Andre forældre...

Jeg kender efterhånden en masse andre forældre, både par og enlige. Og som hos de fleste så går snakken og vi udveksler erfaringer og fortæller historier. Det gør vi, jeg må jeg hellere sige, for at få luft men også for at få gode råd og tips. For det meste fungerer det rigtigt godt. Det der bliver fortalt kan jeg fint forholde mig til og snakke med om. Men ind i mellem så kommer der en lille kommentar eller anekdote som får mine alarmklokker til at ringe... Det er særligt én bestemt bekendt som er enlig mor til to børn på 1 og 3år, hvilket ikke er nemt og slet ikke til to små børn der er i selvstændighedsfasen. Jeg kender tilfældigvis også fædrene og ved de er gode til at aflaste mm. Nå til min undren, denne mor fortæller for mig grænseoverskridende historier fx. at lade sit barn på 4mdr græde sig selv i søvn på maven med hovedet nede i puden eller at hun råber sit ældste barn ind i hovedet om aftenen når han ikke vil sove. Det er slet ikke i orden i min bog. Men hvis jeg kommer med råd så er denne person slet ikke modtagelig. Faktisk har hun frabedt sig gode råd. Hm! Hvad så? Jeg kan selvfølgelig lade være med at snakke mere med hende men det nytter jo ikke noget, vi kender jo hinanden igennem et netværk af flere mennesker, men jeg opsøger hende ikke mere. Og er høflig når hun kontakter mig. Jeg sidder bare med en grim fornemmelse af at hun, som er psykologi studerende, 'prøver os af' for hun er supergod til at have ondt af sig selv, også før hun blev mor, man kan sige at nu hvor hun er enlig mor til to så er der bare noget om snakken, hvis I forstår. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. 1. hun modtager ikke gode råd, og ja det kan da også være irriterende ind imellem, men hun modtager slet ikke. 2. hun er en god mor, har fornuftige børn men fortæller selv om meget grimme oplevelser. sådan som jeg ser det, så kan jeg melde hende eller træde helt tilbage. Nu skal jeg så bare finde ud af hvad og hvordan jeg gør det. Men er meget i tvivl. Ved at statsamtet har været inde over før men kender ikke til resultatet andet end at de to børn stadig bor hos hende. Hvad ville I gøre? Kan man overhovedet gøre noget når det er andres børn? Hvor er grænsen?

Hvis du mener at børnene på nogen måde lider overlast skal du jo melde det til rette instans Hvis du har en fornemmelse om at din veninde prøver jer af syns jeg du skal lufte det for hende og afvente reaktionen Måske evt sige til hende : Det du fortæller der er på grænsen til at mishandle og burde anmeldes, så fortæller du mig det for at jeg skal gøre det eller beder du om hjælp ? Det var sådan lige eet meget hurtigt svar herfra, vender nok tilbage senere :)

Hverken det at lade en 4 mdr. gammel baby græde sig selv i søvn eller at råbe af en 3-årig er for mig at se omsorgssvigt. Det er uheldig adfærd, som man bør arbejde med, så man med tiden kan blive en bedre mor, men det er ikke omsorgssvigt. Din bekendt lyder som en ubehagelig person, hvis du er i tvivl, om hun fortæller sandheden eller bare spiller skuespil. Det må du vel konfrontere hende med, hvis jeres bekendtskab skal fortsætte og give mening. Hvis du bliver klogere på forholdene hjemme i hendes familie, og hvis du tror, at hun ikke magter at være alene med ungerne, så synes jeg, du skal fortælle det, du ved, til ungernes fædre.

Jeg har tænkt over de samme ting som du skriver om og tror ikke at børnene lider overlast. De er velfungerende og fornuftigt udviklet. Plus at der er to gode fædre i baglandet der også får nogle af disse ting af vide, over facebook - hvilket jeg også synes er et mærkeligt medie til at fortælle sådan noget som igen får mig til at tro at det er for at 'prøve os af'. Jeg har jo aldrig overværet noget overgreb eller overlast tværtimod. Hvis jeg havde var det en helt anden sag! Men finder det foruroligende at hun som mor vælger at fremstille sig på den måde. At fortælle de historier. Hvem gør det? Jeg tror ikke på at noget menneske kommunikere uden motivation. Mit problem er nok at jeg ikke kan gennemskue hendes motivation. Men kunne godt tænke mig at vide om der er andre derude med lignende erfaringer. Og Soap kom endelig tilbage med flere betragtninger og tanker for tror at dette måske kan være en gråzone der er værd at tage op til diskussion. For hvad gør man med de forældre der fortæller om hvor hårdt de har det men ikke vil have hjælp? Potentielt set kunne sådanne tilfælde nemlig ende med reelle overgreb eller er det bare mig?

Om det er omsorgssvigt eller ej kan jeg ikke bedømme ud fra en historie, der skal jeg enten overvære det eller kunne se det på hendes børn. Hverken er tilstede så der er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Men har du været ude for at anden forældre gentagne gange fortæller dig ubehagelige historier? Og nu var det med hovedet nede i puden jeg fandt ubehagelig ikke at man kan være i en situation hvor man lader barnet græde sig i søvn. Om hun fortæller sandheden eller historier er for mig en mærkelig adfærd og jeg finder det mystisk at hun vælger at offentliggøre disse historie bl.a. på facebook. Og jeg tror ikke at det vil give mening at konfrontere hende når jeg egentlig ikke ønsker at fortsætte bekendskabet, hun er i den perifære bekendtskabskreds og det er der ikke noget at gøre ved. Jeg undrer mig over om der er flere derude. Kender du nogen? Og fædrene er jo fuldt klar over disse opdateringer, vi er jo alle venner på FB, ved jo ikke om hun også fortæller lignende til dem direkte eller ej, men kan kun forestille mig det. Er jeg den eneste der har oplevet en sådan person?

Kan opdatere og afslutte min problematik med at sige at jeg har valgt at bruge funktionen 'hide' på facebook så jeg ikke længere kan se den pågældende persons opdateringer mm i min nyhedsstrøm men jeg er stadig i netværk med hende så har valgt den lide 'tøsede' udvej. Hvorfor jeg har valgt dette er pga. at hun nu har vist sig gentagne gange ubehagelig i sine opdateringer og jeg ikke ønsker at være med i hendes drama. Den afgørende beslutning blev taget ved at hun skrev sammen med en anden om mig, man skulle tro vi var teenagere*ryster på hovedet*, i en nyhedsstrøm hvor jeg havde påtalt denne episode med at jeg jo ikke vidste hvad hun havde råbt eller hvordan hun havde råbt det så derfor kunne jeg ikke, modsat de andre der svarede, udtale mig om hvorvidt det var at gå over stregen. Jeg har hermed meldt mig ud af denne for mig perifere persons drama. men hvad hvis det var et familiemedlem eller tæt veninde? Ingen der har oplevet noget lignende?

Og vil lige understrege at hvis man råber et barn lige ind i hovedet så er det et psykisk overgreb. Nu ved jeg ikke om det er det der har været på tale her i 'mit' tilfælde men som svar til Johannamor så er det måden som denne person har fortalt at hun gør tingene på der er diskutabelt.

Måske du alligevel skulle kontakte sundhedsplejersken i området?

Jeg har overvejet det, det har jeg skam. Men føler det er på et for lille grundlag, jeg VED jo ikke hvad der foregår, har ikke overværet noget betænkeligt eller set tegn hos børnene. Så skal jeg kontakte sp fordi hun er mærkelig eller en ubehagelig bekendt? Man kan jo heldigvis godt være et ubehageligt menneske for andre voksne og stadig være en god mor. Hvis jeg vidste noget konkret så tro mig Bibi så var jeg gået til de rette myndigheder :) Ved ikke noget værre end at børn bliver behandlet dårligt. Men det er et godt forslag som jeg håber at andre vil huske på hvis de pludselig står i en lignende situation. Har du prøvet noget lignende Bibi? Jeg er meget interesseret i om jeg åbenbart(?) er den eneste der har oplevet dette...

Nej, jeg har meldt en engang. I den anden ende af landet...Ved ikke, om der blev noget ud af det, men jeg fik det ud af mit bryst (kæft det lyder grimt på dansk...)