Fobier

I forrige nr. af VB så jeg, at der ville komme en artikel om fobier - om, hvordan man kan/skal undgå at overføre dem til sit barn. Herligt, tænkte jeg, jeg er nemlig MEGET bange for edderkopper, OGSÅ billeder :blush: Det er utrolig besværligt og føles også lidt pinligt, men sådan er det og har altid været det. Derfor håbede jeg sådan, at I ikke, som den slags artikler ofte gør, ville plastre den til med billeder af gængse genstande for fobier. Fx edderkopper..... Men ak, jeg bladrede forsigtigt om til artiklen, kiggede forsigtigt, og ARGH, edderkopper over det hele :ohmy: :S Jeg må med skam erkende, at jeg simpelthen ikke har eller får læst artiklen, fordi jeg ikke kan holde ud at se på billederne og slet ikke holde på papiret, der hvor de er - og det var jo desværre over det hele. Øv øv, for jeg ønsker virkelig ikke at overføre min fobi til vores datter og kunne godt bruge et par tips til, hvordan jeg kan undgå det!

Jeg er ikke ekspert i fobier, så her får du bare et lille input, som du muligvis ikke kan bruge til noget... Jo mere hysterisk, du opfører dig, når du ser en edderkop, jo mere opfatter dit barn, at der er noget at være hysterisk over. Sådan smitter en fobi. Min søster fx går totalt i koma, når hun ser en bi/hveps - og hendes børn stivner, skriger, bliver tossede, præcis som hun. De har jo lært, at sådan opfører man sig, når man ser en bi/hveps. Mine børn er helt anderledes nysgerrige - ikke fordi jeg elsker småkryb, men jeg er også nysgerrig og har ikke noget behov for at opføre mig hysterisk, når der er en bi i nærheden. En sommerferie var mine bestræbelser dog ved at gå i vasken, fordi vi var sammen med min søster & hendes familie i en uges tid, og mine børn oplevede hysteriet. Især for min 2-årige datter tog det lidt tid at 'falde på plads' efter ferien. Der er altså kun én ting at gøre: Tag dig sammen og opfør dig roligt! Og her er det så at jeg ikke kan fortælle dig, hvordan du skal bære dig ad med det... Umiddelbart tænker jeg, at I fx kan lave en aftale om, at du bare aldrig skal beskæftige dig med edderkopperne i hus & have - dem tager manden. Så ser dit barn ikke, hvordan du håndterer situationen. Det må også være muligt for dig at undgå at skrige op, hvis der er en edderkop på tv eller i en bog - kig væk! Jo mindre jo bedre for dit barn... Og så til artiklen: Kan du ikke give den til din mand / en veninde og bede dem om at kopiere den - og overklistre alle fotos, så du kan læse teksten uden at de væmmelige edderkopper er med? Jeg har ikke selv læst artiklen, men de har sikkert nogle bedre råd end mine - og det lader til at du godt kunne bruge dem, både til dig selv og dit barn...

Det er jo netop fordi jeg godt ved, at 'monkey see, monkey do' - og det er bestemt ikke fordi jeg har 'behov for at opføre mig hysterisk' ;) Og JA selvfølgelig prøver jeg at tage mig sammen og opføre mig roligt, JA manden er udnævnt til edderkoppe-terminator, JA jeg kigger væk hvis der pludselig dukker en edderkop op i tv eller i en bog/et blad - men desværre NEJ, det er åbenbart ikke muligt for mig at undgå at skrige op, når jeg er uforberedt :dry: Det er en fobi, ikke bare selvvalgt hysteri... Når jeg så kommer til at råbe op, skynder jeg mig at aflede datterens opmærksomhed, fx ved at lave en sjov grimasse, så hun tror, jeg bare hylede op for sjov - indtil videre er dén strategi lykkedes, men det holder jo ikke i længden. Der går nok ikke længe, før hun gennemskuer mig! Mht. artiklen så ja, det er da et bud (medmindre de er lagt ind som baggrund i teksten ;)).

Har du overvejet at søge hjælp for det ? For det kan afhjælpes selv om du tror det er umuligt :) Der findes flere metoder som feks hypnose og NLP, Neuro Lingvistisk Programmering som skulle være ret så effektiv og efter sigende kunne reducere en fobi på 10 min eller fjerne den helt ;) Så måske du skulle overveje kigge omkring efter en behandler som gør i det ;)

Soap skrev:

Har du overvejet at søge hjælp for det ?

Ja jeg har overvejet det, særligt efter vi fik barn. Især vil jeg ikke 'smitte' vores barn, da det selvfølgelig til tider er lidt anstrengende. Det synes min mand vist også, især når jeg jager ham ud af sengen fordi der er en stor fed sag på badeværelset :laugh: Hypnose indgår i overvejelserne, jeg har nok bare været hæmmet af ikke helt at være overbevist om virkningen.. men jeg tror nu det må prøves alligevel, tænk hvis det virkede ;)

Prøv at høre om det er muligt at sætte artiklen på hjemmesiden. UDEN BILLEDER Blot en opfordring. Ellers ingen råd herfra. Jeg har heldigvis ingen fobier. Men alligevel tør mine piger ikke at røre ved småkravlene, men gerne kigge, og det er ok til at starte med.

ma08, hvordan har du fået din fobi, ved du bestemt, er det noget du har fået fordi nogen havde skræmt dig en gang eller...? Jeg har det samme for edderkopper, kakerlakker og alt muligt. Men i min tilfælde er det medfødt synes jeg. Jeg har altid været bange og hysterisk når jeg ser sådan noget. Jeg har aldrig skræmt mine børn med insekter men jeg kan se de også er bange for insekter de ikke kender. Eller de er ikke bange i begyndelsen men når de begunder at summe f.eks. eller angriber dem bliver de bange selv om de lige har prøvet at lege med dem. De kan godt lide at kigge på edderkopper men hvis de finder pludselig en edderkop kravlende på huden bliver de forskrækkede. Jeg synes det er noget helt normalt, overlevelsesinstinkt og behøver ikke terapi hvis det ikke er så voldsomt.

Jeg ved ikke om man kan kalde min fobi for en fobi....Jeg er bange for oste, kommer du efter mig med den skal jeg nok løbe skrigende væk...:motion: Jeg syntes det er det klammeste, ulækreste og mest ildelugtene jeg kan finde. Hvordan kan man komme noget så ildelugtende ind i munden???? :X Jeg har med meget stor kamp fået lært migselv ikke at blive klam ved pizzaost. Jeg kan godt give min datter en smøreostemad, så længe det ikke røre mig men kan ikke selv spise det. Har skulle vænne mig meget til en ostehaps....kan åbne den og hvis tøsen taber på gulvet kan jeg samle det op i papir. Spytter hun det ud på mig skal jeg stramme mig meget an for ikke at blive hys. Hendes far er heldigvis glad for ost så han kan vise hende at, det er okay at spise det. og hun er helt vild med det.

NikiFin skrev:

ma08, hvordan har du fået din fobi, ved du bestemt, er det noget du har fået fordi nogen havde skræmt dig en gang eller...? Jeg har det samme for edderkopper, kakerlakker og alt muligt. Men i min tilfælde er det medfødt synes jeg. Jeg har altid været bange og hysterisk når jeg ser sådan noget. Jeg har aldrig skræmt mine børn med insekter men jeg kan se de også er bange for insekter de ikke kender. Eller de er ikke bange i begyndelsen men når de begunder at summe f.eks. eller angriber dem bliver de bange selv om de lige har prøvet at lege med dem. De kan godt lide at kigge på edderkopper men hvis de finder pludselig en edderkop kravlende på huden bliver de forskrækkede. Jeg synes det er noget helt normalt, overlevelsesinstinkt og behøver ikke terapi hvis det ikke er så voldsomt.

Nu ER det så bar sådan at fobier er tillært så du ka lige så godt spare dig

als skrev:

Jeg ved ikke om man kan kalde min fobi for en fobi....Jeg er bange for oste, kommer du efter mig med den skal jeg nok løbe skrigende væk...:motion: Jeg syntes det er det klammeste, ulækreste og mest ildelugtene jeg kan finde. Hvordan kan man komme noget så ildelugtende ind i munden???? :X Jeg har med meget stor kamp fået lært migselv ikke at blive klam ved pizzaost. Jeg kan godt give min datter en smøreostemad, så længe det ikke røre mig men kan ikke selv spise det. Har skulle vænne mig meget til en ostehaps....kan åbne den og hvis tøsen taber på gulvet kan jeg samle det op i papir. Spytter hun det ud på mig skal jeg stramme mig meget an for ikke at blive hys. Hendes far er heldigvis glad for ost så han kan vise hende at, det er okay at spise det. og hun er helt vild med det.

'Misforstå mig ret' - det var da en sjov fobi :laugh: Troede, at faren bestod i, at 'noget' gjorde noget aktivt mod én - og det er jo forholdsvis sjældent, at man hører om en monsterost, der er gået til angreb ;) Jeg kan godt lide ost, hvis den ikke er alt for stærk - og de lugter/stinker altid værre end de smager.. ...ang. ostehaps, så synes jeg også de er klamme i konsistensen ;)