Mad - nej tak!!!

Og husk endelig at det også er 'forbudt' at rose hende for at spise. Ikke noget med 'næh hvor fint du har spist 2 kartofler'. Kun snakke hyggeligt ved middagsbordet om alt muligt andet. Lad som om mad slet ikke er et problem hos jer. Opfør jer som I ville gøre overfor middagsgæster :-). Det er virkelig svært men for hendes skyld (og jeres egen :-) ) synes jeg I skal give det en chance. Tænk på at hun faktisk spiser i børnehaven hvor jeg ikke formoder at nogen kommenterer hver bid.

Er dit barn begyndt at spise? Mærkeligt at de spiser i børnehaven madpakker men laver numre hjemme. Mine gør det samme og forstår fuldstændig at det er irriterende. Måske fordi man fokuserer for meget på mad men hvordan man ikke kan gør det hvis man ser at barnet ikke udvikler sig optimalt. Min tvilling Theodor blev og har altid været 1sm højere og mindst halv kilo tungere end sin tvilling søster og nu er han mindre af vækst end hende med 1sm og næsten 1 kilo lettere (de er på 3 år). Han er stadig i de normalle grænser men åbenbart hvis han spidste mere ville han stadig være højere og tungere end sin søster. Men han falder tilbage og for mig det betyder at han ikke udvikler sig optimalt selv om han er stadigvæk i normen. Det er ikke normalt et barn i den alder tager kun 500 gr på på 6 måneder hvor hans tvilling søster tager 1.5 kilo på samtidig og vokser også væsentlig mere. Men det er klart, hvis han ikke spiser. Du skal ikke kigge kun på normerne men skal lægge mærke på hvor hurtigt hun tager på og hvor hurtigt hun vokser i højde. Og jeg tror ikke at et barn på 5 år som spiser en bolle om dagen spiser normalt, alt er OK og man skal ikke bekymre sig. Derfor vil jeg hellere have at Theo spiser chokolade og snak mellem måltiderne (hvor han normalt spiser næsten intet) end ikke at spise noget. Men det er godt at han spiser næsten det hele og næsten altid i børnehaven åbenbart påvirket af de andre børn og er også måske bange af pædagogerne (de kan godt finde på at presse børnene at spise nogle gang).

Det vigtigste er at i fjerner fokus fra det... Forstået sådan at i IKKE skal give hende negativ opmærksomhed omkring maden.... KUN positiv.... Sørg for at give hende 5 bidder mad. Altså evt. 5 mundrette bidder kartoffel, og noget at dyppe i VED SIDEN af kartoflerne.... Resten af det der er på bordet skal hun selv vælge til og fra... I ny og næ, når i har gode perioder, kan du måske forlange at hun skal smage (tygge på) 1 lille bid gulerod, eller hvad i nu får til. Hvis hun siger (efter at have haft den i munden) at den kan hun ikke lide, så skal hun have lov at lade den ligge på tallerkenen, og kun spise de 5 bidder kartoffel/pasta/what-ever.... Bordskik er godt. Hun skal vente på jer, eller evt. andre søskende. Hun skal selv vælge, om hun vil spise mens hun venter. Hovedsagen er at hun venter. Før eller siden vil hun nok begynde at spise lidt ekstra, kun fordi hun ellers vil kede sig ved at sidde og vente på jer. det kan vare en dag eller en måned, før hun begynder at spise igen, men reglerne skal stadig gælde. Altid 100% faste rammer, når man har den slags konflikter. Ellers tvivler barnet på hvad der er dagens gældende regel, og du vil have enormt svært ved at tvinge noget igennem. 1. Latterligt lidt, er latterligt nemt at overskue. 2. del maden op i 'art' og farver. Børn kan ikke lide hvad de ikke kan se. 3. Ingen negativ opmærksomhed. 4. Hjælp til selvvalg. (til og fra) 5. Spørg om alt andet end de første 5 bidder. 6. nægt desserter, og også småt lige op til maden. 7. spørg dig selv om jeres spisetid er den der bedst passer dit barn? 8. INGEN tvang - det gør hende trodsig, og ender i madlede, og hårdnakket nægtelse. 9. Hun SKAL blive sidden til i, eller evt. andre børn også er færdige med at spise. Mange børn bliver lidt urolige, hvis det er lang tid. Men så må i altså bare skynde jer lidt med maden. Bordskik giver hende før eller siden lyst til at spise med, fordi hun ellers vil kede sig bravt. 10. Ingen udefrakommende distraheringer. det er de råd jeg har at give af.... Det har virket her, og selvom min søn nu er dygtig til at spise, så foregår aftensmaden stadig sådan. min store søn er ualmindeligt stædig og trodsig. Derfor kan man slet ikke tillade sig at slække på reglerne, og slet ikke omkring aftensmaden. Alle de ovenstående ting, er hvad der samlet har virket for os. og det virker stadig... Man må dog have i mente, at alle børn, mister lysten til kød/kartofler i ny og næ. Og så er der ikke andet for end at lade dem spise den af de ting der står på bordet, som barnet bedst kan lide... lidt mad er bedre end ingen mad. Når hun har spist de 5 opøste bidder, kan du spørge om hun vil have mere, siger hun nej, så må du sige okay. Spiser hun de 5 bidder skal du se det som en succes, selvom det kun er de 5 bidder. Du skal se det som en succes fordi hun så har spist det du bød hende, og det var trods alt 5 bidder. Og hun kan være stolt, fordi mor og far skamroser hendes tomme tallerken. og måske giver det hende lyst til at bede om 2 bidder mere ;)