Når pædagogen ikke kan lide en!

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke er en der gør noget langtrukken, og bestemt ikke synes at det er ok, når ens børn er kede af det. Men jeg har også været vidner til børn, der har reageret kraftigt, når de ikke kunne se deres forældre gå, og derefter begyndte at lede efter dem - derfor min tabke, at hun skal se mig gå, så pædagogerne ikke skal have det problem! Som jeg skrev 'så har jeg haft fornemmelsen af, at hun legede Leas mor!' Så ja, det er ikke et engangstilfælde - så vilde er mine graviditetshormoner dog ikke ;)

Habermas skrev:

Tager Lea generelt afstand til hende, så KAN det jo være fordi, du ikke føler dig tryg ved hende, og det smitter. Måske er det nemmere for dig at tage udgangspunkt i Lea og fortælle hende, at DU har lagt mærke til, at deres forhold har ændret sig, og om hun har den samme oplevelse. Ofte handler samarbejde jo om at afstemme sine forventninger, og måske er det her, at I går skævt af hinanden?

Jeg tog en snakker med Farmand, for at høre hans mening! Han har også bemærket det samme, som jeg havde, med afstandtagen fra Leas side. Lea er en pige med mening, og man skal ikke fortælle hende noget, for det ved hun godt selv, og kan selv. Min tanke omkring deres forhold er, at de har haft en uoverensstemmelse, som Lea ikke har kunne forlige sig med! Hvor at pædagogen så forsøger sig ind på hende igen - men Lea laver en teenager, og giver en kold skulder!