Når pædagogen ikke kan lide en!

Leas vuggetsue er jeg rigtig glad for, den giver hende udfordringer, og hun har mange venner... Som man nu kan have, når de jo ikke leger sammen endnu ;) Men jeg undre mig nogen gange over en speciel pædagog! I starten var hun Leas yndlingspædagog, men nu er det som om, at Lea tager afstand fra hende (Lea altså) :huh: Hun virker altid så negativ overfor mig, og idag blev jeg nærmest smidt ud af vuggestuen, inden at jeg fik sat Lea på gulvet. Og hun tog Lea arme og vinkede for hende ('Farvel mor, hej hej, vi se, farvellll') I starten havde jeg da også på fornemmeren, at hun nærmest mente, at Lea var hendes - lyder det åndsvagt? :blink: Jeg ved ikke helt, hvad pokker man skal skal mene om det her... Har nogen prøvet lignende?

Hold da op, sikke et skub. Jeg syntes den er lidt svært for hold da op hvor er det bare nem for mig at skrive 'sådan en dum bich' Men det kan jo være en misforståelse at hun faktisk tror at det er sådan du helt vil aflevere. Jeg syntes du pænt og roligt i morgen skal sige til hende hvis hun gør det samme. 'det er sødt af dig, men i dag vil jeg gerne lige have lidt tid til at aflevere Lea' hvis ikke det virker må du have en samtale med lederen og snakke med hende om det.

Det kan jo nemt være, at jeg har misfornstået situationen. Det er jo ikke fordi at man står og hænger, man vil jo gerne bare havem at ens barn ser at man går, så de ikke begynder ta lede efter en bagefter :) Og sådan som jeg er lige nu, så er jeg jo lidt mere hys end ellers ;) Jeg trængte lige til lidt friske øjne på det, Farmand mener, nemlig at jeg er for følsom ;)

Fuzzbox skrev:

Det kan jo nemt være, at jeg har misfornstået situationen. Det er jo ikke fordi at man står og hænger, man vil jo gerne bare havem at ens barn ser at man går, så de ikke begynder ta lede efter en bagefter :) Og sådan som jeg er lige nu, så er jeg jo lidt mere hys end ellers ;) Jeg trængte lige til lidt friske øjne på det, Farmand mener, nemlig at jeg er for følsom ;)

Du har ret til at være følsom for du er mor, og du har ret til at være nærtagede fordi du er mor og gravid LOL. ej apøg til side, men det er bare SÅ træls når man føler at man ikke er 'velkommen' i ens barns VG, det kan jo være mange grunde til at hun opføre sig sådan, den ene kan være misforståelse, og en anden grud kan være at hun gør det som et forsøg på at opfylde og tilpasse sig efter det hun tror er Leas behov. Jeg tror ejg vil tage en lille snak med pædagogen først og virker det ikke så vil ejg gå til lederen og jeg tror jeg vil gøre det hurtigs mulig. for Lea kan jo med garnti mærke hvis der er 'ugler i mosen'

Du har ret, men jeg ved ærlig talt ikke, hvordan pokker, jeg skal komme igang med den sætning :/ Jeg er lidt pjevset på det område :blush:

Det er jeg også :blush: Men jeg tror faktisk jeg vil tage udgangspunkt i episoden i morgen og starte med at sige til hende når du henter at du gerne lige vil snakke to min med hende alene. Og så begynd med at sig til hende at du sætter pris på at hun er så glad og god ved Lea, og at du kan se at hun sætter pris på Lea, men at du i den sidste tid har bemærket at pædagogens forhold til dig er ændert, og tag udgangs punt i afleveringes episoden og forklar hende at du gerne vil have tide og ro til at aflevere din datter og ahr du brug for hjælp skal du nok bede om den. hvis det går galt så gå vider til lederen du skal ikke forsøge eller kæmpe alt for meget, det er din datters ve og vel vi snakker om og det skal bare fungere. Selvfølgelig skal du selv være 'sød' og imødekommende

Tit er det en rigtig god idé at forældrene kommer videre - jeg tror det passer godt med rigtig mange børns behov for at være der hvor de er; når de kommer i vuggestue, børnehave, skole har de brug for at fokusere på det, og det kan være svært når mor står og tripper. Det virker lidt som om alle disse langtrukne afskeds-scener er til for mødrenes skyld - nogen gange virker det som om, ungen helst skal være rigtig ulykkelig, så mor kan føle hun er den eneste der dur.

Er det din generelle holdning, at hun ikke kan lide dig? For taler vi kun en eller to episoder, så kan hun jo også have en dårlig dag! Tager Lea generelt afstand til hende, så KAN det jo være fordi, du ikke føler dig tryg ved hende, og det smitter. Måske er det nemmere for dig at tage udgangspunkt i Lea og fortælle hende, at DU har lagt mærke til, at deres forhold har ændret sig, og om hun har den samme oplevelse. Ofte handler samarbejde jo om at afstemme sine forventninger, og måske er det her, at I går skævt af hinanden? Under alle omstændigheder synes jeg, at du skal snakke med pædagogen, for I skal trods alt samarbejde længe endnu om noget af det vigtigste i dit liv, nemlig Lea!

Jeg er meget enig med Habermas. Det er vigtigt ikke at gøre det for personligt i første omgang, så tag udgangspunkt i det du ser har ændret sig. Hav et par konkrete eksempler du kan bruge til at beskrive det for hende. Altså ikke det fra i morges, for det var mest møntet på dig, men nogle hvor Lea har sagt noget derhjemme eller noget du har observeret når du har afleveret hende, som har noget at gøre med Leas og hendes forhold. Skriv endelig når du har fået taget snakken. Og hey... Som Lars skriver, det er måske en god ide at tænke over om du afleverer 'for langsomt'. Overvej hvor lang tid det tager osv. Hvis det virkelig ikke er mere end at du har fået sat Lea på gulvet, før du bliver sparket ud, så synes jeg også det er for meget.

Jeg er så en af dem der står på den anden side, jeg er gokken!! Mange forældre vil deres børn det bedste og vil gerne have tid til at sige ordentlig farvel. Men nogle kan ikke rigtig finde ud af at slippe, og der kan det nogen gange være nødvendigt at være den der tager beslutningen om, at det er nu der skal siges farvel. Jeg har på min stue, en mor til en dreng på 5 år, der ikke kan finde ud af at gå, hun kan nogle gange finde på at 'hænge' på stuen i op til 20 min. Det er irriterende, ikke mindst for sønnike, der ikke kan finde ud af at mor siger farvel til ham 10 gange, men også for os der er på arbejde, og gerne vil udføre vores arbejde blandt de børn vi er der for at tage os af. Det jeg ville sige med dette er, at du bliver nødt til at fortælle dit barns pædagog, at du er glad for at hun gerne vil tage dit barn når du kommer med det, men om i kan lave en aftale om, at det er DIG der GIVER dit barn til HENDE, og ikke hende der tager det ud af dine arme. Så er du nemlig klar til at gå, også selvom barnet græder. Man skal holde fast i at gå, så må man ringe til inst. senere for at høre om den lille er ok igen. Men hold fast i hvad DET GØR VED DIG NÅR HUN TAGER DIT BARN, så holder du dig på din egen banehalvdel, og siger hvad du føler. Fortæl hende dernæst, hvordan du kunne tænke dig hun gjorde, og så skal du se, så tror jeg det løser sig............ Knus til dig ;)