Er i gift?

Og så er jeg altså så gammeldags at jeg mener det er ham der skal spørge. Har da prøvet at stikke til ham, at det vil være det bedste hvis der skulle ske en af os noget. Men endnu har han ikke fattet det ;)

Nu er der flere der har skrevet det der, og jeg fatter det bare ikke. Hvorfor skal han spørge om noget du gerne vil ha'? Det er da helt bagvendt. Og er der noget jeg ikke kan ha', så er det den der kvinde-mani med at skulle manipulere sig til ting i stedet for at kalde en spade for en spade. Alle de der stikpiller og kommentarer, hvor manden skal gætte, hvad det nu er hun vil. Det er til at få fnidder af. Hold dog op med at gøre livet til en gætte-konkurrence.

Lars F skrev:

Og så er jeg altså så gammeldags at jeg mener det er ham der skal spørge. Har da prøvet at stikke til ham, at det vil være det bedste hvis der skulle ske en af os noget. Men endnu har han ikke fattet det ;)

Nu er der flere der har skrevet det der, og jeg fatter det bare ikke. Hvorfor skal han spørge om noget du gerne vil ha'? Det er da helt bagvendt. Og er der noget jeg ikke kan ha', så er det den der kvinde-mani med at skulle manipulere sig til ting i stedet for at kalde en spade for en spade. Alle de der stikpiller og kommentarer, hvor manden skal gætte, hvad det nu er hun vil. Det er til at få fnidder af. Hold dog op med at gøre livet til en gætte-konkurrence.

Det er så tydelligt, at du hverken har læst Danielle Steele, eller er særlig romantisk anlagt ;) Men hvis du tror at de lyver i reklamen, hvor de siger 'Det er utrolig, hvad blomster kan gøre', så går du glip af en masse ting ;)

Det er altså ikke alle kvinder der ynder at manden falder på knæ med 17 røde roser og beder én om at stå hvid brud i 'konfirmations'-kirken! Jeg ville fnise lidt hvis min mand lå der på knæ, må jeg indrømme. For os var det naturligt at blive gift da vi havde fået barn. Det blev vi så på rådhuset i København en fredag formiddag med vores nærmeste familie som vidner. Dagen efter holdt vi en stor fest for hele familien på en højskole og det var super sjovt. ... og nej, jeg var ikke hvid brud :-)

kongster skrev:

Det er altså ikke alle kvinder der ynder at manden falder på knæ med 17 røde roser og beder én om at stå hvid brud i 'konfirmations'-kirken! Jeg ville fnise lidt hvis min mand lå der på knæ, må jeg indrømme.

Det var nu også mest fordi, at drømmen om en mand på knæ, og hvidt kirkebryllup blev disset! Er det virkelig forkert at ønske sig noget, selvom det er helt igennem fjollet? ;)

Jeg tror det der blev disset var at ønske sig noget uden at fortælle det til manden :-) To each his own og hvad du ønsker skal du få, men du bliver da nødt til at SIGE hvad du ønsker

Vi er gift på andet år. Men har snart været sammen i 12 år. Vi var forlovet i næsten 9 år inden bryllupet, men det var mest som et troskabs løfte at vi gjorde det. Det var ikke noget med at han var på knæ, vi brugte ret lang tid på at finde nogen ringe som vi begge kunne lide, og de skulle være lidt specielle, det samme gjorde vi med vores vielsesringe. Bryllupet var i kirken med hvid kjole, fest i roklubben, med mad udefra (jeg ville ikke tænke på andet end os på dagen), det var en dejlig dag med sol (efter mere end en uges regn) og glade gæster, den nærmeste familie og venner (og en enkelt eller to af kaproerne :laugh: ) Vi syntes at hvis vi skulle giftes, så var det det rigtige tidspunkt, og vi nåede det inden vores 10 års dag. :kiss:

Min mand friede den dag, jeg blev færdig med min uddannelse - han ville lige sikre sig, at jeg kunne hive en indtægt hjem, efter at han havde 'forsørget' mig i flere år. Han var skam nede på knæ og gav mig 11 roser, hvilket jeg grublede længe over symbolikken i. Det viste sig så at være fordi, jeg havde fået 11 til den sidste eksamen. Han tænker nogle gange lidt alternativt... At han kom ned på knæ, havde jeg aldrig forestillet mig, da det ikke lige er hans stil at være romantisk - netop derfor var det meget sødt, syntes jeg. Dengang var vores første barn 2 år, og der kom til at gå tre år - og to børn mere - før vi endelig kunne holde bryllup. Jeg ville ikke være gravid eller ammende til vores bryllup, da jeg også ville kunne drikke rødvin i rigelige mængder. Vi var i kirke, og jeg havde råhvid, todelt kjole på - kunne ikke se mig selv i det hvide skrud og slet ikke med slør (eller myrter!), når vi nu marcherede ind i kirken med tre børn ved vores side. Det faldt mig heller ikke ind at blive fulgt til alters af min stedfar eller storebror - jeg skulle ikke 'overdrages' til ham, jeg allerede havde tre børn med... Vi var ca. 50 mennesker til festen. Det var stort endelig at fejre, at vi havde hinanden, og især at vise skeptikere, at vi NOK skulle blive gift engang - folk var vist begyndt at tvivle. Det var i 1999 - og vi har været sammen siden få dage efter min 17-årsfødselsdag i 1987...

Men hvis du tror at de lyver i reklamen, hvor de siger 'Det er utrolig, hvad blomster kan gøre', så går du glip af en masse ting ;)

Hæ. Faktisk er jeg én af de der romantiske tosser, som elsker at give blomster og chokolade og bøger og silke og alt muligt uden anledning. Men jeg syn's altså ikke, at manipulation er spor romantisk. Det er for mig et kæmpe turn-off. Jeg vil gerne være romantisk, men jeg orker ikke at lege gætteleg. Og det er lige meget hvor højt folk tænker noget - jeg kan ikke høre det.

]Det var nu også mest fordi, at drømmen om en mand på knæ, og hvidt kirkebryllup blev disset! Er det virkelig forkert at ønske sig noget, selvom det er helt igennem fjollet? ;)

Ork - jeg har ingen problemer med at ligge på knæ for min kvinde. Det kan der komme meget sjov ud af ;-) For min skyld kan man ønske sig lige hvad man vil, og kan man blive enige er det jo dejligt. Jeg vil gå meget langt for at opfylde min partners ønsker og drømme - jeg skal bare vide hvad det er. Jeg vil ikke ha' ansvaret for hvad andre ønsker sig. Det bliver noget forfærdeligt rod. Så - ud med sproget. Så skal du bare se din mand stile op.

Jeg er også gift. Blev vi samtidig med, at vi fik den ældste døbt. Min mand ville ikke på rådhuset. Han var til kirke og hvid kjole - altså den; jeg skulle have på :laugh: Jeg synes, det er det letteste i forhold til alt det praktiske med børn. Min mand havde snakket om det noget tid, og vupti en dag (min fødselsdag)faldt han på knæ...... og da jeg havde datoen for barnedåben klar, slog vi det sammen.