Hvornår har du dårlig samvittighed?

I det kommende Netværk vil Vores Børn gerne høre om din dårlige samvittighed ;) Vi mødre er ofte plaget af dårlig samvittighed. Hvornår opstår den hos dig, og hvordan takler du den? :huh: Er det primært rollen som mor, der bringer den dårlige samvittighed frem eller er det snarere parforholdet eller jobbet, der giver dig som travl mor dårlig samvittighed... eller er du en af de heldige få, der aldrig lider af det? Blandt indlæggene trækker vi lod om et lækkert sæt Moody Mule-sengesæt i Øko-tex 100 certificeret bomuld. Udvalgte indlæg bringes i magasinet Vores Børn.

Puha, som forholdsvis 'ny' mor får jeg tit dårlig samvittighed - især blandet sammen med tvivl om jeg 'gør det godt nok' :( Har tvillinger fra maj 09 og synes det er svært at 'nå det hele' :blink: Tænker meget over, om jeg nu bruger tid nok med dem begge, både sammen og hver for sig, om de blir stimuleret nok og rigtigt og i det hele taget om de har det godt :silly: Som oftest når jeg frem til, at 'ja jeg gør det godt' - jeg gør det jeg kan og så kan det jo ikke blive meget bedre :woohoo: Har allermest dårlig samvittighed over, at jeg hele tiden føler jeg kan prioritere 'hvem har mest brug for mig lige nu' og skal 'dele' mig :blink: Det hjælper meget på det, når deres far er hjemme, så vi kan tage en hver, men i løbet af dagen løber den tanke igennem hovedet på mig et utal af gange :ohmy: Når drengene er lagt i seng og vi 'bare' er kærester, kommer så den dårlige samvittighed over om min kæreste synes jeg er god nok - har tit følelsen af, at det hele drukner i drengene og 'alt det praktiske' :unsure: Tiden går alt for hurtigt og syns ikke rigtig jeg kan følge med :woohoo: Det er dog ikke sådan altid - vi har også (heldigvis flest) dejlige dage, hvor det hele bare kører på skinner og vi rigtig hygger om aftenen, når vi er 'kærester' - men det var jo ikke det indlægget handlede om ;)

Jeg synes tit at jeg får den :dry: Hvis jeg skælder Lea ud, og det måske er over en lille ting, men at jeg er lidt træt eller presset, og jeg så farer i flint, over hendes finurligheder - så plages jeg sådan. Tanken 'Så forfærdelig du er - hvorfor skal hun have så hidsig en mor!' (jeg kaster nemlig også med ting, når jeg bliver rigtig gal :blush:) Hvis hun har været i vuggestue, eller jeg bare ikke har været særlig meget sammen med hende - så får jeg det dårligt over, at hun ikke er sammen med mig :unsure: Jeg åfr dårlig samvittighed over at have bragt hende ind i sådan en stupid verden, som den er for tiden. For lidt frugt og grønt i hverdagen! For meget McDonalds! For meget fjernsyn! Jeg tror generelt, at jeg har dårlig samvittighed, bare fordi...! :S

Generelt er jeg vist 'god' til at have dårlig samvittighed. Men kan godt mærke at den dukker op oftere, efter at min datter er kommet til verden. Tænker på om jeg stimulerer hende nok, og får også dårlig samvittighed hvis jeg gerne vil have noget tid for mig selv og derfor lader far have hende i et par timer. Får også dårlig samvittighed overfor min mand og min hund som ikke få den opmærksomhed de plejer. Jeg har endnu ikke fundet en god måde at håndtere det på, men min mand er god til at fortælle mig at jeg gør det godt. Hun er kun 4 uger, så der er endnu håb om at jeg lærer at håndtere det konstruktivt.

Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg kommer træt hjem fra arbejde - en børnehave, hvor mine piger også er - sætter mig i sofaen, og lidt glemmer at give dem opmærksomhed, når de vil lege. Tænder fjernsynet og zzz...

hmmm... Når jeg bliver lidt for irriteret på min datter over at hun ikke forstår eller gør som jeg siger - hun er trods alt kun 11 måneder.

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg skubber de folk, som holder af mig, væk. Når jeg overreagerer, fordi jeg er stresset eller ekstra følsom. Det kan gøre mig rigtig ked af det, når jeg opdager hvad det egentlig er, at jeg har gjort.

Jeg tror faktisk, at jeg er endt i en rille, hvor jeg dyrker dårlig samvittighed :laugh: Forleden dag var jeg rigtig muggen og som hævn over hele samfundet kastede jeg en tom majsdåse i blandet skrald. Jaja, mig og mine store armbevægelser :laugh: Det endte med, at jeg var nødt til at fiske skraldesposen op af containeren, åbne den og tage majsdåsen ud og pænt stille den derinde, hvor vi samler metaldåserne. Ellers kunne jeg ikke sove. Jeg er vist en meget samvittighedsfuld person. Har det ikke godt med at aflyse aftaler. Eller hvis jeg siger nej til børnene, og stort set med det samme undrer mig over hvorfor jeg gjorde det, for jeg kunne have sagt ja - ja, det kan jeg også tænker over længe bagefter :(

Hvad gør I så ved jeres dårlige samvittighed? Kompenserer I ved at give jeres børn lidt ekstra lørdagsslik :blink: eller tager I en særlig hyggedag med børnene, hvis der har været tryk på jobbet i en periode? Eller skælder I i stedet partneren ud for at få luft for egen dårlig samvittighed ;) Min egen dårlige samvittighed i forhold til børnene er værst, hvis jeg lover dem, at vi lidt senere på dagen kan lave noget, de længe har spurgt om. Når jeg så fuldstændig glemmer det, indtil de igen spørger, hvornår vi f.eks. skal male - fem minutter før sengetid :S - så synes jeg faktisk, at det er så sølle, at det giver dårlig samvittighed... næste dag er det så bare med at finde malerpenslerne frem :laugh:

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg bliver utålmodig og vrisser af min lille søn på 2 år, fordi jeg er stresset. Det forstår han jo ikke noget som helst af, og det er stort set aldrig ham, jeg er stresset over - men en masse andre ting, som arbejde, oprydning, osv. Jeg får også dårlig samvittighed, når jeg ikke rigtig orker at deltage i det, han gerne vil have mig til, for jeg ville jo gerne se mig selv som sådan en mor, der havde prioriteterne i orden, men nogle gange vil jeg bare hellere ligge med et dameblad på sofaen... Så føler jeg mig så ussel!