Der er - heldigvis - ingen lov, der forbyder, at folk er underlige. Og her har du nok mødt én, der er rigtigt, rigtigt underlig...
Jeg har én gang - og det var inden jeg fik børn - været i 'strikkeklub' med en socialrådgiverstuderende, der var meget optaget af psykologi - og som hver eneste gang efterlod mig med en følelse af, at jeg og/eller én af de andre i strikkeklubben var blevet 'testet'. Jeg opfattede fx at hun førte sine egne problemer over på mig - og derefter analyserede mig for at finde årsagen til de der problemer, som jeg kun havde i hendes indbildning. Jeg opfattede også, at hun ikke var ærlig - men ofte udsatte os andre for et spil, der skulle lægge grund for at hun kunne hjælpe os som den dygtige psykologikyndige, som hun var.
Jeg ved ikke, om din bekendt er på samme måde, men jeg har flere gange oplevet at mennesker, der studerer psykologi - eller fag tæt knyttet til psykologi, gør det pga en interesse, der er knyttet til egne problemer. Og at de - som studerende - synker så langt ned i de problemer, at de ikke kan skelne mellem det private og det professionelle. Sådan at de kommer til at overtræde grænsen for os andre.
Anmeld