Læsser lige lidt af på jer

Det lyder som en god ide, sov godt. Og du får også et STORT kram her fra. For som flere har sagt, det hele er vist blevet sagt. :kiss:

Jeg vil egenlig også bare anbefale dig en rigtig god snak med din sundhedsplejerske, for som Johannamor skriver, har hun netop erfaring med alle de ting, du går og tumler med - i modsætning til din læge. Hvis du ikke er tryg ved hende, har man mulighed for at få tildelt en anden af sin bopælskommune. Håber det snart lysner lidt for dig.

Kram. Kender det. Din mand må kunne tage hende om natten en gang i mellem. Køb nogle ørepropper. Læg dig i stuen eller i gæsteværelset og lad ham klare natten. En nats søvn gør det godt nok ikke i længden, men det kan hjælpe lidt. Synes dog at du skal tage det alvorligt, når din læge siger det, og gøre som flere andre har foreslået, nemlig at snakke med din shp. Det kan jo være godt at lægen har bragt det på banen, for HVIS du har en depression, så er det vigtigt den bliver behandlet. Og det gøres ikke kun ved medicinering, men ved samtaler. Og de samtaler, skal være ved en uddannet. Depressioner har mange afskygninger, og det er kun dig der kan mærke hvordan du har det. Du kan ikke måle dig med andre, for du ser kun andre, når de er sammen med nogen, og deres reaktioner på nøjagtig det samme som dig, kan være vidt forskellig fra din reaktion. Det tager jo 8 uger inden medicinen virker 100%, så det kan jo også være derfor, at du ikke er helt på toppen endnu. Men du SKAL have nogen samtaler, HVIS du har en depression. DET er VIGTIGT. Vær ikke nervøs for om spunken tager skade. Det skal være meget slemt, før det er sådan. Og når du har disse tanker er det helt sikkert ikke så slemt. Du ER en god mor, og du giver din datter nok stimulering.

Min mand er meget sød til at tage hende - også om natten. Problemet er, at jeg ligger vågen selvom jeg ikke skal op med hende. Som sagt har pillerne hjulpet lidt, så jeg regner med at det forbedrer sig. Kongster: Hvordan blev din fødselsdepression behandlet?

Jamen jeg gik med den ret længe. Var faktisk semi-depressiv hele graviditeten og det blev værre efter jeg fødte. Da lillepigen var omkring 10 mdr gik jeg et par gange hos en psykiater, som endte med at medicinere mig. Det var det bedste der nogensinde er sket! Selvom jeg havde tusind fordomme og aldrig i livet skulle på piller. Jeg tog pillerne i et lille års tid, blev 'mig selv' igen og stoppede så. Og har faktisk fået det bedre end før pillerne. Som om nogle skruer blev strammet lidt :-) Husk at det ikke altid er lyserødt og den bedste tid i ens liv etc etc at blive mor. Det er også super hårdt, forstyrrer hormonbalancen, river op i gamle sår osv. Du skal endelig ikke vente med at få hjælp. Det eneste jeg er ked af idag er at jeg ventede så længe!

Så har jeg været ved lægen som har givet mig noget afslappende og en henvisning til en psykiater - håber, at det hjælper snart. Jeg har også fortalt det til min familie og nogle få venner - det var lidt svært, men dejligt at få det overstået. Nu kan de nok bedre forstå og hjælpe mig.

Håber du har en god familie og nogle gode venner, der kan hjælpe dig, nu hvor du har brug for det og har fået det sagt :) . Godt gået ;)

Hey............det er jeg da ked af at høre....STORT knus til dig.....Hvor er det liiiige du bor?

Sofies mor skrev:

Hey............det er jeg da ked af at høre....STORT knus til dig.....Hvor er det liiiige du bor?

Tak for det. Jeg bor på vestsjælland. Jeg synes, at det er længe siden, at vi har hørt noget fra dig...

Jamen der er sådan lidt forskelligt, hvor meget jeg er på :) Og osse forskelligt om jeg bare tjekker og ikke får kommenteret. Nogen gange synes man det er for længe siden, når man vil komenterer noget. Har dog godt set du bøvlede med amningen, og følte med dig(mener osse jeg skrev til dig) Håber du kommer lidt ovenpå igen :) Grunden til jeg spurgte hvor du bor, var jeg tænkte om vi skulle komme og peppe dig lidt op. Altså mig og så Sofie :) :woohoo: