Jeg er inderligt imod det, da jeg ikke tror på, man på nogen måde kan gardere sig mod alvorlige, måske livsødelæggende, reaktioner fra de impliceredes side. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge en kontrakt til, hvis jeg vidste, at den kvinde, der havde født 'mit' barn, reagerede stik mod 'aftalen' og led alverdens kvaler. Det ville i den sidste ende også påvirke mit forhold til barnet, tror jeg, at jeg skulle leve med visheden om den pris, rugemoren skulle betale.
Jeg finder det uetisk at leje et andet menneskes krop og psyke - og for mig er det at sidestille med prostitution, hvor køberen ligeledes kan vælge at lukke øjnene og bilde sig ind, at den prostituerede selv har valgt og vidst, hvad hun gik ind til. Men hvad ved man om, hvad man kan holde til - på kort og på langt sigt - før man har været det igennem?
Og så tror jeg slet ikke, det bliver 'lettere' eller enklere af, at rugemoren er søster eller veninde til 'aftageren'. Jeg så en udsendelse i tv engang, hvor der var tale om to søstre. Da barnet var født, havde den ellers så afklarede rugemor meget svært ved at finde sin rolle i forhold til barnet og følte sig overset og 'skubbet ud'. Snart begyndte hun at finde fejl i sin søsters måde at tage sig af barnet på. Samtidig følte barnets mor, at søsteren blandede sig for meget, og havde konstant behov for at markere, at det altså var hendes barn nu, og kunne ikke kapere følelsen af at stå i evig taknemmelighedsgæld til sin søster.
Anmeld