Har det lidt underligt (langt indlæg)

Ja nu nærmere tøsens fødselsdag sig med hastigeskridt. 13 dage. Og får det sådan lidt underligt, gjorde jeg også sidste år ved denne tid. Da jeg var gravid bare ventede og ventede jeg. TRode jeg ville føde i uge 38 men fødte først i uge 41+5. GRunden til jeg har det underligt, er jo at hendes fødselsdag på den ene side representere hendes fødsel, dette lille vidunder dette mirakel. men på den anden siden representere den også den absolut værste oplevelse i hele mit liv. Hendes fødsel var jo et mareridt af dimentioner. Alt gik galt. Havde normale veer i tre timer og så tog fanden ellers ved. havde veer i 1 min med 2 min mellemrum. Kastede op og kunne ikke finde ro. på fødegangen var jeg kun to cm åben kl seks, og det gjorde SÅ ondt. Hjertelyden var dårlig og kom og gik lidt i bøljer. Skulle have epi. for at slappe af men krævede måler på tøsens hoved og det krævede tre forsøg før det lykkedes, derefter tog det narkoselægen to forsøg og en smadret ampul i hendes hånd før det lykkedes, og så gik det meget stærkt, nåede kun at få prøveskud, førend jeg lå på operationsbordet og kom i fuld narkose og tøsen blev taget ved kejsersnit. Hun trak ikke vejret og var blå og de arbejde med hende i tre timer førend hun var stabil. Da jeg endelig vågnede tog det yderligere tre timer førend jeg måtte se hende fordi de blev ved med at trække tiden ud. hun var så MEGET syg. Hun lå med c-pap og slanger og sonde og nåle og målere og hele dynen. hun ville ikke gå fra foster stadie til menneske stadie, og fik bare beskeden, du kan ligeså godt forberede dig på det værste og at i måske skal rykke videre til andet hoispital hvis det ikke vender. Tak for lort. Blev kastet fra værelse til værelse pga babyboom lige i den uge. Endte på stue med en med astma som ikke kunne trække vejret normalt så kunne ikke sove... Heldigvis rettede tøsen sig stille og roligt og det gik fremad dag for dag, en slange eller måler blev pillet af hver dag. MEn var underligt at være der på p3 med alle dem med for tidligt fødte og havde bare en 'kæmpe' baby på 3kilo men hun vare bare det sygere. Da vi så endelig måtte sove i samme rum havde de ingen pladser på mor/barn stuer eller hotellet, så blev overført til børneafdelingen og så troede man endelig man måtte gå frit omkring, men blev så isolationsfængslet derovre da hun ikke måtte blive smittet af de andre syg ebørn. Og så gik klappen ned, tuede nonstop i to dage førend de lod mig gå hjem med mit barn. ps skal lige siges at da jeg var indddlagt pga kejsersnit så måtte min kæreste ikke sove der... Hvad vil jeg med denne tråd. Ikke rigtig noget andet end at udtrykke min underlige følelse og hvorfor det er lidt svært at stå her med en snart to årig der er fuld af liv (erklæret rask og umiddelbart helt uden nogen gener eller men, ved vi dog først i skolealderen). og Så ved man bare at den første besked var at det er ikke sikkert du beholder dit barn, der er faktisk overhængende fare for at hun dør kontra kampen i dag om at hun faktisk SKAL have børstet tænder, og at hun kan charmere alt og alle til at gøre præcis som hun gerne vil. TRængte bare sådan til at komme af med det og den grimme oplevelse, håber det en dag fuldstændig slipper og bliver lidt mere glemt.

Ved slet ikke hvad jeg skal sige. Kæmpekrammer :(

...også kæmpekrammer fra mig :cheer: Jeg kan godt forstå, at du har disse mærkelige følelser ved denne tid. Jeg tænker også tilbage, når fødselsdagen nærmer sig, tror det er meget naturligt - man kan på minuttet huske, hvad der skete hvornår. Jeg har kun gode fødselsminder, men jeg kan godt forstå det har været frygteligt for dig/jer. Jeg vil ikke sige, at jeg ved hvordan du har det - for det tror jeg man skal have prøvet, for at vide HVOR FORFÆRDELIGT det er. Jeg tror det vil aftage med tiden, det håber jeg for dig :cheer: ...og I har jo heldigvis fået lov til at beholde hende, så hun kan charmere sig frem alle vegne B)

Sikke da også en værre fødsel og efterfølgende forskrækkelse, ikke underligt at minderne kommer væltende som årstiden skifter og man indirekte sættes tilbage... Tror også det bliver bedre med årene!!!!! Men det er jo en reminder om, ikke blot en svær fødsel, men at det vi elsker højest, også er dét der er mest sårbart, og som også kan forsvinde fra os igen!

Ak ja, det er nok én af de oplevelser, man aldrig vil kunne smide helt fra sig. Og som man på én eller anden måde er nødt til at vende til noget positivt for at man kan bruge den til noget. Jeg har selv sådan en lille håndfuld oplevelser - det tror jeg, rigtigt mange har. Jeg tænker på, om du kunne have glde af at snakke forløbet igennem med én eller anden for at få det færdigbearbejdet. Jeg ved ikke, om det er noget, du allerede har været igennem, eller om du tror, at det vil være ligemeget, men måske??? Jeg selv havde rigtig meget glæde af at snakke min første, skrækkelige, fødsel igennem, da jeg var blevet gravid med nr. 2. Troede, jeg havde helt styr på det hele... lige indtil min jordemoder fik lukket op for posen og tårerne væltede ned ad kinderne... Held og lykke - og god fødselsdag med den lille / store!

Tak fo ordene. Jo jeg har snakket det lidt igennem med diverse læger/sygeplejersker/kirugen/børnelægen/osv og det hjalp da også, men fik at vide at jeg skulle regne med at når jeg engang skulle have nr. 2 at jeg kunne få en rigtig grim nedtur og at det så er vigtigt at snakke det hele igennem igen.

Der er da også en forening af forældre til for tidligt fødte børn - måske du kunne snakke med nogle af dem. Det er selvfølgelig fint at tale det igennem med fagfolk - men det gir også noget, at tale med ligesindede.. Bare en tanke :cheer:

jo men fortidligt fødte er bare noget helt andet. de er ikke helt igennem de samme ting rent fysisk, dog er der selvfølgelig mange lighedstegn fik dog at vide den gang at jeg da godt kunne benytte mig af sådan et tilbud, men at det ikke var så sikkert jeg ville få noget ud af det.

als skrev:

jo men fortidligt fødte er bare noget helt andet. de er ikke helt igennem de samme ting rent fysisk, dog er der selvfølgelig mange lighedstegn fik dog at vide den gang at jeg da godt kunne benytte mig af sådan et tilbud, men at det ikke var så sikkert jeg ville få noget ud af det.

Sorry - min fejl :blush: Havde hæftet mig lidt for meget ved, at I havde været indlagt sammen med andre for tidligt fødte..

Helt i orden. Der er også rigtig mange der tror at hun er fortidlig født når de får historien, da ingen regner med at et barn der er født efter termin kan være syg. ;)