Bibis graviditetstråd

Jeg vil tage hul på denne kategori, dog er det jo mange år siden, at min sidste graviditet endte, men jeg vil da gerne dele alligevel. Jeg skrev dengang historien på det gamle Vores Børn site. Derfor lægger jeg de forskellige indlæg her, med en overskrift som den gang. 4+2 Hurra, det lykkedes. Nogle vil måske sige, at det da er frygtelig tidligt at melde ud, at man er gravid. Det er det også, men det er jo ikke hver dag, Vores Børn får en gravidtetsdagbog fra en sukkersyg. Og der sker meget hurtigt noget i forløbet, for vi bliver scannet allerede efter 8 uger, vi går oftere til jordmoder og der er hyppige kontrolbesøg ved lægen, for at holde styr på blodsukkeret. Derfor starter jeg allerede nu. Der vil selvfølgelig ikke være så meget kød på, før om 4 ugers tid, når første scanning er overstået. Men så kan mine tanker og eventuelle bekymringer da fylde lidt. Jeg hedder Bibi og er ivrig ’svarer’ i debatten. Jeg har lavet ’Tims historie’, som er en dagbog om Tims behandling af medfødt klumpfod. Jeg er 30 år, bor sammen med René og Tim og vores to hunde. Tim er lige blevet tre år, så nu synes vi, at det var tid til at få et barn mere. Men det er ikke bare sådan at gøre, når man har sukkersyge. Man skal være fandens godt reguleret med hensyn til blodsukker og være indstillet på at skulle blive endnu bedre under hele graviditeten. Det kan have konsekvenser for fosteret, hvis man ikke er omhyggelig. Hjertefejl og deformiteter er nogle af de slemme ting. Og hvem er interesseret i at byde sit barn det, hvis man kan blive fri? Jeg er meget observant denne gang med hensyn til mit blodsukker. Sidste gang tænkte jeg, ’nårh ja, der er en høj måling, men det går nok’. Denne gang er det helt forfærdeligt, hvis jeg har en for høj måling. Jeg kan blive helt panisk. Og hvorfor? Det gik jo godt sidst. Det er mit primære mål, at få blodsukrene til at ligge fast omkring 7, for så er der lidt at give af ved spontan motion eller sukkerindtagelse. Jeg var ikke helt godt reguleret sidst. For at give lidt indblik, så får vi taget en sladrehank, som fortæller hvad blodsukkeret har været i gennemsnit de sidste tre måneder. Den skal hedde ca. 6-6,5 mmol/l. Min var, da jeg blev gravid med Tim på 8,5. Men lægerne siger altid, at det er så pudsigt, så velreguleret piger kan blive, når først de ER blevet gravide. Og ganske rigtigt, jeg faldt hurtigt ned til omkring 6,5-7. Og det er det samme denne gang. Jeg knokler med at måle, så meget, at mine fingre er fyldt med hård hud. Men det tager man selvfølgelig gerne med. Jeg tør slet ikke lade være at måle blodsukker efter sidste graviditet. Og så er det blevet en vane, heldigvis. Nok om lige det. Jeg var på svangregangen på Rigshospitalet i går d. 24. oktober 2002, for at få taget en blodprøve. Jeg havde selv stikset urinen tirsdag aften, for at se om der var gevinst. Der kom hurtigt en kraftig rød streg, men den anden var meget utydelig og dukkede først frem efter et par minutter. Men den var der! Så mig afsted til svangregangen tidligt onsdag morgen. Og 3 timer senere kunne man høre et ’yes’ langt ned af fødegangen. Det var bare dejligt. Det er tre måneder siden, at jeg lagde p-pillerne. Lige så kort tid, som sidst vi ønskede os et barn. Så hvad kan man mere forlange. Jeg skyndte mig at ringe til Hvidovre, hvor jeg går til kontrol, for at bede dem rekvirere undersøgelser på Rigshospitalet. Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener, at man kommer derind til undersøgelser og for at føde, fordi de har specialisterne. Og det er også fint med mig. Jeg arbejder her nemlig….. Så nu er det bare at vente den søde ventetid. For det håber jeg det bliver. Det var det i hvert fald sidst. Sødt! Jeg havde ikke det mindste anstrøg af problemer med noget som helst. Kun lige, at ungen ville ud en måned før termin og så på en dag, hvor der var inviteret 18 gæster og arrangeret mad udefra! Men som skrevet, der sker ikke så meget andet endnu, end at jeg vil nedfælde tanker fra mit indre. Og så snart der er en indkaldelse i brevkassen, så skal I få besked med det vuns….. KH Bibi

Så er det 7+1 Jeg har altså ikke de store fysiske gener. Kvalme, træthed eller andre gængse ulemper. Jeg beklager! Men de psykiske er der. Jeg er stadig ved at brække mig over, hvor meget jeg tænker over det med hjertefejl. Jeg er, nåh ja, én fysisk gene er der faktisk, jeg er ved at tillægge mig total hård hud på alle mine fingre, af at måle blodsukker. Det er nødvendigt med 4-5 gange om dagen, men jeg skal lige checke, så det løber op i 7-9 gange. Det er vildt frustrerende, men blodsukkeret ligger fint. Og faktisk er der lige en gene mere; mine ’små søde’ c-skåle er nu næsten forvandlet til d-skåle! Eller sådan føles de i hvert fald og de er stenhårde. Tim kom til at løbe ind i dem forleden, puh hvor jeg råbte…… Jeg har selv måtte bede om en tid til scanning. De er ikke de hurtigste, lægerne på Hvidovre, og derfor henvendte jeg mig selv hernede i Rigshospitalets ambulatorium, for at få en tid. Og for at skåne sygeplejersken dernede, ringede jeg selv ud og rekvirerede alt det materiale, som de egentlig skulle have haft sendt, for så fik jeg lov at afreagere lidt. Jeg har også i min fantasi leget med tanken om, at der er tvillinger. Det rider mig lidt som en mare, men jo flere jeg fortæller det, jo mere beroliget bliver jeg. ’Maven vokser hurtigere anden gang’ siger de fleste. Så det håber jeg på, bare er det. Jeg har godt nok tabt tre kilo, fordi der ikke er plads til slik, chips og en ekstra rugbrødsmad, men maven stritter altså. Og da mit blodsukker ligger meget i den lave ende, så tænkte jeg at det var muligt, at der var to. Det ligger i familien, nemlig. Nå, jeg drømmer videre om den ENKELTbarnevogn og ENKELTseng, jeg har lagt depositum på, til vi høres ved. KH Bibi

Mit blodsukker er blevet reguleret Jeg var i går i diabetesambulatoriet, for at tale med diabeteslægen. Hun regulerede lidt på mit blodsukker sidst jeg var der, så denne gang lod vi det være. Det hele var fint i den forstand. Jeg har kun taget et kilo på. Det er meget fint i forhold til forskrifterne, som for mit vedkommende skulle sige 12-15 kg maximum. Jeg har tabt mig lidt her i starten af graviditeten, for der har jo ikke været plads til alt det ekstra, som slik og chips og en ekstra skive rugbrød her og der. Forhøjet stofskifte Men det siges der nu, at det ikke er rigtigt! Jeg har netop erfaret, via de blodprøver jeg fik taget i sidste uge, at mit stofskifte er forhøjet! Mit thyro-et eller andet tal er forhøjet og det betyder forhøjet stofskifte. Det er rigtig fedt at vide her lige før weekenden, specielt når hende der ved mest om det ikke er her til at fortælle mig om det før på mandag. Jeg skal have taget en masse flere blodprøver og det er til at behandle medicinsk, hvad det så end betyder. Er der nogle der ved det? Lige nu er jeg helt slået ud. Og det til trods, at jeg overhovedet ikke ved noget om noget. Men det lyder farligt. Det siges dog, at det, hvis ikke normalt, så almindeligt, i forbindelse med gravide sukkersyge. Nogle gange kan det også ses efter fødslen. Jeg ved det ikke, men det bliver en hård weekend. Godt der kommer en masse gæster i morgen, som kan flytte mine tanker bort. KH Bibi PS: Jeg skal nok vende tilbage med mere, når jeg ved noget.

Tanker fra en gravid Uge 10 Puh ha! Jeg var i ambulatoriet i mandags for at få tjekket stofskiftet efter den længste weekend, jeg længe har haft. Jeg har tænkt og spekuleret, så jeg var helt blå på tæerne. Der er bare ikke rigtig nogen, der har lagt mærke til det, siger de. Min tankevirksomhed resulterede i en tude tur natten til søndag, hvor jeg nærmest krævede at min for tiden bedre halvdel (jeg er normalt min bedste halvdel), tog med mig i ambulatoriet mandag og aflyste alt, hvad han ellers skulle. Han indvilgede, han skulle også lige have prøvet på andet. Ingen grund til panik ’Tag det helt roligt, det er en storm i et glas vand, men en storm vi holder øje med’, var beskeden i ambulatoriet. Og det tog kun to minutter at tjekke stofskiftet (da havde jeg lige købt dagsparkeringskort til firmabilen!) Det er noget med en termostat, som styrer stofskiftet. Den er for tiden normal. Jeg fik taget nogle flere blodprøver, hvis svar var klar i mandags, hvor jeg var i ambulatoriet igen. 180 grader rundt Det høje stofskifte kan vende fuldstændigt og blive for lavt efter fødslen og resultere i, at det bliver meget svært at komme af med de kilo, man nu tager på. Og så viser det sig for øvrigt, at det mere er reglen end undtagelsen, at stofskiftet er for højt hos sukkersyge gravide. Så heller ikke i det her tilfælde er jeg speciel. Heldigvis… Så nu knokler jeg bare med et blodsukker, som det ene øjeblik er perfekt, for det næste øjeblik at svinge, så man skulle tro, det var en gynge. Jeg knokler videre. KH Bibi

God jul og godt nytår Juleaften faldt jeg i søvn på mine forældres sofa. Imponerende, ikk’? Jeg har simpelthen været træt ad Pommern til, de sidste mange uger. Jeg tror, jeg ville have kunne sove 24 timer i døgnet, hvis jeg fik lov. Men juleaften var sidste gang, jeg var rigtig træt. Siden da, har jeg ikke behøvet at sove til middag eller gå tidligt i seng, det var ligesom vendepunktet. Ingen kg taget på Jeg kan, uden at prale, sige, at jeg ikke har taget på i julen. Til gengæld har jeg tabt endnu et kg. Nu er mit samlede vægttab oppe på 5 kg. Men maven buler lystigt, når jeg slapper af i den. Jeg har brugt lang tid på at gå og trække den ind, for at der ikke var noget der skulle blævre, så nu er det svært ikke at gøre det. Men en lille bule er der da, endelig. Spekulerer stadigvæk Men jeg spekulerer stadigvæk. På fejl og mangler ved mit lille foster. Jeg skal snart scannes igen, for jeg er 14 uger henne. Det er en hjertescanning af fosteret, så det er knald eller fald. Jeg er dødnervøs, og spørg mig ikke hvorfor. For det var jeg ikke i min første graviditet. Mit blodsukker har været lidt svingende de sidste 14 dage, men ikke alarmerende. Så jeg håber ikke,der er ’noget’ på billederne. Værelset og navn er klar Det mangler sådan set kun at blive malet, så er der klar til Mads/Julie. Ja, navnet er bestemt for 10 uger siden. Ligesom Tims navn blev bestemt meget hurtigt for 4 år siden. Vi kender ikke nogle, der hedder sådan, men så fandt jeg en top 10, som viste begge de to navne øverst. Men det er navne vi kan lide, så er alt andet lige meget. Jeg har fået shoppet lidt. Bodystockings og neutrale farver i bluser er indkøbt. Forleden var jeg en tur på loftet. Og der blev ønsket om endnu en dreng kraftigere. Jeg har 10 kasser med drengetøj stående, så rent økonomisk vil det være det bedste, at det bliver en dreng. Og når det er sagt, skal det også siges, at jeg er helt og holdent ligeglad, hvad det bliver, bare det bliver et barn. Vi læses ved. KH Bibi

Hvor er jeg heldig! Jeg blev scannet i går. Jeg var da 14+4. Det er helt rutinemæssigt. Og det var en fosterhjertescanning. Og gudskelov var alt som det skulle være på nuværende tidspunkt. Jeg har, i det her tilfælde, heldigvis sukkersyge, for så bliver jeg jo nærmest scannet hele tiden. Der var to velafgrænsede hjertekamre, der var tilførsel og afgang fra hjerte og navlestreng, der var vældig aktivitet i det hele taget og der blev da også vinket, tihi. Den noget så rare læge, tror jeg nok, hun er, snakkede og snakkede og fortalte mig, til min store glæde, for jeg havde nemlig bemærket, hvor indaddrejet begge fødder så ud, at sådan så alle fosterfødder ud på dette tidspunkt i graviditeten. Hulk Jeg tudede helt af lettelse. Lægen må have troet, jeg var tosset, men hvis hun bare vidste, hvor meget jeg har tænkt og ligget vågen om natten, så ku’ hun nok rigtig se det. Jeg nærmest svævede hjem fra hospitalet. Lidt mave Jeg har taget ½ kg på, og det er noget nemmere nu at slappe af i maven, så man kan se, at jeg har en ny verdensborger på vej. Nu ligner det ikke bare blæver! Jo lidt, men det er også derfor, der ikke er billeder af min krop. Kære C., jeg tænker på dig! KH Bibi

Vild aktivitet Nu sker der godt nok noget. For det første, så har jeg nu en bule midt på kroppen. For det andet, så sparker eller slår den bule temmelig kraftigt. Det starte for 14 dage siden, hvor Tim faldt i søvn på maven af mig. Han rullede ud i den ene side, ved hoften, og efter lidt tid, var der buler i maven, lige under hans numse. Ligesom om, at ’Blop’ lige ville gøre opmærksom på sin eksistens. Siden har Tim tit ligget med hånden på min mave, og spurgt, hvornår babyen er vågen? Det har været ved 9-10 tiden om aftenen, og det kan den godt lade være med. For da plejer jeg at sove…… Syg Så har jeg været ramt af forkølelse og måske lidt influenza-agtigt, som så mange andre. Jeg havde store kvaler med mit blodsukker, for det steg og steg. Jeg tog mere og mere insulin, for lige pludselig at skulle tilbage til den normale dosis igen, for nu var feberen væk. Det er hårdt. Især tankemæssigt. Sker der nu noget? Hvordan har fosteret det? Tager det skade? Ja, I kender mig jo! Stadig ingen tiltag Min vægt er stadig ikke steget. Men jeg kan se og mærke, at ’depoterne’ bare har flyttet på sig. Jeg har endnu ikke lagt tøj væk, men det varer ikke længe. Maven stritter. Fast og glad. Kender I det? Piger/kvinder/damer med store bryster, bliver sjældent tiltalt og set i øjnene. Blikket falder ganske lidt ned på kroppen. Sådan har jeg det med maven. ’Hvordan går det?’ hvorpå blikket falder ned til maven, for man skal jo liiige se, om der er begyndt at ske noget. ’Jo, jeg har det skidt i dag’ siger man så. For derefter at høre, ’nå, nu vokser maven da’ eller før det ’skal du ikke snart blive federe’. Det er belastende. Jeg skal scannes igen om 4 ugers tid. Og der håber jeg, at man kan ane, om det er en Mads eller en Julie. Jeg venter i spænding. KH Bibi

Hvad vil du helst ha’? En dreng eller en pige? Ja, ser du……… Rent økonomisk vil jeg gerne have en dreng. På loftet har jeg 10-12 kasser med tøj, som Tim er vokset ud af. Og det er ikke meget brugt og stilen er ikke meget ændret på de sidste tre år, så det kan sagtens bruges igen. Jeg har dog været ude og shoppe på udsalget. Neutralt tøj, for jeg ved jo ikke endnu, hvad jeg har i vente, men Tims far siger, at selv om det bliver en dreng, så skal han da have nyt tøj alligevel. (Han ved ikke, hvad det er han siger………!) Rent egoistisk vil jeg gerne have en pige. Jeg kunne godt tænke mig at være den mormor, der får lov at passe sit barnebarn altid, fordi farmor ikke er i orden. Det er bevist, at det i overflod, er moderens forældre, som tilgodeses i pasningssituationen. Og hvis jeg får en dreng, så kan jeg jo ikke forvente at blive tilgodeset. Rent realistisk? Så vil jeg bare have et barn. KH Bibi

Mads har ikke klumpfødder Og det er sikkert, sagde sygeplejersken i går. Jeg var rutine hjerte- og gennemscanning i 22. uge. Og det vigtigste for mig i går var, om der var klumpfod eller -fødder at se. Det var der ikke….. Han vejer 464g efter målene, at hovedet er 5,9 cm i diameter, lårbenet er 3,6 cm langt og taljen, ligesom moderens, er 18 cm. (Ja, bare den var!) Og al den aktivitet er sundhedstegn. For der er bare helt vildt meget aktivitet. Jeg kan se maven flytte sig rundt. Men men men……. Som rigtig mange andre fostre, fandt lægen en lille bitte hulting i hjertet. Et hul, der ikke er mere end 1 mm i diameter og som de fleste fostre har. Sådan et, som man ellers aldrig finder, fordi det lukker sig af sig selv. Nu har jeg bare sukkersyge og så ser man det, og kan holde øje med det. Det er ikke farligt altså. Der er 4 hjertekamre med skillerum. Hullet, hvis det er det, accepterer skillevæggen, men jeg skal liiiiige have checket det næste gang ved scanningen, for da er hjertet blevet noget større. Og så kan man se det lidt tydeligere. Det er i 28. uge. Der er ikke så lang tid til. Og jeg tænker ikke på det. Der er ingen klumpfødder, det er vigtigere lige nu. AM og L, I er i mine tanker……. KH Bibi

Jeg har hørt fin hjertelyd Mads’ hjerte banker fint. Og mine bekymringer over hullet i hjertet, som er trådt til, efter at euforien over fraværet af klumpfødder er ovre, har fortaget sig. Jeg tænkte meget på det kort efter scanningen, men der er ikke noget at gøre før han kommer ud, så den tid, den sorg. Efterfølgende er en udtalelse om det lille hul, som en veninde også har fået konstateret hos sit foster: ”Der var et lille hul, men det skulle der være på nuværende tidspunkt. Lægen forklarede, at der skulle være hul mellem de to forkamre, og så er der jo de to andre kamre, så det på en måde kun giver 3 kamre i alt. Når så barnet er blevet født, stiger trykket (i barnets hjerte går jeg ud fra) og så lukker hullet mellem de to forkamre sig øjeblikkeligt og helt automatisk.” Ikke lutter lagkage For jeg har så ondt i siderne rundt om maven. Jeg får ondt ligesom ved sidesting. Og tit må jeg bare sidde ned for at få det til at holde op. Og når jeg rejser mig fra siddende eller liggende stilling, føles det som om, at han falder ned i bækkenet. Det gør bare ondt. Det er sener og muskulatur, som er blevet slapt. Og det bliver selvfølgelig ikke bedre, men da der jo ikke er lang tid til d-dag, så må jeg lige se tiden an. Det har varet i 3 uger nu og det bliver kun værre. Soignering Er altså heller ikke særlig nemt mere. Maven skal holdes til siden, for liiiige at nå bikini-linjen og det er heller ikke helt nemt at ordne fødder mere. Men jeg er ikke alene, ved jeg. Det er rart at vide. Jeg har stadig kun taget 4 kg på, men de sidder alle sammen midt på maven. Så tøjet er ligeså stille blevet stablet i bunker mærket ’ubrugeligt’. Kun bukser med elastik er i brug og det er endda ikke alle, for hvis de strammer, så får jeg flip. Og egentlig er det meget rart at gå på arbejde i træningsbukser. Jeg vil gemme lidt informationer til senere. Det her var lige en update, da det jo er længe siden sidst. KH Bibi