Hmm..
Tror måske jeg ærger mig en smule over, at jeg sagde ja til at være brudepige til min lillebrors bryllup...
Det skal jo være med ens kjoler og sådan.. og for det første, går jeg aldrig med kjole - bryder mig simpelthen ikke om det, og havde egentlig svoret, at den eneste gang jeg skulle have kjole på, var når jeg selv skulle giftes..
Men havde jo sagt ja, og kan godt se at når de andre brudepiger havde ens kjoler på, ville det se lidt mærkeligt ud, at jeg havde noget andet på.. og har så sagt ja til kjolen, og vil også gerne, da jeg ved hvor meget det betyder for min svigerinde at vi er ens... Men så har min bror og svigerinde selv været ude at købe kjoler.. og det er SLET ikke som jeg havde forestillet mig - og slet ikke så 'elegant' som jeg havde troet de skulle være (Havde nok forestillet mig en lang og enkel kjole i noget flot stof - hvor den her er knælang, brun og med nogle meget store similisten (hedder de ikke det?) på brystet) .. Og ovenikøbet følger der så et slag (er det det de hedder??) med, det er strikket og passer da overhovedet ikke til kjolen.. Men det er jo brudeparret der betaler (og bestemmer..) sååå.. Har forsøgt på en pæn måde at foreslå at min svigermor (som er syerske..) kunne sy nogle små jakker el. noget i stedet - men det synes brudeparret desværre ikke..
Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til brylluppet, og til at være en del af deres store dag.. Men er bare bange for at kjolen vil komme til at hæmme mig så meget, da jeg slet ikke vil føle mig tilpas i den..
Uha, det blev en lang smøre - Håber ikke min svigerinde læser med herinde, vil jo ikke lyde utaknemmelig.. :blush:
Anmeld
