Fra barsel til hverdag

Kære mødre.

Jeg er lige startet på en overbygningsuddannelse efter, at have været på barsel i 10 mdr. Der er bare sååååh meget læsestof og jeg skal allerede til eksamen i slutningen af denne månede!!!
Jeg er alene med min søn og han er derfor i vuggestuen fra 9-16 ca hver dag. Nogle gange er han så træt, at jeg må lægge ham kl 19:00, men jeg prøver ellers at lægge ham ved 20:00 tiden ...
Vi har bare INGEN TID SAMMEN!!!

Han er rigtig god til, at sove i egen seng og har gjort det længe MEN nu er jeg altså begyndt, at lægge ham i min seng.. Jeg bilder mig selv ind, at vi "har noget om natten" ved, at sove sammen når vi nu ikke har så mange timer i døgnet... (øv jeg bliver helt ked, af det når jeg skal skrive det ned - det bliver ligesom mere realistisk)!

Jeg er godt klar over, at det også handler om, at strukturere sin tid - men pt kan det sgu ikke gøres anderledes.
Min søn elsker vuggestuen, han laver glædeslyde allerede når vi når om hjørnet af hvor vuggestuen ligger - så det er bestemt ikke det der er problemet.
Jeg savner ham bare såååh meget og er så frygtelig ked af, at jeg ikke oplever mere af ham..... 

Hvordan taklede i andre situationen dengang hverdagen startede efter barselen var slut og hvordan har i det mht det nu ifht dengang?

Kærlig hilsen qp (som føler hun har mistet noget så dyrbart)

Velkommen til hverdagen.....

Og så afleverer du endda først kl 9 - lucky you!!

Jeg må aflevere min nu 2 årige dreng kl 7.15 - og hans far henter ham kl 16. Han bliver puttet 19.30 - 20, så nej, vi har heller ikke megen tid sammen.

Det har vi også kunnet mærke her efter ferien, hvor vi jo var sammen 24/7 - han søger MEGET vores samvær i de vågne timer - hvor han i ferien var rigtig god til selv at sidde og lege i op til ½ time af gangen.

Men han er glad for sin dagplejer, glad for pigerne derovre, og så har han ikke brug for at mor (og far) har dårlig samvittighed. Det er hvad vi kan tilbyde ham nu - hvis ikke vi kan leve med det - må vi lave noget om i vores hverdag. For os vil det bare ikke fungere med ½ tid job pt - ej heller at have ham hos os om natten.

nej.... det lyder ikke sjovt... hvor lang tid skal du læse? jeg mener er det overskueligt eller ved du ikke rigtig hvornår din hverdag har mulighed for at blive anderledes?

når han nu er så dygtig til at sove i sin egen seng tror jeg det er bedst at han sover der, også nu... men jeg kan sagtens følge din tanke gang.... kan du ikke prøve at lave mad til flere dage af gangen osv... så i får lidt mere tid? eller lave mad sammen med ham, så skal i ikke bruge alt jeres tid på det...

hvorom alting er så skal du ikke føle at du svigter ham! han er jo super glad for sin vuggestue, og det er jo ikke for altid... og i har også weekenderne :0)

Jeg tror så helt sikkert på at det giver ham noget at sove tæt på dig om natten...en nærhed og en masse timer sammen, så sådan synes jeg bare du skal gøre. I min verden er der absolut kun plusser ved at sove i samme seng som sine børn og vi praktiserer det jo herhjemme og det samme gør drengene hos deres far.
Der er en forening der hedder i-favn.dk og der står meget godt om det at sove sammen.
Udover det, så kan jeg sagtens forstå dig...det er sørme mange timer I ikke er sammen, men du har vel ikke rigtig andre muligheder.
Jeg priser mig lykkelig for min studietid nu her, som gør at mine drenge er så kort tid afsted, men jeg ved også godt at jeg er heldig.
Knus til dig...og en masse medfølelse...øv altså..

Kaufie skriver:

Velkommen til hverdagen.....

Og så afleverer du endda først kl 9 - lucky you!!

Jeg må aflevere min nu 2 årige dreng kl 7.15 - og hans far henter ham kl 16. Han bliver puttet 19.30 - 20, så nej, vi har heller ikke megen tid sammen.

Det har vi også kunnet mærke her efter ferien, hvor vi jo var sammen 24/7 - han søger MEGET vores samvær i de vågne timer - hvor han i ferien var rigtig god til selv at sidde og lege i op til ½ time af gangen.

Men han er glad for sin dagplejer, glad for pigerne derovre, og så har han ikke brug for at mor (og far) har dårlig samvittighed. Det er hvad vi kan tilbyde ham nu - hvis ikke vi kan leve med det - må vi lave noget om i vores hverdag. For os vil det bare ikke fungere med ½ tid job pt - ej heller at have ham hos os om natten.

Tak for dit input og jo jeg kan godt se, at der er lange dage for jeres dreng. Men jeg tror dog, at det er lidt noget andet når man er alene med et barn idet man jo så er den eneste barnet har. I den tid jeg eks laver mad eller andet, ville det jo være noget andet hvis lillemanden havde en der kunne være tilstede imens - nu når der jo er så få timer efter vuggestuen... Og den fordel har i jo - selv om det jo nok ikke gør det så meget bedre. Men vær glad for du har en mand der også kan deltage...

ka-ri-na skriver:

nej.... det lyder ikke sjovt... hvor lang tid skal du læse? jeg mener er det overskueligt eller ved du ikke rigtig hvornår din hverdag har mulighed for at blive anderledes?

når han nu er så dygtig til at sove i sin egen seng tror jeg det er bedst at han sover der, også nu... men jeg kan sagtens følge din tanke gang.... kan du ikke prøve at lave mad til flere dage af gangen osv... så i får lidt mere tid? eller lave mad sammen med ham, så skal i ikke bruge alt jeres tid på det...

hvorom alting er så skal du ikke føle at du svigter ham! han er jo super glad for sin vuggestue, og det er jo ikke for altid... og i har også weekenderne :0)

Jeg skal læse i 2 år og jo, det bliver nok lidt mere afslappet med tiden - jeg må jo strukturere min tid således, at jeg får læst når han kommer i vuggestue om morgenen og har mere tid og overskud når jeg skal hente ham.
Det med at sove hos mig føles rigtig for mig lige nu og derfor synes jeg han skal ligge hos mig om natten. Han rækker ud efter mig nogen gange og vil gerne mærke jeg er der - han nyder det, ligger fuldstændig spredt med begge ben hvoraf den ene fod er oppe på væggen og den anden på mig.... hehe
Jeg tror det giver ham noget tilknytning/ hygge/ tryghed og omsorg, at sove hos mig og derfor synes jeg vi lader det blive ved det lidt endnu.
Mht mad så spiser han jo stort set det samme som jeg gør og da jeg så laver mad gør jeg det til os begge... det er så kun 3 dage i hverdagene, at jeg laver varm mad da han jo får varm mad i vuggestuen 2 dage om ugen...
Jeg tror ikke jeg føler jeg svigter ham, jeg savner bare " os" rigtig meget

Eva skriver:

Jeg tror så helt sikkert på at det giver ham noget at sove tæt på dig om natten...en nærhed og en masse timer sammen, så sådan synes jeg bare du skal gøre. I min verden er der absolut kun plusser ved at sove i samme seng som sine børn og vi praktiserer det jo herhjemme og det samme gør drengene hos deres far.
Der er en forening der hedder i-favn.dk og der står meget godt om det at sove sammen.
Udover det, så kan jeg sagtens forstå dig...det er sørme mange timer I ikke er sammen, men du har vel ikke rigtig andre muligheder.
Jeg priser mig lykkelig for min studietid nu her, som gør at mine drenge er så kort tid afsted, men jeg ved også godt at jeg er heldig.
Knus til dig...og en masse medfølelse...øv altså..

Jeg vil give dig ret i det du skriver mht, at sove sammen. Men jeg synes dog det er aldersbegrænset og mener umiddelbart  ikke det er passende for en eks 6 årig, at sove sammen med mor.
Årsagen hertil er, at vores samfund er skruet sådan sammen, at man skal være et uafhængigt selvstændigt individ, være i stand til, at træffe egne valg og "blive til noget" (give en hånd til vores arbejdersamfund). Dermed mener jeg, at det vil give en "kunstig" beskyttelse fra omverden og trække barnets løsrivelse tilbage i sidste ende. Som forældre er vores opgave, at forberede vores børn til, at interagere ude i samfundet og jeg mener herfor, at større børn får det sværere ved, at "blive selvstændige" hvis de eks i en alder af 6 år er afhængige af forældrene i form at, at sove sammen med dem. Du har måske en anden holdning end jeg, men forstår du hvad jeg mener?

 Jeg synes virkelig vores samfundsforhold er fuldstændig forkert skruet sammen hvad angår småbørnsforældre.
Ved første sundhedsplejerskebesøg får man et papir hvor man allerede få dage efter barnet er født skal tage stilling til, hvilken institution det skal gå i "skriv dit barn op inden det bliver 4 mdr"!! Det er simpelthen så "koldt"!!!! - man sidder jo der med sit nyfødte baby og er rigtig glad for, alle de følelser det vækker i en og den tilknytning der sker fra dag til dag.  Sååååh et pr mdr efter, skal barnet i vuggestue og livet fortsætter ude i arbejdersamfundet som det plejer!!

Jeg er virkelig begyndt, at tænke på hvad det er for et samfund vi byder vores børn velkomne til ????
- det starter med mor/barn tilknytning hvorefter de skal institionilaliseres indtil de kommer ud på arbejdsmarkedet og herefter lever man sine sidste dage på en institution i form af et plejehjem el lignende...
Vi kender jo ikke til andet her i Danmark da vi altid har levet sådan, men jeg synes sgu det har sat nogle tanker i gang hos mig.
Vi er alle små arbejdere for samfundet, samfundets forlængere arme - det er  fandme så skræmmende... men det er prisen for det velfærdssamfund vi lever i - men er det, det værd? 

Jeg vil give dig ret i det du skriver mht, at sove sammen. Men jeg synes dog det er aldersbegrænset og mener umiddelbart  ikke det er passende for en eks 6 årig, at sove sammen med mor.
Årsagen hertil er, at vores samfund er skruet sådan sammen, at man skal være et uafhængigt selvstændigt individ, være i stand til, at træffe egne valg og "blive til noget" (give en hånd til vores arbejdersamfund). Dermed mener jeg, at det vil give en "kunstig" beskyttelse fra omverden og trække barnets løsrivelse tilbage i sidste ende. Som forældre er vores opgave, at forberede vores børn til, at interagere ude i samfundet og jeg mener herfor, at større børn får det sværere ved, at "blive selvstændige" hvis de eks i en alder af 6 år er afhængige af forældrene i form at, at sove sammen med dem. Du har måske en anden holdning end jeg, men forstår du hvad jeg mener?

Jeg kan i hvert fald forstå at du drager paraleller mellem at sove sammen og så have en unormal afhængighed, det er ikke det jeg har oplevet.
For os er det bare hyggeligt,
De nyder at falde i søvn sammen, altså drengene, men de kan sagtens sove selv og sove på deres værelser også. Sove hos kammerater og alene på værelser hos bedsteforældre osv.
Så jeg er bestemt ikke enig i den med afhængigheden, men det kan da måske godt være sådan i nogle familier, det er bare ikke grundlaget her eller sådan mine unger er...tvætimod så er de nogle selvstændige stærke mennesker...
Men hvis man føler man gør sine børn uafhængige ved at de sover et bestemt sted, så tror jeg man skal se lidt indad for så er det som nok mere end det at man sover i samme rum der er skylden.
Førhen og i mange lande og store byer sover mennesker i samme rum fordi det ikke var og er andre muligheder og jeg tror ærligtalt ikke disse mennesker er mindre selvstændige end andre.
For mig at se er det bare en fordom og et syn der er kommet med tiden...og det er lidt synd.
Knus Eva...

qp skriver:

 Jeg synes virkelig vores samfundsforhold er fuldstændig forkert skruet sammen hvad angår småbørnsforældre.
Ved første sundhedsplejerskebesøg får man et papir hvor man allerede få dage efter barnet er født skal tage stilling til, hvilken institution det skal gå i "skriv dit barn op inden det bliver 4 mdr"!! Det er simpelthen så "koldt"!!!! - man sidder jo der med sit nyfødte baby og er rigtig glad for, alle de følelser det vækker i en og den tilknytning der sker fra dag til dag.  Sååååh et pr mdr efter, skal barnet i vuggestue og livet fortsætter ude i arbejdersamfundet som det plejer!!

Jeg er virkelig begyndt, at tænke på hvad det er for et samfund vi byder vores børn velkomne til ????
- det starter med mor/barn tilknytning hvorefter de skal institionilaliseres indtil de kommer ud på arbejdsmarkedet og herefter lever man sine sidste dage på en institution i form af et plejehjem el lignende...
Vi kender jo ikke til andet her i Danmark da vi altid har levet sådan, men jeg synes sgu det har sat nogle tanker i gang hos mig.
Vi er alle små arbejdere for samfundet, samfundets forlængere arme - det er  fandme så skræmmende... men det er prisen for det velfærdssamfund vi lever i - men er det, det værd? 

Nu har det jo heldigvis ikke altid været sådan....vores generation var vel en af de sidste hvor ikke alle børn blev smidt ud og passet andre steder end hjemme fra helt små af.
Kan huske da jeg startede på semi var der en underviser der lagde ud med at sige at vi lige nu var igang medd et største forsøg nogensinde med børn i Danmark...95% af alle børn lever det meste af deres liv i institution fra de er omrking et år...hvad mon der kommer ud af det?
Jeg synes det er fint der er muligheden, men jeg ville ønske der vare n mulighed den anden vej rundt...tilskud til at arbejde halvtid, borgerløn for at passe egne børn hjemme.
Men jeg er så heller ikke den store fortaler for at små børn skal ud og passes så tidligt og så mange timer. Ikke mine børn i hvert fald.
Min oplevelse er at mange børn forsvinder i institutionenerne...kvaliteten er ikke god nok og arbejdsforholdene for både ansætte og "indsatte" er ikke optimale.
Knus Eva...med søn hjemme på 6 mdr. og træt i ørerne-griner