Fobier

NikiFin skrev:

ma08, hvordan har du fået din fobi, ved du bestemt, er det noget du har fået fordi nogen havde skræmt dig en gang eller...?

Aner det ikke, har været bange for edderkopper lige så længe jeg (og min mor) kan huske - og ingen i min nærmeste familie er bange for edderkopper, så det er ikke dem, der har smittet mig! I øvrigt fik jeg min mand til at læse artiklen op for mig, men syntes egentlig ikke der var de store guldkorn at hente - desværre :dry:

Som Soap skriver, prøv hypnose - kender en hypnoterapeut som har god erfaring med fobier... ikke hende selv som sådan, men hendes fag! Er da værd at prøve - det værste der kan ske, er jo at det ikke virker og du har 'smidt' penge ud af vinduet;)

lib1982 skrev:

Som Soap skriver, prøv hypnose - kender en hypnoterapeut som har god erfaring med fobier... ikke hende selv som sådan, men hendes fag! Er da værd at prøve - det værste der kan ske, er jo at det ikke virker og du har 'smidt' penge ud af vinduet;)

Tak for rådet - også til dig, Soap - og som jeg også svarede vil jeg gerne prøve det. Det er bestemt et forsøg værd! :)

ved godt hvor fobien stammer fra. Da jeg gik i børnehave havde jeg en kammerat og vi var vidst lidt vilde indimellem og når vi havde været for vilde var 'straffen' at vi blev sat på hver sin side af 'oste-Bo'. 'oste-Bo' var den dreng der fik mange forskellige meget stinkene oste med i madpakken, så i min verden har ost altid været lig med straf....

ja jo synes jeg kan huske noget om i en BBC program eller noget i den dur at det er bevist at nogle fobier er medfødte, de skulle være edderkopper, slanger og skorpioner altså de 'almindelige' og at det skulle sidde i reptilhjernen og var et levn fra dengang det var vigtigt at reagere i flokken når der kom farlige dyr ligesom aber gør i dag... http://www.viten.com/tema/menneske/borresen.htm Linket er på svensk eller norsk har ikke nærlæst det. Så derfor med DE forbier skulle det ikke være så relevant om hvorfor man har dem men om de så kan gøres mindre farlige? :S

Jeg mener heller ikke forskerne er helt enige om hvorvidt fobier er medfødte eller tillærte eller en blanding. Jeg har oplevet at fobier kan skifte og blive mere eller mindre alvorlige alt efter mit humør og generelle tilstand. Fx har jeg i årevis været sindsygt bange for dybt vand. Jeg svømmer glimrende og elsker at svømme, men hvis jeg har (havde) dykkerbriller på og kunne se klart under vandet gik jeg helt i panik!! Jeg har så i årevis gået og sagt at 'Jeg kan ikke snorkle. Jeg kan ikke svømme med dykkerbriller. Jeg kan ikke dykke'. Og så var vi på Bali. Og manden og børnene købte snorkle udstyr og alle andre snorklede rundt og kiggede på de fantastiske fisk og koraller. Og så en dag købte jeg snorkel og dykkermaske. Jeg startede forsigtigt i den lave ende af poolen og var ikke meget for at være alene i vandet med dykkermasken på. Gradvist blev jeg bedre. En dag var jeg i havet med dykkermaske og pludselig lå jeg på 15 m vand, helt alene, 50 meter fra kysten og havde det fantastisk!! Det er ikke for at bagatellisere fobier, men for at sige at man også kan få fortalt sig selv at 'Jeg kan ikke dit eller dat' og det kan blive selvforstærkende.

kongster skrev:

Det er ikke for at bagatellisere fobier, men for at sige at man også kan få fortalt sig selv at 'Jeg kan ikke dit eller dat' og det kan blive selvforstærkende.

Helt enig - det bedste man kan gøre er, at 'udfordrer' sig selv i fobier (og mange andre områder for den sags skyld;)) ... for nogen er fobierne bare så invaliderende, at de har brug for hjælp til det, men tror på, at ALLE kan hjælpes, er blot et spørgsmål om hvordan!