Dialekt og skriftspråk. To spørsmål.

KH Bibi skrev:

Det tror jeg ikke helt, ORG. Vi er for stivstikkeragtige, hvad den slags angår. Fik nye kommaregler for få år siden, men de er løbet ud i sandet, for ingen kan hitte rede i dem. Og os gammeldags-stavere og grammatikkere, vi kan godt lide de gamle regler :)

Nei, KH Bibi, heller ikke vår norske forfatter Arnulf Øverland kunne rundt 1950 tro at norsk rettskrivingsnormal av 1917 noen gang skulle avgå ved døden. Dertil var nordmenn for stive og sta! I dag er denne normalen å anse som steindød! Unntatt i Bergen by. Men, det jo en kjennsgjerning her i Norge at 'Eg e kje frå Norge, eg e frå Bergen!' (Som altså betyr 'Jeg er ikke fra Norge, jeg er fra Bergen' Plutselig skifter det helt om. Hurtig! :) Ellers: Takk for i kveld! Nå logger jeg av for kvelden. Andre plikter kaller.

Jeg tror, at din opfattelse er ret rigtig. Vi kan godt lide at drille hinanden med dialekter, og sjællændere taler nok lidt mere 'korrekt' rigsdansk, hvis man ser objektivt på det - der er ikke så mange dialekt-ord, men også forskellige måder at betone ordene på. Ang. stavning, så ja - der er én eller to korrekte måder at stave ord på. Det er blødt op indenfor de sidste par år - f.eks. må man nu skrive fx. og man kan selv vælge mellem mayonnaise og majonæse. Helt personligt, så er jeg nok lidt en sprogsnob, og foretrækker den gammeldags måde. Jeg synes da så absolut, at der er fordele ved at der er en entydig stavning - der er vel mindre sandsynlighed for misforståelser?

Jeg har det ligesom 'Har en Spunk i Maven' og er en sprogsnob, der er kun én måde at stave mayonnaise på og man kan altså ikke sykle, man cykler. Og jeg bruger også de gamle kommaregler. Fik faktisk læst de nye op da de kom og fattede dem ikke. :dry: Og jeg kan blive helt vildt sur når nogle mennesker ikke kan finde ud af at skrive navne med stort, synes at det er fornærmende mod andre mennesker. Og jo vi kan da sagtens skrive i dialekt, men helt ærligt jeg fatter det kun hvis jeg læser det højt. Personlig synes jeg at dialekter er charmerende, det er bare ikke alle jeg forstår. :blink: Men hvor må det være nemt at lære at stave i Norge, og det må også være meget nemmere at være ordblind, kender nogle stykker i DK som har meget svært ved at indrømme at de er ordblinde. Og flere af dem tør dårligt skrive noget andet end til familie og meget nære venner. Jeg begynder også at forstå hvorfor jeg har så svært ved at forstå nordmænd :)

ORG skrev:

Jeg har også inntrykk av at dansk skriftspråk er veldig preget av at et ord har en (og bare én) riktig stavemåte. Annet er feil, og skal rettes (med hard hånd?) av en dansklærer. Og at særlig et ord (i skrevet tekst) som bærer preg av elevens eventuelle muntlige dialekt skal påpekes og rettes. Er oppfatningen min riktig? Ja, det er rigtigt nok. De sidste 10-20 år er det blevet tilladt at stave mange ord på forskellige måder (mayonnaise = majonæse, til lykke = til lykke mv.), og det bryder de færreste danskere sig om. Hva kan være årsakene til en slik totalt forskjellig språk- og dialektkultur? Og hva er egentlig «best»? Noen som har tanker?

Det er ikke godt at vide, men måske hænger det sammen med indførelsen af det nynorske, som jo blev indført hos jer som ét af de to officielle sprog i 1900-tallet. I lande, hvor man af og til standardiserer sproget via nye sprogregler (stavning, udtale mv.) er der en tendens til, at man holder fast i det gamle sprog. Det er fx tilfældet i Tyskland, hvor man ofte udstikker nye regler for sprogbrug, og der er ingen som tyskerne, der holder fast i deres dialekter. Her i DK havde vi den sidste retskrivningsreform i 1940'erne, hvor man fx lavede aa om til å og droppede navneord med stort. Siden har man ikke rigtigt lavet noget om i skriftsproget. Nogen gange popper der nogen forsøg op på at ændre nogle stavemåder og kommatering, men ellers sker der ikke rigtigt de helt store ændringer på skriftsproget. Ændringerne falder ofte til jorden, og derfor er det så let for os at holde fast i det 'rigtige' i form af rigsdansk. Ingen ved dog med garanti, hvad rigsdansk egentlig er. Er det dét sprog, dronningen taler, eller er det det fladkøbenhavnske? Det ved ingen helt sikkert. Dansk og engelsk er eksempler på to sprog, hvor der med tiden er ændret så lidt i skriftssproget, at det ligger meget langt fra talesproget. For begge sprog gælder det, at skriftsproget blev grundlagt i middelalderen og senere ikke er blevet ændret særligt meget på, mens talesproget hele tiden har udviklet sig i en lind strøm. Derfor er de to sprog vanskeligt at lære mht. skrift og udtale. Tyskerne er vilde med sprogreformer, så det er meget lydnært og burde dermed være let at lære... det er der så nok bare delte meninger om, men det skyldes altså grammatikken. Som sagt er det let for os danskere at holde fast i et standardiseret sprog, fordi det er nemt at fasthold pga. manglende ændringer, men sikkert også fordi vi ikke er så sprogfikserede her i DK. Vores sprog er meget ordfattigt, og vi hælder meget til det engelske sprog. Vi har ikke engang et eget ord for 'weekend', og vi vil gerne bruge de engelske gloser. Mange af vores film i bio gider vi ikke engang oversætte til eget sprog, men bibeholder de engelske titler. Det samme gør sig gældende, når vi sidder ved vores pc'ere. Modsat fx tyskerne, der oversætter alt computersprog til tyske gloser, bibeholder vi de engelske osv.