Kejsersnit

Heidi Nielsen skrev:

Ved godt lægerne ved hvad de snakker om men han kan jo ikke vide hvordan det vil gå :blush:

Nej, det er nemlig ikke altid rigtigt - spørg mig om noget i den forbindelse med min sukkersyge ;) Og nej, de er ikke alle medmenneskelige, empatiske eller pædagogiske. De har mange af deres ting fra bøger og viger du derfra er det svært for dem at 'gi' sig'. Helene, det er ikke personligt - og du er jo heller ikke læge som sådan, såvidt jeg går ud fra ;) Heidi, derfor ved du bedst i det her tilfælde.

Jeg kender en kvinde, der har født 5 børn. Hun var tæt på at miste sin første fødte, fordi hun ikke fik veer. Men ud kom han med akut kejsersnit. Hendes andet barn gik hun 3 uger over tid med, fordi hun ingen veer fik. Desværre gik det galt, og barnet døde inde i hende. Han havde ligget for længe. De andre 3 børn har hun fået ved ks, og de har alle været planlagte. Hendes moster fik heller ikke veer en eneste gang ved hendes fødsler, så det er noget der ligger til familien. Dette er ikke for at skræmme dig, men der er altså mennesker der ikke får veer. Og det vigtigste du kan gøre er at lytte til din intuitionm, det er dig, din krop og dit barn det her handler om.... :)

Hej Heidi Jeg har selv 2 KS-børn, 1 planlagt og 1 akut og for MIG var det ikke en god oplevelse, så nr. 3 valgte jeg at føde selv selvom jeg måtte argumentere en del for at få lov. Jeg har opdaget at det vigtigste for at denne 3. fødsel blev en god oplevelse har været at jeg selv har taget ansvaret for den. Jeg vil anbefale alle, der er i tvivl om KS eller vaginal fødsel at få fat i 'Bogen om kejsersnit' af bl.a. Rikke Korshøj-Theill. Den beskriver en masse forskellige forløb hos kvinder, der har fået KS, både akut og planlagt, både dem, der for alt verden ville undgå det og dem, der har kæmpet for at få KS . Der er også beskrivelse af, hvordan det rent praktisk foregår - selvom der selvfølgelig er forskelle fra sted til sted. Jeg synes, bogen lykkes med at give en masse information uden at prædike hverken for eller imod KS. Men det vigtigste er at DU ender med en god mavefornemmelse -jeg fik først 'go' for en vaginal fødsel 1 mdr. før jeg på barsel og det var faktisk først der, jeg begyndte at glæde mig, indtil da fyldte fødslen det hele i mit hoved.

Hej heidi Jeg har været lidt i samme situation. Min første fødsel var helt skrækelig og endte i akut kejsersnit. Da jeg så blev gravid anden gang var jeg ville jeg ikke føde 'normalt', da jeg var bange for at det skulle ende som sidst, så hellere Kejsersnit under rolige forhold. Fødselslægen forsøgte at overtale mig til normal fødsel, men respekterede at jeg hellere ville have et kejsersnit. Det skal så siges at jeg egentlig ikke er fortaler for kejsersnit som sådan da det jo er en større operation. Du spurgte til hvordan det foregår. Jeg mødte op på hospitalet, fik hospitalstøj og min mand fik også noget 'overtrækstøj' på, blev kørt til operationsstuen, hvor jeg fik en bedøvelse i ryggen(nogen synes det gør meget ondt, men jeg synes ikke det gør særlig ondt, man kan dog få et dyk i hjerterytmen som er vildt ubehageligt men det får man så medicin for), får vist også noget mod kvalme,løftet over på operationsbordet - lidt mærkeligt da man ikke kan mærke sine ben og man er 'nøgen'.Min mand stod oppe ved mit hovede bag ved det klæde de hænger op. De fortæller som regl hvad de laver(jeg havde en vildt sød jordmoder og læge mm), først skære de og så trykker de på maven (det er lidt ubehageligt for at skabe kunstige veer- det er dog ikke alle steder de gør det), så trækker de barnet ud, klipper navlestreng og suger og jeg holde ham inden de tog ham ind ved siden af (du kan stadig høre skrigehalsen) hvor min gik med mens undersøgte barnet. Det kan være lidt svært at holde barnet med en arm og man kan få nogle rysteture (fik det kun første gang).Så blev jeg syet sammen og blev lagt over til sengen (man kan ikke mærke sine ben et stykke tid efter) og fik min søn over og blev kørt på opvågningstuen. Det var den korte version for der foregår jo meget omkring dig. Så kommer der nogle negative sider: når man føder ved kejsersnit kan man risikere at barnet har lidt svært ved at trække vejret selv og holde varme og de så skal i kuvøse.(ikke noget farligt) det kom begge min drenge og der ligge de så et andet sted. Jeg tror de var der et time(min mand var så med på afdelingen hvor de lå) Jeg lå og kom til hægterne, hvor man jo får det smertestillende man synes man har brug for (jeg bryder mig ikke om morfin så jeg fik kun en halv dosis). Fik barnet tilbage og derefter op på afdelingen - du skal op af sengen et par timer efter, så du kommer igang det er selvfølgelig ubehageligt (som efter en hver operation) men du får smertestillende medicin. og du må ikke bære på noget i 14 dage efter (kun dit barn).Første gang tømte de min blære når jeg havde været ude og tisse for at se om jeg selv var i stand til at tømme den ordentlig, men ikke andet kejsersnit, så det foregår lidt forskellige fra sted til sted. Jeg fik kejsersnit om fredagen og hjem søndag formidddag. Jeg fik også nogle vilde smerter i skulderen som om der var en der stak en kniv i mig - det skyldes at der kan komme luft i bughulen, men så skal man bare ligge sig ned på den side der gør ondt for at luften kan komme væk (det er ikke alle sygeplejesker der ved det :( og smertestillende medicin virker ikke og hellere ikke akupunktur :dry: ) Jeg synes det var ok,men ikke en super fed oplevelse,der er selvfølge nogle ulemper, men det er der jo også ved en 'normal' fødsel (der kan man jo sprække fra enden til anden :( ) Jeg har en veninder der synes det var en rigtig god oplevelse med hendes kejsersnit. Håber ikke jeg har skræmt dig, for det gik fint og min drenge er sunde og raske og jeg har et meget pænt ar. Og er er glad for min beslutning :laugh:

Så er beslutningen taget..... Det bliver en alm. fødsel men med et meget nøje planlagt forløb....forstået på den måde at der skal skrides ind hurtig hvis ikke det går 'hurtigt' frem.....altså kan man se at han ikke kommer hurtigt nok ned eller at jeg åbner mig meget meget langsomt, at veerne pludselig stopper eller jeg ikke får presseveer (altså alt det som gik galt ved første fødsel) så skal der hurtigt tages stilling til om der skal laves et kejsersnit....... Jeg var til samtale idag og har det rigtig godt med beslutningen....vi var inde og snakke med en meget god læge som havde tid til at høre på os og hvad vi havde oplevet ved første fødsel og hun var utrolig god til at forklare ALT omkring et kejsersnit men også hvorfor hun synes det skulle være en alm. fødsel. Jeg blev også scannet og det er en lang dreng der ligger og buldre rundt i maven. Hvor lang fik vi desværre ikke at vide. Vi fik dog at vide at han vejer 3083 gram. Så det er jo okay :) Nu kan vi slappe af og bare vente på det sker. Jeg skal til en ekstra scanning den 19 februar (medmindre jeg har født inden ) for at se hvor stor han er og om beslutningen vedr. fødsel skal laves om. Men så længe tror jeg ikke jeg kommer til at gå rundt med min store mave :P