Mad - nej tak!!!

Jeg har en dejlig pige på 5 år. Mit problem med hende er at hun ikke vil spise :( Om morgenen spiser hun, hvis vi er meget heldige en halv bolle og en kop mælk til. Til frokost, hvis vi er herhjemme, kan vi højest også få en halv bolle i hende og aftensmaden rør hun slet ikke. Hun spiser ikke noget nævneværdigt til mellem måltiderne. Hun er frygtlig kræsen og det eneste hun kan lide er lasange, spaghetti, pommesfrites og pizza, hvis vi tager alt fyldet fra og boller. Vi har snart forsøgt alt for at få hende til at spise. Til aftensmaden siger vi til hende at hun ikke får noget andet at spise, hvis hun ikke spiser sin aftensmad. Vi lader hende slippe til morgenmaden med den halve bolle hun kan få ned. Det skal lige tilføjes at hun spiser sin madpakker i børnehaven. Hun hader frugt og grønt. Kartofler kan vi lige 'presse' ned i hende hvis vi er heldige. Kød rør hun ikke. Som før beskrevet har vi forsøgt alt, hvad man kan forsøge. Vi har forsøgt, at sætte hende ved bordet og fortælle hende at hun SKAL spise, virkede ikke. Vi har forsøgt at smide hende på værelset hvis hun ikke spiste, virkede ikke. Og det sidste vi har forsøgt og stadig forsøger er som før beskrevet at fortælle hende at hvis hun ingen aftensmad spiser, er der ingen mad før næste dag, og det virker heller ikke. Hun nægter at indtage vores mad og vi spiser noget meget almindelig dansk mad, som alle børn kan lide. Hun må endda gerne øse op selv, og levne. Mange gange, HVIS hun endelig spiser LIDT aftensmad forsøger vi at opdele hendes mad og siger at hun skal spise 2 kartofler og ikke 1. Men hun nægter. Til jul var den helt gal. Der stoppede hun helt med at spise. Hun levede på én bolle om dagen. Vi fandt aldrig ud af hvorfor hun gjorde det. Vi aner snart ikke vores levende råd for hvad vi skal gøre. Vi er godt klar over at børn ikke spiser ret meget mad til måltiderne og visse børn er kræsne. Vi har været til 5 års undersøgelse med hende og hun vejer og måler hvad hun skal, så det behøver vi ikke at bekymre os om. Er der dog ikke nogle der har et godt råd???? Vi er så fandens (undskyld sproget) desperate, at vi ikke aner vores levende råd om hvad vi skal gøre. Er der nogle der går igennem det samme som os, eller har et par gode råd. Vi er modtagelige for ALT. Hilsen En desperat mor

Der er ALT for meget fokus på din datter og hendes madvaner. Lad hende være! Hun spiser, når hun er sulten. Og så længe hun trives og er glad, har energi som jævnaldrende og ikke har indlæringsvanskeligheder, så får hun det hun ska' ha'. Men alt det fokus du lægger på hende og på hende i spisesituationer kan blive ris til din egen røv. Og hendes i længden. Sidder hun for bordenden derhjemme? Sæt hende i den ene side af bordet. Fjern fokus. Lad hende spise, hvis hun vil. Lad bare være at kommentere det mere end een gang. På mig lyder til det, at hun enten løber om hjørner med dig, er dødtræt af at være i fokus eller som om hun bare ikke er sulten, lige præcis når du er! Prøv at springe normerne og lade hende spise, når hun vil. Ikke hvad hun vil, men stadig noget hun kan lide. Flyt det pokkers fokus og lad hende lære, at det er ok at spise. Også når det ikke passer mor og far :)

Og når så hun har lært at det at spise er ok, så kan du begynde med lidt flere strikse vaner. Men ro på! Det kan tage laaaang tid. Og glem alt, for øvrigt, om de der trusler du stiller for dagen. For hvor må det være irriterende at få stillet en trussel til rådighed som 'gave', når man gør noget, man ikke vil. Det holder ikke i længden...

Jeg er sådan set enig med Bibi. Ville dog starte med at få hende undersøgt hos lægen, så i er sikre på der ikke er noget galt. Har hørt om en dreng der havde rigtig mange problemer med polypper (eller mandler? bliver lige i tvivl) og derfor kun spiste så han kunne klare sig. Det gjorde nemlig ondt at spise. Efter han har fået dem fjernet går det meget bedre. Men ellers, til en start, synes jeg i skal lade jeres datter spise det hun vil og overhovedet ikke kommentere hvad og hvor meget/lidt hun spiser. Snak i stedet om hvad i har lavet i børnehaven og på arbejdet. Jeg mener modsat Bibi at i skal spise sammen til måltiderne. Hvis hun kun vil spise noget bestemt så lad hende gøre det i en periode. Når der så er lidt ro på det hele, kan i bede hende smage 1-2 ting hver aften - bare en lille smagsprøve. Så finder hun nok ud af at der er andet der smager godt. Giv hende evt en vitaminpille hvis hun i en periode spiser meget ensformigt. Vi har haft en stor tur med vores den store og nu smager han når vi beder ham om det og har fået en hel masse nye livretter. Jeg håber det lykkes for jer ;) Jeg tror jeres hovedopgave er at fjerne fokus fra maden. Spiser hun intet et par dage er jeg sikker på at hun nok skal overleve :silly:

Når du siger, at hun stoppede helt med at spise til jul, så tænker jeg, at det kunne skyldes stress. Kan der være noget om det?

Helt enig med de andre. Vores datter var ligesådan da hun var 5 og vi løste det ved at droppe AL snak om mad når vi spiste. Det eneste mad-snak, der var tilladt (for os voksne) var at snakke om at maden var god, spændende, etc. Vi stoppede HELT med at kommentere hvad hun spiste, om hun spiste, hvor meget hun spiste. Hvis hun snakkede om ikke at kunne lide det ene eller det andet, så sagde vi at det gad vi ikke høre så meget om. Det var ok at spise det man kunne lide og lade det andet ligge, men man behøvede ikke underholde i farverige vendinger om hvad man ikke kunne lide. Og det hjalp gevaldigt. Idag spiser hun hvad som helst og smager meget gerne på nye retter. Så stop med at 'presse' hende og få fokus væk fra maden. HELT væk! Hun skal selv mærke at hun er sulten og har lyst til mad. Det skal ikke være en pligt at spise!

Og ikke alle børn kan lide 'det som alle børn kan lide'. Min knægt på 6 kan fx ikke lide sovs i nogen form, dvs boller i karry, kødsauce, brun sovs, hvad som helst er helt no go. Men gerne ris og boller uden karry :-) Datteren kan ikke lide sodavand og slik. Hvis hun spiser madpakkerne så er det måske varm mad hun ikke bryder sig om? Kan I evt starte med at servere rugbrød sammen m aftensmaden, så hun kan spise det og få oplevelsen af at spise uden at blive rettet på og presset hele tiden? Og siden stoppe med 'sær-forplejning'. Foreløbig er det jo ikke så vigtigt hvad hun spiser (så længe det er sundt) men AT hun spiser og oplever at det kan være rart at sidde sammen ved bordet. Så kommer den kulinariske opdragelse senere. Jeg synes også det lyder som om hun blev 'stresset' og overvældet i julen. Alle spiser hele tiden, masser af ny og fed mad. Det må være meget at kapere for en lille pige, der har svært ved at spise. Giv hende noget ro og noget rugbrød :-)

Jeg takker for alle de gode råd jeg har fået. Flere af mine familiemedlemmer og børnehaven har faktisk sagt det samme. Men det er bare så svært når ens barn ikke vil spise. Men jeg vil prøve jeres råd og se om det ikke kan give en gevinst. Men tak for det :)

Kom gerne forbi med en update. Xer fingre for fremskridt :)

Det kræver virkelig is i maven - især når man i forvejen er bekymret for barnet og den manglende mad. Men prøv - for hendes skyld - at lade hende HELT være. Også selv om hun et par dage intet spiser. Hun vil sikkert prøve af og se om du virkelig ikke presser hende selvom der intet bliver spist. Gør det evt en weekend hvor I ikke har for mange planer der kan udmatte hende. Vær positiv, snak ikke om hvor meget hun spiser, lad hende selv styre det. Og bevar roen. Det kan tage lang tid, men de færreste børn vil dø af sult foran et veldækket bord. Du gør hende en stor tjeneste, men hun skal have tid til at lære at mærke efter og styre sin egen sult. Bon courage