Bibis graviditetstråd

Nu er jeg hjemme Jeg var i ambulatoriet i mandags til tjek med sukkersygen. Den bliver bedre, min sladrehank er faldende. Men jeg har heller ikke været forkølet længe, så det skulle den også gerne. Til gengæld har jeg haft vildt mange smerter i siderne de sidste 3-4 uger. Ligesom sidesting, bare længere nede under maven. Når jeg går, også langsomt, så sniger der sig en smerte i siderne, så jeg er nødt til at sidde ned eller stikke en finger ind der, hvor det gør ondt. Når jeg så har siddet ned noget tid, får jeg ondt i ryggen. Hen over lænden. ’Det er ligamenterne’, siger de kloge. Det kunne jeg tænke mig, for min mave er vokset meget hurtigt de sidste uger, så der nu sidder den her herrehåndbold midt på min krop. Så nu er jeg sygemeldt. Jeg er ikke meget for at fjolle rundt og have ondt, så hellere ligge på siden herhjemme på sofaen. Og det kan jeg nu gøre resten af graviditeten. Jeg er ikke pylret. Jeg gider bare ikke have ondt for enhver pris. Så jeg tager den med ro og nyder vejret. Og så er der kun ca 12 uger tilbage at ligge i! KH Bibi

For vildt! Pyt være med, at der ikke er hul i hjertet. Pyt være med at tissemanden strittede lystigt, fordi Mads skulle tisse. Pyt med alt………….. JEG HAR SET MIT BARN MED HUD OG DET HELE! Ja, du tror nok, at jeg er tosset. Men da jeg blev scannet i torsdags, var det med en scanner, som ultralydafd. på Rigshospitalet havde til låns, for at se, om det var noget, de ville kunne gøre nytte af i fremtiden i forbindelse med rygmarvsbrok, Down syndrom og lignende. En scanner, som laver 3Dbilleder. Ja, personligt kunne jeg sagtens tale for, at den helt sikkert kan bruges. Jeg så Mads’ arm med fingre, som vinkede. Man kunne se forskel på fingerspidser og knoer, fordi der var farveforskel. Det var ikke bare et ultralyd billede med knogler. Det var en arm i de dimensioner en fosterarm har. Og han vinkede……… Bagefter udviste han igen akrobattendenser, ved at sætte storetåen op til hagen. Alt hvad lægen havde sagt om, at der i hvert fald ikke var hul i hjertet og om alt det andet, hun sagde, faldt totalt i baggrunden, da jeg så de billeder. Billederne var i orange nuance og det var som at se en videooptagelse. Jeg tudede, så overvældende var det. Jeg kan ikke beskrive det meget anderledes. Overvældende er det eneste rigtige. Det var bare for vildt! Det er ikke det samme for jer, som bare ser billederne i sort/hvid. Det skal opleves. Den dag, er bare den bedste, jeg har oplevet længe. Hvis ikke jeg havde den bedste kæreste i min verden, så var det i hvert fald dagen til at finde en. Mads er ’hulfri’, Mads er rigtigt en Mads (helt uden tvivl!) og han opfylder alle mål til tiden. Lårben 5 cm, hoved 7 cm og 1200 g er flot på dette tidspunkt. Og så har jeg set ham på en helt ny måde Det eneste ærgerlige er, at jeg ikke kunne dele oplevelsen med kæresten, det ville jeg gerne have undt ham. I stedet delte jeg det med min mor. Det er bare for fantastisk! Jeg er så småt ved at falde ned på jorden igen. Jeg har fløjet rundt højt oppe, når jeg skulle fortælle om min oplevelse. Nu er der små 10 uger tilbage, hvor jeg bare kan ærgre mig over, at min ryg værker og det hele ikke er så nemt, så det har været indtil nu med hensyn til mobilitet. Men det er lige meget, for jeg har set mit næste barn på en helt ny måde. God påske KH Bibi

Genernes tid Puh, hvor har jeg det hårdt. Jeg kan ikke spise ret meget. Når jeg har spist, går det utallige timer, før det forsvinder fra området omkring strubehovedet. Somme tider, må jeg sidde let op om natten og sove ellers har jeg det som om, at jeg skal aflevere maden tilbage igen. Jeg ved ikke, om det er fordi, han ligger lidt højt og fylder lidt rigeligt derinde, men det er meget ubehageligt. Jeg kan ikke sidde opret i en sofa. Jeg skal halvt ligge ned. Ellers gør det ondt i ryggen. Og jeg bliver for krummet sammen og kan mærke maden fra tidligere på dagen. Lægger jeg mig til gengæld ned, så begynder de sidesting lignende smerter og det tager en evighed at vende mig. Og det er altså ikke fordi jeg er særlig stor, jeg har stadig kun taget små 5 kg på. Så er der det med at binde snørebånd og tage strømper på. Det er heller ikke så lige til. Og igen kommer maden tilbage, hvor den kom fra. Hvorfor kan det hele ikke bare være ligesom sidst? Da anede jeg knap, at jeg var gravid, før der var en Tim, der meldte sin ankomst. Ingen gener. Ingen noget som helst. Denne gang har jeg bare raget alt til mig, hvad der er at rage til. Min sladrehank er steget til 6,9. Men det siger sig selv, da jeg har så svært ved at spise og så tit får lave blodsukre. Så er jeg nødt til at indtage noget sukkerholdigt og så stiger blodsukkeret og det får sladrehanken til at blive uønsket høj. Det betyder, at når den ligger så tæt på 7, så er der en større risiko for at føde for tidligt. Altså før uge 37. Det ville bestemt ikke genere mig lige nu, så var det overstået……….. KH Bibi

Al den aktivitet indenbords Jeg hælder mere og mere til det faktum, at Tims klumpfod kommer af at ligge fast inde i min mave. Selvom de på det ene hospital siger, at det kan ikke lade sig gøre, men at det er en mulighed, hvis man spørger et andet. For der var absolut ikke så meget bevægelse, da jeg ventede Tim. Det er jo nok en akrobat, som dukker op inden for de næste 6-7 uger. Der er to tidspunkter på dagen, hvor det er værst. Resten af dagen er det bare slemt. Det er meget anderledes end da jeg ventede Tim. Jeg er jo ikke vant til al den bevægelse. Det er selvfølgelig ikke kun os med diabetes, der mærker det. Men det er en helt anden oplevelse for mig. Man kan jo ikke helt lade være at sammenligne med sidste graviditet. Og den her er i hvert fald anderledes. I torsdags blev Mads ’skudt’ til at veje 1900 g. Altså bare ved beføling af maven. Jeg fik også at vide, at datoen 24/6 ikke er endegyldig deadline for Mads’ fødsel. For hvis han, ved næste scanning, i næste uge, stadig holder sig til normerne, så kan dagen forskyde sig. Til senere, men dog senest ved termin 3/7. Min sladrehank for blodsukker var på 7,0. Det er højt! Den skal jo helst være under 6 på dette tidspunkt. Men jeg er ved at være lidt ligeglad. Det har bare betydning for, at Mads kan arrivere tidligere. Tim kom en måned før tid, så det tager vi som det kommer denne gang også. KH Bibi

Har fået kørt strimmel I torsdags var jeg til kontrol. Denne gang handlede det om at få ’kørt en strimmel’, altså en CTG-én. Jeg blev installeret på nok den hårdeste briks på Riget og her skulle jeg så ligge i 20 minutter, sådan cirka. Det endte med at være en hel time. Jeg skulle trykke på den her knap, når jeg mærkede bevægelse i vommen. (Det kalder jeg den, for jeg ligner Kaptajn Vom mere og mere!) Nøj, hvor lå jeg bare dårligt…….på ryggen, så sved det i lænden, på siden, så havde jeg det, som tabte jeg maven, for den var der ikke støtte til. Nå, men det viste sig, at Mads’ hjertefrekvens var noget hurtig, så jeg blev bedt om at komme igen om en time, for det kunne være, at det PepsiMax jeg lige havde drukket, havde gjort sit til, at hans hjerte arbejde en smule over. Altså, jeg drikker ikke andet end PepsiMax og det var da heller ikke et problem, da jeg ventede Tim. Men det var jo også en helt anden graviditet……. Tilbage efter en time. Det er godt, at jeg har mulighed for at sidde på min pind på røntgenafdelingen og lege med internet, ellers kunne det nok være, at det ikke var helt så sjovt bare at sidde at vente. Jeg hader at vente! Endnu engang installeres på en forfærdelig briks, for at få kørt en ny strimmel. Den var bedre, fik jeg at vide. ’Men det der cola, er ikke så godt’, var bare lige beskeden jeg fik med på vejen. Nå, så var det jordmoderen. Hun hedder Dorte og er smadderrar og nem at snakke og grine med. Jeg spurgte hende, om det virkelig kunne være colaen, som var årsag til dette udsving. Det havde hun i hvert fald aldrig hørt om. Nå, kan det så være fordi, jeg havde følt så stort ubehag ved at ligge på de der brikse? Det kunne det meget vel. Så det gik vi ud fra. Jeg havde også fået at vide, at man bestemt ikke kunne sidde op og få kørt strimmel, men det kan man også sagtens, sagde Dorte. Så det gør jeg bestemt næste gang. Hun målte Mads til at være 2500g. Og det skal blive sjovt at se på scanningen på torsdag i denne uge, om det holder stik. Fra nu af, er der læge- eller jordmoder- eller CTGbesøg 1 til 2 gange hver uge. Så der bliver nok at skrive om herinde. KH Bibi

Nu er jeg indlagt…….ØV! Jeg tog helt almindeligt til Riget i går, torsdag, for at blive scannet og for at få kort strimmel. Det første forløb fint. Hovedet på Mads er 8,4 cm i diameter, maven er 10 cm i diameter og lårbenet er 6,5 cm langt. Det svarer til, at han vejer 2300g på nuværende tidspunkt. Så langt, så godt! Ind og have kørt strimmel. Den lå højt. Hjertefrekvensen skal for tidspunktet ligge omkring 150 for Mads, men den lå og svingede omkring 170. Men men men, der var konstante sammentrækninger i livmoderen, så det fik jo klokkerne til at ringe hos personalet herinde. Så blev jeg ’befølt’ indvendigt. Min livmoder er blød og eftergivende, hvilket betyder, at der er en mand, som faktisk er klar til at komme ud! Ved en efterfølgende understels-scanning viste det sig, at jeg faktisk havde en livmoderhals, som var åben 3,5 cm fra top til bund. Ergo, jeg skulle blive her. Nej, hvor er jeg ked af det. Jeg tudede hele eftermiddagen og hele aftenen. Og kunne vel egentlig finde på at gøre det nu, mens jeg skriver igen. Men der er bare ikke noget at gøre ved det. Jeg skal blive her, for jeg er faktisk i fødsel. Mads har desværre ikke vendt sig endnu. Det betyder, at der er udsigt til kejsersnit, hvis vandet pludselig går. Det var også en hård klump at sluge, for det har aldrig været en del af mine tanker, at jeg skulle igennem det og ikke endnu en alm. fødsel. Hvorom alting er, så ligger jeg her. Og bare ligger. Får kørt strimmel tit, som viser samme kedelige resultat. Sammentrækninger af livmoderen og høj hjertefrekvens hos Mads. Jeg kan føde i dag. Eller om 4 uger. Jeg ved ikke, hvad jeg helst vil foretrække lige nu. Jeg kunne bare ikke klare, at Tim og Rene skulle gå fra mig i aftes. Tim sagde bare: ’Hvorfor skal du ikke med hjem, mor?’ og så var jeg helt fra den. Og det ser ud til, at jeg også skal være her i nat. Bare jeg dog kan få snakket mig ud af den pine………. KH Bibi

Først var jeg hjemme – nu er jeg tilbage Efter flere gode CTG-strimler, fik jeg lov at blive hjemme efter weekenden. Mandagens stuegang sagde, at det var ok, så den greb jeg jo hurtigt og fes hjem til ’nedligning’. Det har jeg så gjort siden. Jeg er helt øm i hofterne af at ligge ned. I dag, fredag, viser det sig så, at jeg ikke er parat til at være hjemme alligevel. I formiddags var der noget, der ikke var, som det plejer at være, da jeg havde været på toilettet. Så jeg ringede til fødegangen for at forhøre mig. Det kunne være en forsmag på vandafgang, så jeg skulle indfinde mig snarest. Det var desværre ikke vandafgang. Til gengæld fandt de mit blodtryk alarmerende højt, så jeg er igen indlagt til observation. For svangerskabsforgiftning denne gang. Men jeg har da holdt mig til 35+1, og nu synes jeg godt nok også jeg har været klar i masser af tid, til at Mads skal komme ud. Og efter af jordmoderen har mærket både ind- og udvendigt i dag, så har jeg bare de vildeste sammentrækninger under maven. Lægen sagde i onsdags, at han satsede på, at jeg fødte indenfor en uge. Mads er klar og jeg har åbenbart svært ved at holde på de små. Tim fløj ud i 35+5. Men al den tankevirksomhed tærer for vildt på kræfterne. Man fokuserer på de mindste forandringer i kroppen og spekulerer om det nu er nu! Det har det ikke været endnu, desværre. Nå, men I hører fra mig. KH Bibi

Det var så det Efter at være blevet bundet til sengen fredag i forrige uge, syntes jeg ikke, at jeg gad det pjat mere. Og det gjorde mit lille barn heller ikke. Jeg havde fået lov at tage hjem på orlov fra hospitalet lørdag aften. Det var dejligt at komme hjem og sidde for at sidde og ikke gøre det derinde. Men lige så træt af at slappe af, som jeg var blevet, så var Mads det også. For klokken halv et natten til søndag, var jeg lige ude og tisse, efter at have sovet som en sten i 1½ time. Men da jeg rejste mig fra toilettet var der noget, som løb videre. Og så slap en blære, syntes jeg da ikke, at jeg kunne have. Næh, det var skam vandet, som løb sig en tur. Så vi gjorde klar til at køre, for Mads hoved var jo nedad. Hvad jeg ikke vidste var, at det faktisk stod fast onsdagen før, det var jeg ikke bare ikke blevet informeret om. Vi skulle lige have benzin på, vi havde jo god tid, da der ikke var veer endnu. Badetøj ønskbart Vel inde ved Riget, fandt vi ud af, at det kun var hovedindgangen, som er åben på den tid af natten, så vi måtte rundt om bygningen, for at komme ind. Da vi nåede halvvejs, var der et noget lokalt uvejr, som besluttede sig for at regne fra mit underliv. Mindst 10 l fostervand fossede ud. Mine bukser var plaskvåde, og det havde jeg ikke meget lyst til at beholde på, så jeg har trasket rundt om Riget i meget våde, hvide trusser, midt om natten………Forestil jer lige det. Venten på veer Jeg blev installeret i min seng blot for at vente på veerne. Og de kom, skal jeg lige komme i tanke om, og de tre første var der 6 min imellem. De 3 næste var der 4 min i mellem og så var der to min derfra. Den strimmel, jeg ventede på at få kørt på afd, blev aflyst og jeg blev straks kørt til fødegangen. Her blev det så konstateret, at møgungen, til trods for, at han stod fast nogle dage i forvejen, nu havde vendt sig. Og dermed havde fødderne nederst. ’Så er det kejsersnit!’ Og der blev jeg bange. Kejsersnit Det kender de fleste lidt til, bare ikke mig. Og det var derfor jeg blev bange. Bedøvelsesnålen var jo en ½ meter lang og tyk som et sugerør, og den skulle ind i mig!? Ham, der skulle bedøve, kunne ikke komme til. Forestil dig, at jeg havde presseveer, skulle gispe, slappe af og krumme ryggen samtidig. Det var svært. Så skiftedes der personale, for der kom et trafikoffer til traumecenteret. Og det var mit held. Jeg havde netop fået Bricanyl, og mine veer var stoppet. Så ved sidste forsøg, ramte han rygmarven. Tak for det, ellers havde det være fuld bedøvelse og nu var jeg jo blevet perforeret mindst 30 gange, så ville det da være synd at få mig helt i soveland. Og så var det slut Kl 04:29 søndag morgen den 1. juni 2003, kom en lille mand str. 2895g og 49,5cm, også kaldet Mads, til verden. Ingen sug for det der med luften, det kan man da selv klare, når man melder sin ankomst. Og tak for et organ! Han blev af den stolte far fragtet til neonatal, for det gør man med børnene, når moderen har sukkersyge. Så man kan overvåge dem for lavt blodsukker, fodre dem hver 2.-3. time og evt lægge et sukkerdrop, hvis der skulle blive problemer med blodsukkeret. Men allerede 24 timer efter, havde jeg ham hos mig på afd og ventetiden til hjemkomsten gik i gang. For det er vel bemærket, at jeg ikke har den helt store lyst til at være indlagt………….. Stadig for højt blodtryk Nu spiser jeg piller mod for højt blodtryk. Der har åbenbart være en lille smule svangerskabsforgiftning og det må jeg så kæmpe lidt med i de nærmeste uger. Nu er det overstået Ikke flere gener, ikke flere indlæggelser, ingen klumpfødder eller hjertefejl. Og ALDRIG mere tilbage til afd 5033-5034 på Riget. For to børn er nok til mig og vi har alligevel ikke plads til flere ;O) KH Bibi http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/Mads_p_hospitalet.jpg

Kraft helvede jeg var ved at falde ned af sofaen da jeg så din overskrift Bibs.... Det må du aaaaaldrig gøre igen...

Jeg troede sgu også lige... :laugh: