OK eller ikke OK fødselsdagsgaver?

;)

Hun skrev hvad til dig Charlotte???? Den beskrivelse er da nogenlunde så langt fra dig som noget kan komme!! ORG - du bliver altså nødt til at lære folk lidt at kende herinde inden du skriver sådan. Det er gode folk. Kloge og omsorgsfulde og sjove og medlevende.

Først vil jeg lige skrive at jeg har lidt svært ved at forstå hvad du skriver - også selv om jeg har sat automatisk oversætter til. Og dine indlæg er nogle gange lidt lange, så jeg står af undervejs. Men har dog svaret: Hvis gave nr 2 (tror jeg det var - brummeren) ikke er acceptabel for jer at jeres dreng skal give, men I selv kan bruge, er det da ok at købe den af ham. Gave nr 1, skumbananerne, er da ok, men måske lidt provokerende. Især pga drengens overvægt. Jeg har selv prøvet at købe noget lignende, 2 kg lakrids, hvor gaven blev godt modtaget. Men det var også en jeg kendte rigtig godt.

Charlotte d. 17. skrev:

ORG, du skrev for nyligt til mig:

Men om du ikke skulle ha oppfattet det så langt: Mennesker hvis tilsynelatende mål i livet å gjøre seg selv store ved å forsøke å gjøre andre små, har jeg aldri hatt annet enn forakt til overs for!

Det er jo også superfedt at give slik til en overvægtig, for derefter at pudse sin egen glorie

å gjøre seg selv store ved å forsøke å gjøre andre små

;) Kalder jeg empati *haha*

Havde idéen til gave nr. 1 været gavegiverens egen, ville jeg sagtens kunne have set den som værende sjov og kæk, men da idéen jo er opstået pbg. af jeres hævngerrighed, synes jeg ikke om gaven. I risikerer, at jeres søn står som den forlegne gavegiver, fordi fødselslarens forældre ikke vil bryde sig om gaven. Gave nr. 2, synes jeg, er direkte ulækker! Formålet med gaven er at gøre et andet barn til grin og give jer en anledning til at fortsætte med at pege fingre af hans overvægt. Jeg græmmes over, at voksne mennesker kan komme så langt ud i deres higen efter at udstille et andet menneske... og så ovenikøbet et barn. Jeg er totalt målløs over jeres tankegang, og ærligt talt gør det mig rigtigt deprimeret, når du beskriver drengen på den måde, du gør. Hvad med at grave lidt dybere og tænke på, hvorfor drengen har brug for at begrave sig i overvægt og inaktivitet. I trænger simpelt hen til at komme ud af den bygd og få andre og nye øjne på jeres væremåde... nej, jeg må hellere holde her. Drop gave nr. 2 og forær hellere drengen en billet til en svømmehal eller andet mere fornuftigt end en bøtte chokoladebananer. Du ville vel heller ikke selv bryde dig om at få foræret en bogføringsbog...

Har læst det hele: Ikke ok

Jeg synes den summer er meget sjov. Den ville også vække glæde hos min søn. Det er nok om man er til sådan noget der er afgørende. Hos os er det helt i orden at lave lidt fis med hinanden og jeg synes slet ikke det er grænseoverskridende - kun et lille sjovt drilleri. Chokoladebananer ville jeg derimod ikke acceptere. Jeg synes ikke man giver slik og slet ikke til et overvægtigt barn. Jeg er enig med de andre i at dine indlæg er laaaange. Jeg springer dem tit over og læser de danske og kortere først :blush:

Gave 1 er OK. Det er jo en gave til drengen, som han ville blive glad for. Så må han siden finde ud af med sine forældre, hvordan den skal bruges. Det er lidt ligesom at give en tromme, fløjte eller noget andet larmende legetøj, ikke? Gave 2 er 'dårlig stil'. I er meget imod den måde familien lever på, så det ville da være dumt. Drengen får slik nok i forvejen, så I kan sikkert glæde ham med noget andet. En sådan gave vil bare bekræfte jer i jeres holdning til familiens livstil - og I kan selv pudse glorien igen. Hvad med en sjov eller smart 'gadget-tingest' som fluen i gave 1. Den slags synes mange store drenge er sjove.

Gave nr 1 er OK - go humor (lige mig) :laugh: Men det er nok en gave med begrænset varighed, altså..er den afprøvet en gang så er der ikke meget mere sjov i den. Gave nr 2 siger mere om giveren end det siger om modtageren. Du prøver at snige dig udenom, men det er klart, at du ikke kan lide drengen simpelthen fordi han er fed! Fedme smitter altså ikke, så måske skulle du tale mere til fornuft end dine fordomme og så lade din søn finde noget som drengen kunne få mere gavn af - en bog eller noget andet. Lad være med at lade DIN personlige afsky gå i arv til din søn ved at lade ham være budbringer af det DU ikke bryder dig om.