Inspiration til aftensmaden modtages

Jeg er løbet tør for inspiration til aftensmaden :( Ved simplthen ikke hva jeg ska lave. Det er kun mig og børne i aften.. Er også inde i en periode. hvor vores datter på 4 år, ikke rigtig vil spise kød,grønt,ja faktisk ingen ting, hun bliver så tvunget. selvom jeg ikke kan li det ord eller at gøre det.. :S Og den ene af vores drenge, vil ikke spise kartofler eller sovs til tider, heller ikke kød Men heldigvis spiser den anden alt :cheer: Så hvis der er nogen, der har nogle ider til nogle børnevenlige retter. Så modtages de meget gerne.. synes jeg har prøvet alt, Men tror ikke det er spændende nok, af udssende for dem :(

Altså, jeg er en flittig bruger af VB`s egen madplan. Ellers var min hjerne også gået i spunk. Der er der stort og småt kød, med og uden kartofler. Evt noget de kan være med til at lave, det gør det måske mere interessant. Pizza boller hvor de kan ælte og pynte ?! Tror ikke jeg ville tage det så tungt med om ungerne spiser, det skal de nok gøre hvis de er sultne. Jeg var også tidligere ved at gå i sort hvis min ikke spiste, men er ret ligeglad nu, for de æder en ud af huset i perioder og andre ikke. Vi andre kan jo også sagtens spise morgenmad og derefter næsten få kvalme ved tanken om mad resten af dagen. Lever evt fint på vand og kaffe. Læste på et tidspunkt at hvis et barn afviser sin mad, så vent 2 timer med at tilbyde dem noget nyt, måske er de sultne dèr. Den synes jeg var smart. Laver så evt noget grød jeg ved han elsker - det fylder - måske vil han ha det måske ikke. Dine børn er måske bare så store nu at verdenen udenfor bare er sjovere end det der kedelige noget som at spise ?! :)

Tak for tippet.. ja det er nok kedeligt at spise... plejer at have den store med, når der ska laves mad.. de 2 små, de plejer at hygge med lidt tv, de er næsten 2 år.. Men vil da lige prøve at kigge på madplanen.. :)

Jeg synes heller ikke I skal tvinge hende til at spise. Min spiser heller ikke meget og endnu mindre, hvis vi siger hun skal. Min shp er meget obs på ikke at tvinge børn til at spise. Hun siger, at det, specielt med piger, er meget vigtigt, at de ikke bliver tvunget, pga. anoreksi osv. Mad må aldrig blive en magtkamp. Specielt fordi den kamp er tabt på forhånd. Vi laver det mad vi voksne kan lide selv. Når de ser, at vi kan lide det, bliver stemningen mere hyggelig og DET er vigtigt omkring middagsbordet. Vi sørger naturligvis for, at der er en masse tilbehør i forskellige skåle, som pigen selv kan tage, og at vi ved at hun plejer at kunne lide det. At det så reelt ikke hører med til måltidet er vi ligeglade med. Vi tager en symbolsk mængde af det, så hun ikke tror det kun er på bordet for hendes skyld og så lader vi hende ellers passe sin tallerken selv. Vi prøver at snakke om alt andet end mad ved bordet.

Mor til to skrev:

Jeg synes heller ikke I skal tvinge hende til at spise. Min spiser heller ikke meget og endnu mindre, hvis vi siger hun skal. Min shp er meget obs på ikke at tvinge børn til at spise. Hun siger, at det, specielt med piger, er meget vigtigt, at de ikke bliver tvunget, pga. anoreksi osv. Mad må aldrig blive en magtkamp. Specielt fordi den kamp er tabt på forhånd. Vi laver det mad vi voksne kan lide selv. Når de ser, at vi kan lide det, bliver stemningen mere hyggelig og DET er vigtigt omkring middagsbordet. Vi sørger naturligvis for, at der er en masse tilbehør i forskellige skåle, som pigen selv kan tage, og at vi ved at hun plejer at kunne lide det. At det så reelt ikke hører med til måltidet er vi ligeglade med. Vi tager en symbolsk mængde af det, så hun ikke tror det kun er på bordet for hendes skyld og så lader vi hende ellers passe sin tallerken selv. Vi prøver at snakke om alt andet end mad ved bordet.

Kan heller ikke li, at tvinge hende. Men hvis ikke vi gør noget, spiser hun ingen ting,Og det bekymre mig meget :unsure: Vi holder øje med hva hun ka li. Og så sørger vi for, at der også er noget,af det hun kan li på bordet.. men det skifter hele tiden.. men nu spiste hun kartoffelmos i går og majs :) kan godt se, at det ikke nytter noget, med en kamp om mad.. vil gøre et forsøg, på at lade være med at kommentere hendes madvaner.. selvom jeg er bekymret...

Hvad er du bekymret for? Hvad er det værste der kan ske ved at hun ikke spiser et par dage? Hvor lang tid har I prøvet at lade være med at tvinge hende?

Hej Det er jo svært at give dig gode råd med hensyn aftensmaden, når man ikke ved, hvad du plejer at servere for dem. ;) Her i huset er min 2 årige datter ikke særlig glad for grøntsager for tiden. Undtagen når jeg serverer porretærte og grøntsagssupper hvor det hele er blendet til ukendelighed. Det tilfredstiller mit behov for, at hun får en sund og varieret kost. :) Ellers har jeg i perioder, hver vi har kæmpet med maden tænkt- og hørt- at når bare de får et godt måltid om dagen, så går det nok. Og så ved jeg jo også at hun spiser fint i vuggestuen. Ved du om der også er problemer med spisningen dér? Held og lykke

Har en søn på 4 hvis standard kommentar til stort set al mad jeg servere er ' jeg elsker ikke.....'. Han får så at vide at han ikke behøver at elske kartoflen, bare han spiser den ;) Han har modsat sin storebror på 6 altid været småt spisende, kan også gå i flere dage hvor han næsten intet spiser.. Og så lige pludselig tager han en dag eller flere hvor han spiser og spiser. Vi har nu til vores store overraskelse fundet ud af, at hvis maden serveres anrettet på tallerkener til hver især, så stor spiser han.... Han distraheres/overvældes/mister appetitten åbenbart let hvis al maden står på bordet.. Vi tror ikke det hjælper at tvinge, tværtimod, så bliver alle måltider en kamp, og ikke noget rart. Men det er svært ikke at fokusere på det. Når jeg bliver grebet af al for meget bekymring prøver jeg at se på ham; trives han, og er han aktiv og deltagende i livet omkring sig, det må da være en okay indikator for at han ikke er helt fejlernæret :dry: Herhjemme tror vi på at så længe vi bliver ved med at servere forskellig indbydende mad, vi også selv spiser og har lyst til, så skal ungerne såmænd nok spise med af det hele på et tidspunkt.......Og alle får serveret det samme, der laves ikke specielle retter til den ene og den anden.

Jeg tilslutter mig 100 %, at børnenes madindtagelse - eller mangel på samme - ikke må blive et 'issue', med mindre barnet vitterligt INTET spiser. Min datter har altid været småtspisende og en lille spirrevip - i en meget madglad familie. Vi har ladet hende være i fred og bare glædet os over det, når hun indimellem viste madglæde om så nok så kortvarigt - men hvor har hun bare måttet høre på mange kommentarer fra 'velmenende' familiemedlemmer, lærere, venners forældre m.v. i tidens løb. Hun er 16 nu og har en vægt på 40 kg - skal i behandling på Center for Spiseforstyrrelser snarest og mener i øvrigt selv, at hendes idealvægt er 38 kg. Mad er for hende synonymt med negative kommentarer, indblanding og 'emsighed', og hun har i mange år været skrækslagen ved tanken om spisesituationer med andre, hvilket har besværliggjort hendes sociale liv og afskåret hende fra at deltage til diverse familiearrangementer. Jeg siger ikke, hendes problemer udelukkende skyldes andres uovervejede bemærkninger og den konstante fokus på, om hun spiser - men det har afgjort spillet ind. Hendes spisevaner har været et åbent emne, alle mente, de kunne udtale sig om - i øvrigt til forskel fra en 11-årig pige i min mands familie, som er ekstremt overvægtig, og hvis vægt og overspisning ingen af os kunne drømme om at kommentere, fordi det giver sig selv, at det er et følsomt emne. Kunne jeg gøre noget om, ville jeg klart og tydeligt markere over for alle i familien og omgangskredsen, at de skulle lade min datter være og holde deres mund...

Ej det er jeg ked af at høre Charlotte d. 17. Vi har nu siden jeg skrev, holdt op med at kommentere om hun spiser.. Ikke at det har hjulpet, men vil ikke have det ska udvikle sig til noget mere.. laver ikke flere retter kun 1 ret, med tilbehør til. Men det er sjældent hun vil spise.. og lægen siger, bare giv hende hva hun ka li.. hvilket jeg jo synes er lidt forkert at sige.. Ska lige siges det har ikke altid været sådan med hende. da hun var 3 år spiste hun alt hva vi spiste.. og så lige pludselig ville hun ingenting have feks kød.. vi gør alt... Ved godt hun ikke kan li, når maden bliver blandet sammen. Hun kan blive rigtig ked af det, hvis sovsen kommer til at røre kartoflerne eller andet rør hinanden.. Er det bare mig der er for bekymret?? Og mange tak til jer, der har læst og givet tid til at svare :)