bodelingen, hvis man bliver skilt. Eller hvad?

Du kan også prøve at søge oplysninger på borger.dk; men jeg ved ikke, om der står noget, du kan bruge i en akut situation. Summen af mange af dine indlæg her på sitet siger mig, at du og børnene måske var bedst tjent med, at du finder en vej ud af det forhold. Og hvis du selv kan få det gjort, inden du bliver smidt ud, har du måske bedre mulighed for at lægge en strategi. Men det skal jo selvfølgelig være noget, der kommer fra dig selv, og ikke fordi andre siger det.

kongster skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Der er RET gode muligheder her i Danmark. Men hvis manden går amok og smider en ud af HANS hus, jamen så har han ret til det, selvom det jo ikke vil være så skide smart.

Kan man virkelig med loven i hånden smide sin ægtefælle ud af huset? Selvom det er hans hus, så har man jo adresse der og man skal vel en tur i retten og gennem skilsmisse før huset er hans? Med mindre han har særeje på det? Dét at han ejer det på papiret betyder vel bare at det indgår som hans i bodelingen, hvis man bliver skilt. Eller hvad?

Jo én ting er hvad loven siger, og en anden er hvad folk selv finder ud af. Der er tusinder der dagligt bliver strittet ud af hjemmet, specielt hvis partneren allerede havde boligen FØR der kom en ægtefælle til. Der er også mange der går frivilligt, og andre tænker på konen og børnene og lader DEM blive, og vælger selv at gå, selvom huset/lejligheden egentlig er mandens osv... Hvis bølgerne går højt, så er der ingen der tænker på loven og hvad der er mest korrekt. Så smider folk somregl bare hinanden ud efter forgodt befindende....

Men det bedste Nikifin, må jo være, at man i første omgang får talt ordenligt med manden. Og får sagt, at man tænker på skilsmisse. Og så tage den derfra, måske er han enig....måske kan man komme til enighed. Men bare lige for at få en fornemmelse af, hvordan hans reaktion bliver. Der er jo heldigvis mange (de aller fleste faktisk!) der kan skilles i fred og fordragelighed, og som sammen kan lægge en plan for fremtiden, både omkring dem selv, men også for børnene og få det bedste ud af situationen og alligevel kan formå at støtte hinanden. Selvfølgelig findes der mænd der bliver skrup hysteriske og falder helt udenfor kategori, og som tager det hele meget krigerisk og bliver hævngerrige. Men så finder man da for alvor ud af, hvad det er for en mand man egentlig har!

HeleneK Mor til 6 skrev:

Hvis bølgerne går højt, så er der ingen der tænker på loven og hvad der er mest korrekt. Så smider folk somregl bare hinanden ud efter forgodt befindende....

Jo men det var fordi hun spurgte om politiet kunne hjælpe og så er det jo relevant om han kan smide hende ud eller ej i forhold til loven.

Jeg har for længe siden været gift med en fra et andet land - dog havde vi ingen børn. Han var meget besidderisk (ved ikke om det hedder det), man han ville bestemme over mig og hvad jeg gjorde, hvem jeg så osv. Da det blev for meget, bad jeg ham om at flytte. Det ville han IKKE - og blev derefter mere og mere truende i sin adfærd. Han nåede at slå mig én gang, så tog jeg kontakt til politiet. De kunne ikke bare komme, og bede ham om at flytte, når han vat tilmeldt folkeregisteret på min adresse (det var min lejlighed han var flyttet ind i). Hvis der opstod en situation igen, kunne de komme og tage ham med i detentionen - men han ville blive lukket ud igen næste dag. Det endte med, at jeg fandt mig en anden lejlighed og flyttede - men det er selvfølgelig noget andet, fordi vi ikke havde børn sammen. Prøv at gå ind på www.statsforvaltningen.dk og læs om det, det står også noget om, hvordan det foregår, når der er børn involveret.

kongster skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Hvis bølgerne går højt, så er der ingen der tænker på loven og hvad der er mest korrekt. Så smider folk somregl bare hinanden ud efter forgodt befindende....

Jo men det var fordi hun spurgte om politiet kunne hjælpe og så er det jo relevant om han kan smide hende ud eller ej i forhold til loven.

Ok, jeg forstod det mere, som, om politiet kunne hjælpe hvis han nægtede hende at tage børnene med. Og dét ved jeg nemlig ikke noget om - man kan ikke forstille mig at politiet kan tilkaldes hvis der er fælles forældremyndighed. Selvfølgelig kan de tilkaldes, men de kan ikke tage part i sagen. Derfor rådede jeg mere til at forlade manden MED børnene, når han slet ikke var hjemme. For så kan den første svære dialog foregå gennem telefonen/mobilen. Og uden risiko for at børnene skal overvære et måske uheldigt skænderi.... Og Nikifin skriver jo, at huset er hans via ægtepagt. Og så er loven helt på hans side, for så kan han jo smide hende ud.....lovligt.

Jeg vil bestemt ikke skilles. Om han vil kan jeg aldrig være sikker på. Han siger han ikke vil men når han er vred er han rasende og skræmmende. Det er åbenbart svært at styre sig selv og jeg forventer alt. Det sker sjældent at vi skændes men når det sker er meget voldsomt. Jeg ville bare lære mere om hvad man gør i nogle særlige situationer. Vi har ægtepagt og huset er hans særeje så vidt jeg kan huske. Derfor ville jeg vide hvor meget ret han har at smide mig ud. Men hvis han gør det bliver det stadig i ægteskabet så at huset er særeje betyder ikke noget... tror jeg....

...uden at vide det helt præcis, tror jeg det er 'farligt', at forsvinde med børnene i 'nattens mulm og mørke' - kan han ikke anklage hende for, at have kidnappet børnene??? Men er helt enig i, at børnene ikke skal overvære et opgør. Efter min mening, tror jeg det ville være en ide i første omgang, at få noget familievejledning - det fik min datters far og jeg, godtnok EFTER vi var gået fra hinanden. Men det er tit en god ide, at få nogle aftaler lavet, mens der er en uvildig tredjepart til stede.