Unikt vs. modenavn?

Det skulle være navne, der ikke var i top ti. Ellers havde vi ikke de store krav. Valget faldt på Zakarias og Isak. Der er ingen forhistorie eller opkalden efter nogen. Bare 2 navne, vi godt kan lide :cheer: Det er så lige for kort tid siden gået op for kæresten, at det er bibelskenavne :laugh:

Vores datter hedder Isabella,og det hedder hun fordi vi godt ka li navnet :cheer: Vores tvillinge drenge hedder Marcus og Lucas og det hedder de,da vi også godt kunne li navnene og vi synes det godt måtte passe lidt sammen også :)

Min den store pige hedder Løkke med 'Ø', simpelthen fordi sådan udtales det altså her i det himmerlandske og for at det ikke skulle forbindes alt for meget med lykke. Den yngste hedder Helena, det er mest far, der har bestemt det, fordi vi ikke kunne blive enige om et pigenavn.... Til mellemnavn er de opkaldt efter deres oldemødre Oline og Ester. Da vi har et rimeligt kort efternavn blev det lidt for kort med kun et fornavn, så derfor et mellemnavn og så fordi jeg synes det er rart at kunne fortælle, at der er forbindelse til familien på en eller anden måde. Emma var oppe at vende til den store, men det var lige kendt nok og Løkke bliver så helt i den anden ende, for hun skal altid fortælle at hendes navn er med Ø og stave efternavnet for folk... og Helena skal altid sige 'nej, det er ikke Helene'... men det må de tage med.

Jo da. Min søn er opkaldt efter sin farfar og min datter efter sin oldemor. Det giver en stærk følelse af at være en del af familien, og det giver børnene et forbillede og en person, som de kan spejle sig i. Bedsteforældrene virker også glade og tilfredse. Selvfølgelig overvejede jeg grundigt om navnene var ok at genbruge. Det er de, og så må folk bare vænne sig til at børnene ikke hedder det samme, som de andre i børnehaven/skolen.

Mine børn har navne, som de er alene med... i deres årgang. Eller næsten alene. Det er dog nordiske eller keltiske navne... ikke noget selvopfundet. Mellemnavnet er efter en eller anden i familien.

For os har det været vigtigt at børnenes navne ikke var nogle som der er rigtig mange der hedder, og på den anden side skulle det heller ikke være nogle helt specielle navne som folk undrer sig over. Min datter hedder Naja og min søn hedder Isaac, stavet på denne måde, da hans far synes det skulle være ligesom Isaac Newton, og så synes jeg egentlig også selv at det er pænest med c, og kan sagtens leve med at der er et ekstra a i navnet

Jeg må sige at jeg er lidt overrasket. Jeg troede der var flere af jer der overvejede diverse forfattere, musikere etc når I fandt på navnet til jeres guldklump. Mens vi funderede over mellemnavnet til vores lille, skulle kærestens fodboldhold spille den altafgørende kamp mod ærkerivalerne. Han spurgte om jeg ikke ville opkalde ham efter målscoreren, men der måtte jeg altså sætte hælene i. 'Jamen, du må da også bare vælge én af spillerne fra mesterholdet' ... niks ... VETO VETO

Det er en lang historie. Inden fødslen havde jeg en lang liste med pigenavne (ca. 20) og fire drengenavne :huh: ;-) Jeg sagde til min mand, at han også skulle tænke over nogle navne. Da jeg spurgte et stykke tid senere, havde han kun fundet på 'Gitte'. Ja, jeg har det altså sådan, at navne fra min egen generation allesammen er gyselige, og de Gitter jeg har kendt, har ikke ligefrem været nogen, jeg ville sammenligne mit barn med. :( Desuden hed hans første ungdomskæreste vistnok også Gitte. Den nedlagde jeg altså veto imod. :unsure: Enden på det blev, at han fik min liste, og skulle strege de navne, han var absolut imod. Derefter fik jeg listen og slettede dem af de resterende, jeg var mindst hooked på. Så var der 4-5 pigenavne tilbage, og han måtte så vælge mellem dem. Det blev til Clara - medmindre det viste sig slet ikke at 'være en Clara'. Han brød sig ikke om nogen af drengenavne, så det måtte vi jo diskutere, hvis det blev en dreng. Selv var jeg mest for 'Espen' og lidt 'Harald', men det blev ikke aktuelt. Et kig på hitlisten dengang viste, at Clara lå nummer 32 på listen fra året i forvejen. Det passede godt, syntes jeg. Ikke for ualmindeligt og mærkeligt og ikke for meget modenavn. Året efter lå Clara nr. 15 ;-))) og blev et stort modenavn. Sådan et, hvor de er to i klassen, der hedder henholdsvis Clara og Klara - så der er da en lille forskel ;-) :unsure:

Ja, jeg er en af dem, som ofte får at vide, at jeg ikke kan lide mit barn.. :( Min dreng hedder Maximillian, men kaldes til daglig Max, og der ud over er han så blevet opkaldt efter min far, som døde, da jeg var teenager, og så har han fået mit mellemnavn, da det er en stor del af min identitet, og endelig har han fået sin fars efternavn, som er et dobbelt -navn. Der er sikkert også mange af jer, som synes, at vi har ville være fine på den, unikke, poppede, og hvad man nu ellers kan kalde det, men sådan er det nu ikke. Mellemnavnet og efternavnet har ligget fast siden, at vi blev gift, for det er jo det som vores lille familie hedder. At han blev opkaldt efter nogen, har jeg altid forsvoret, men jeg ved ikke, om jeg blev hormonel eller ej, men da vi besluttede os for, at vi ville forsøge at blive gravide, blev det lige pludselig vigtigt for mig at opkalde ham efter min far, hvis det blev en dreng. Fornavnet skulle du' på dansk, engelsk og fransk pga. min mands familie, og Max var simpelthen det eneste drengenavn, som vi begge kunne lide, og igen pga. min mans udenlandske baggrund, mente han, at man kun kunne kaldes Max, men at det rigtig navn så var Maxwel eller Maximillian. Folk må naturligvis mene, hvad de vil, men det gør nu alligevel lidt ondt, at folk har behov for at udtrykke deres mening på den måde... Jeg ææælsker min søn, som er den eneste med det navn i Danmark. :)

Buddha skrev:

Jeg ææælsker min søn, som er den eneste med det navn i Danmark. :)

Med mindre du er min veninde, så må jeg meddele at din søn ikke er den eneste i DK med det navn. Min venindes søn hedder det samme og det staves på samme måde ;)