Jeg kan godt li at gå til koncerter. Det kan godt være svært at komme afsted, men jeg prøver at tage mig sammen. Fruen og jeg deler generelt ikke koncert-præferencer, så jeg går alene eller med min bror eller med nørdede venner.
Det seneste jeg har været til var iwrestledabearonce på loppen for et par uger siden - det var mærkeligt, skørt, rodet, grimt, sjovt, og en fed oplevelse (se dem på http://www.youtube.com/watch?v=1OsOzrApkvA&a=F1dPtafHcrg).
Et par dage før det var jeg til Lou Reed Metal Machine Trio. det var dybt fascinerende. Jeg har aldrig fanget idéen i Metal Machine Music albummet, men i koncert var det forunderligt og medrivende. Lidt som 60'er free jazz med Albert Ayler eller Ornette Coleman - vildt og fabulerende og støjende og provokerende. Den slags der flytter ens opfattelse af hvad musik kan være, og hvor 20% af tilskuerne udvandrer. Jeg er utroligt glad for, at jeg var der.
Tidligere i år har jeg været til Thåtröm (genialt), Ultravox (nostalgi), et par blues ting på Mojo og lidt Jazz på lokale steder.
Jeg ville rigtig gerne til Copenhagen Live - Rammstein spiller fuldt sæt - men jeg er ude at rejse hele den uge. Øv!
Anmeld