Kejsersnit

Var til samtale på sygehuset i fredags for at finde ud af om jeg skal føde normalt eller ved kejsersnit. Min første fødsel gik ikke ret godt og jeg kan mærke at jo tættere vi kommer på denne jo mere nervøs bliver jeg. Jeg er nervøs for at det skal gå som første gang. Om jeg vil føde ved kejsersnit er helt op til mig selv og jeg har fået 14 dage til at tænke over det så skal jeg til en ny samtale igen hvor jeg skal give dem mit svar. Nu er det så jeg godt vil vide lidt om det at føde ved et planlagt kejsersnit....er det nogen der vil fortælle om det ???? Hvordan foregår det, hvad kan der være af bivirkniger, hvilke fordele og ulemper osv. Men det vigtigste for mig lige nu er at få at vide helt præcis hvordan det foregår.

Hvordan det foregår kan du kun få helt præcist at vide på sygehuset. Det ved jordemoderen også. Ring til hende. Der kan være forskel fra sygehus til sygehus, så det hjælper ikke så meget, tror jeg ikke, at vi fortæller dig det. MEN: en stor ulempe ved kejsersnit er, at du ikke kan/må bevæge dig ret meget bagefter, plus at du er indlagt i 2-3 dage efter kejsersnittet. Det kan være dejligt at være indlagt, men det kan også være en pestilens, hvis man gerne vil hjem og være sammen med familien. Desuden er det svært at komme ud af sengen, op af stolen osv. til at starte med. Men jeg kender et par stykker, som har været i din situation, som har været så glade for kejsersnit ved 2. barn, at de også har fået det ved 3. barn. Nu ved jeg jo ikke helt hvor slemt det var sidste gang, andet end at du har nævnt det nogle gange. Men en stor fordel ved kejsersnittet er jo, at du ikke behøver være bekymret for, hvordan det går med barnet. Men du skal nok være hurtig til at bestemme dig, hvis hovedet står så langt nede :) . Ellers ender det jo med at naturen bestemmer for dig :) .

Hej heidi jeg fik planlagt kejsersnit, i 2008. Da jeg ventede enæggede tvillinger :) og før det fik jeg vores datter i 2005 ved alm fødsel.. jeg vidste så meget tidligt, at jeg ikke måtte føde. Så det kunne jeg gå og forholde mig til... vi fik besked på datoen ca 14 dage før.. Så vi mødte bare op, en mandag morgen. fik en stue, blev så hentet efter kl 9, fik lagt kateter og fik en snak med de 2 jordmødre og lægen der sku stå for snittet.... og så blev jeg ellers kørt ind i operationsrummet.. Blev bedøvet i ryggen, ikke noget jeg kunne mærke, ned og ligge fik en ilt måler på fingeren og drop, ilt til næsen.. så kom der et forklæde op foran.. og så gik der vel lidt over 30 minutter så kom den første ud og så 1 min efter, kom den anden :laugh: bagefter var jeg bare træt.. jeg havde en meget positiv oplevelse :cheer: jeg vil sige, den eneste ulempe jeg havde,var at der gik lidt tid, før min mælk løb til.. Men ellers forløb det hele fint :) hvis du har flere spørgsmål så er du velkommen til at spørgeløs :)

Altså, ikke planlagt, men akut - dog behandlet som planlagt, da de stoppede veerne med Bricanyl og derfor var der goooooooooood tid. Forløbet fra stik til kniv til født kejser eller kejserind er individuelt. Men efterfølgende; morfinen kan give dig en 'kulde'påvirkning, så du på et tidspunkt får rysteture. Ufarligt, men skide irriterende ;) Jo før du viser tegn til at rejse dig, jo bedre. Du har urinkateter, det fjernes først på et bestemt tidspunkt. Derefter skal du kunne levere både flydende og fast ;) før du slippes. Det er skide irriterende med kejsersnit. Du kan ikke brække dig, du kan ikke rejse dig med de samme muskler som tidliger osv. Ren fysik. Andet er amningen, du skal bare gøre som en normal fødsel, lægge til og lægge til, så tager det samme tid. Ellers er der kun det syge ved det dumme ar. Eller, dumt er det kun de første par dage, men arret går jo helt ind i bugen. Og det er der, det halter. Ikke løfte for mig, ikke bukke forkert bla bla. Hvis jeg kunne vælge, så tog jeg alm vaginal næste gang. Kejsersnit er noget møg og dødbesværligt - husk jeg skrev jeg...

Takker for svar :) kan mærke jeg har fået noget at tænke over :)

Tja, mit kejsersnit foregik selvfølgelig nogenlunde som de andres - havde dog ikke kulderystelser som Bibi beskriver. Synes at det var en god oplevelse, når nu man var forberedt på det. Og de store følelser kom da også i spil, for da de løftede hende ud, og man hørte hendes første 'pip', var det rigtig rørende. Tiden lige bagefter, hvor man blev syet sammen, og min mand gik rundt med hende, forkom mig rigtig lang - ville jo så gerne holde og se hende, men faren klarede det jo udemærket ;) Da jeg var blevet kørt op på stuen, gik der nogle timer, før jeg var klar til selv at komme ud af sengen, men skete dog samme eftermiddag. Og jeg kom faktisk hjem dagen efter kejsersnittet. I de følgende uger var jeg øm, men der gik ikke mere end et par dage, før jeg ikke længere behøvede smertestillende, så for mig var det ret ukompliceret. Og jeg havde heller ikke problemer med at få mælken til at løbe til. Det jeg næsten synes var værst, var at lægen pressede så hårdt på mit mellemgulv, for at presse hende ned mod hullet, at jeg var øm længe der bagefter. Alt i alt en god oplevelse - ikke mindst for min mand, som vist nok synes, at det har været ret hårdt at stå magtesløs på sidelinien ved de andre fødsler :laugh:

Dejligt at høre din version Anja... Der er jo gode og dårlige oplevelser ved kejsersnit men det er der jo også ved alm fødsel. Min mand støtter mig i hvilken som helst beslutning jeg tager men der er ingen tvivl om han gerne så det blev et kejsersnit....specielt efter første fødsel hvor junior måtte tages med sugecup da jeg ikke fik presseveer, jeg sprækkede hele vejen rundt, ødelagde min ringmuskel, moderkagen sad fast og måtte 'rives' ud. Jeg kom i fuld narkose for at blive lappet sammen og var ikke mig selv i flere dage efter. Faktisk så jeg først min søn 1 1/2 døgn efter han kom til verden.

Puha, det var da også en forfærdelig oplevelse at skulle igennem! Forstår så udemærket din frygt for en ny fødsel. Held og lykke med beslutningen og lad os lige vide, hvad du beslutter :)

Ja puha. Den frygt (som det ville være for mig) for ikke at se sit barn, de første par døgn, ville være nok til at få mig til at vælge kejsersnit. Hvilke grunde har du til at skulle føde 'rigtigt'?

JEG har ingen grunde til at skulle føde normalt...MEN ifølge fødselslægen var der ingen begrundelse for at de ville anbefale et kejsersnit da alt som blev ødelagt under den første fødsel virker helt normalt i dag.......og ifølge ham er der MEGET STOR sandsynlighed for at jeg vil få et godt forløb denne gang ved en alm fødsel.....og det er nok derfor jeg er kommet i tvivl......hvilket jeg så nok ikke er mere :blink: er mere og mere sikker på det ender med et kejsersnit for jeg har det virkelig ikke gost med det andet.....kan mærke at jeg frygter det bliver ligesom første gang og det har jeg ikke lyst til....... Ved godt lægerne ved hvad de snakker om men han kan jo ikke vide hvordan det vil gå :blush: