Jeg interesserer mig på ingen måde for: kendte mennesker, ukendte mennesker der gerne vil være kendte, hvad mennesker med mange penge bruger deres penge på, kæledyr, ”underholdning” eller hvordan andre mennesker indretter deres hjem eller have og dermed har jeg altså rimelig trange kår de aftener, jeg har lyst til at smide mig på sofaen og se tv.
Det eneste jeg lige kan komme i tanke om, er ”Lige på kornet” på dr2 fredag aften. Det er SÅ sjovt og jeg ælsker det! Normalerweize og mange af de andre fredagssatire programmer er også sjove. Det er sjældent, der kommer film jeg gider at se. Og når der gør er af en eller anden grund henlagt til EFTER midnat!? Jeg begriber ikke, hvorfor en film som Pretty Woman (hadefilm) skal vises i primetime for gudvedhvilken gang, mens en fabelagtig film som fx ”Jægerne” er henvist til skammekrogen kl. 23.50 og skal vises i nattens mulm og mørke for et sovende publikum :angry:
Dokumentarprogrammer burde jo kunne være spændende nok, men de er jo efterhånden så tyndbenede og poppede at det kan være det samme. Specielt to ting irriterer mig: den konstante strøm af opsummeringer og samlen tråde ( ”Vi ved altså nu at........”) hvert andet minut hele programmet igennem. En opsummering der bare bliver længere og længere, for hver gang der bliver tilføjet noget ”nyt”. Smart hvis man er sinke og helst skal have tingene at vide 5-6 gange, inden de (måske) lagrer sig, men mon ikke de fleste mennesker er i stand til selv at kunne huske, der er blevet sagt 10-15 minutter tidligere!? Den anden ting er, at de tilsyneladende mener at seernes forestillingsevne er så ringe, at det ikke er tilstrækkeligt bare at få tingene fortalt. Nej, der skal da lige køre en sløret lydløs film (måske endda i slow-mo) i baggrunden med nogle statister der ”spiller” det hændelsesforløb der bliver omtalt, så at vi er sikre på at alle er med på hvad der menes.
Det værste eksempel jeg kan komme i tanke om var en dokumentar om Peter Linck (ham der stod bag dagbladet Dagen). Den tyndeste omgang ”luder-journalistik” der intet indeholdt, andet end en lidt for tydelig undertone af næsegrus benovelse over, at han var sluppet afsted med at tage så mange mennesker ved næsen alene ved brug af store armbevægelser og varm luft. Selvfølgelig også her en konstant flashback-agtig film i baggrunden, ovenikøbet med Peter Linck og lillemor i rollerne som sig selv! (Også i den lumre, malplacerede og totalt unødvendige hotelscene selvfølgelig!). Fy fan!
Anmeld
