Polterabend

Jeg synes at 1000 kroner er et fuldstændigt sindssygt latterligt beløb, når det drejer sig om helt almindelig mennesker.... til min søsters polterabend gav vi hver især 200 kroner, og det samme gjorde mændene til deres fest... Vi gjorde en dyd ud af at finde gratis eller sindssygt billige aktiviteter.... bortset fra de høje beløb så har jeg det helt fint med polterabends....

For det første: jeg gider ikke poterabend. Jeg deltager stort set aldrig i den slags - og slet ikke når det er store arrangementer. For det andet: 1000 kr/næse for et arrangement? Dt kan det jo nemt koster bare at gå ud og få en bid mad sammen. Hvis jeg eller min partner har lyst til at gå ud og bruger 1000 kr på det, så gør vi det. For det tredie: jeg skal ikke bestemmer hvad min partner må deltage i - eller omvendt. Jeg kan fint syn's det er åndsvagt, eller at personerne er åndsvage, men så længe jeg ikke selv skal deltage kan det jo være lige meget. For det fjerde: fællesøkonomi betyder, at man deler udgifterne - osse til de ting man ikke selv gider. Kan man ikke håndtere det, skal man lade være med at have fællesøkonomi. At bruge fællesøkonomi som middel til at styre sin partner er helt galt. Så - lad manden gå og bliv hjemme. Bid i det sure æble og betal, eller hold op med at ha' fællesøkonomi.

Fællesøkonomien er ikke til diskussion ;)

Jeg synes også, 1000 kroner er en pæn slat penge, når man efterfølgende skal købe bryllupsgave og måske lidt nyt tøj/pynt til selve festen. På den anden side ville jeg ikke lade 1000 kroner stå i vejen for, at min mand deltog til polterabend, hvis han virkelig gerne ville med - og MIN mand ville i hvert fald protestere, hvis jeg 'forbød' ham pga. økonomien, hvis vi samtidig havde et tøjbudget til børnene af samme kaliber som jeres. Det springende punkt ville altså for mig være, om han havde lyst eller ej - hvis han ikke brændte for det, ville jeg da kraftigt opfordre ham til at blive hjemme. Brylluppet ville jeg deltage i, med mindre, der var tale om mere end almindelig manglende sympati for gommen - hvis han var været decideret grov ved dig og jeres børn, ville jeg nok også overveje at blive væk og lade manden tage af sted alene - hvis han da havde lyst til det, når gommen ikke havde behandlet mig pænt? Når jeg en sjælden gang deltager til fester af pligt mere end af lyst, vælger jeg at glæde mig over chancen for at få lækker mad og god vin - og nogle gange møder man jo også nye mennesker, som gør en ellers lang aften lidt hyggeligere. Jeg kan godt lide 'voksne' polterabender, hvor det ikke handler om ydmygelse eller fjollede aktiviteter, og heldigvis har jeg kun været med til den 'gode' slags de sidste mange år. Her har det handlet om hygge og god mad og vin, ofte suppleret med forkælelse eller hyggelige aktiviteter af/med den kommende brud eller gom - en gang massage til bruden (det fik jeg selv på min polterabend), fisketur med gommen (det gjorde vi med min bedste ven sidste år) eller et besøg på en badeanstalt med lidt wellness og kvindehygge. Jeg deltog engang i en polterabend, hvor vi pludselig også skulle betale for en fælles gave til bruden - dyrt, dyrt undertøj til at have på til brylluppet. Det kunne jeg faktisk ikke se ideen i - ville hellere have spenderet lidt mere på bryllupsgaven.

Siger det lige, for det misforstås gang på gang. Det er IKKE fordi det er 1000kr og mit tøjbudget har INTET med penge at gøre. Det er lige meget om det er 1000 eller 4000, jeg synes det er sygt at bruge på en mand, som mgl min sympati fuldstændigt. Brylluppet skal jeg ikke med til, for vi kan ikke få passet drengene. Om jeg vil med eller ej. Og lækkert tøj har jeg på til hverdag. Har ikke valgt festtøj, hverdagstøj og træningstøj. Jeg kan li' alt mit tøj.

Jamen, så har jeg misforstået dig - men du skriver jo i det første indlæg: '1000kr??? For hvad??? Hvorfor ikke bare spise en god middag og gå i byen???' 'Hm, men det er de der penge, som nager mig' 'Derudover bryllupsgave! Endnu en formue' - 'Jeg er bare så gal over, at (...) 2) beløbet' 'Har egentlig aldrig haft penge til at deltage, men vil jo heller ikke pga den store udgift det er.' Det tolkede jeg som utilfredshed med beløbets størrelse.

Ja, det er da også horribelt. Men betyder ikke, i dag, at jeg ikke kan betale det. Jeg synes det er et lortebeløb for hvad? Ingenting...

Jamen, for brud/gom, venner og bekendte ER det jo noget. Bare fordi du ikke lige kan se idé'en i det, jamen det er jo ikke ensbetydende med, at andre ikke synes det er en hyggelig - dejlig tradition. 1000kroner - er enig i, at det er polterabend beløb i den større str. Men, mande og jeg var ude og spise bryllupsmiddag - det blev 800kroner. Og 1000kroner, for en dag - som man forbinder med sit bryllup - en dag med minder og en dag, hvor det kun handler om brud/gom - ja det synes jeg ikke er så slemt endda. Og når nu I har fællesøkonomi, jamen så må du bare se det, som om - at det ikke er dig der bruger penge på denne mand, men faktisk din mand - som jo åbenbart ikke deler den samme holdning som dig. Og hvis din mand vil bruge penge på det - ja, så er det vel hans sag?!

Du har ret i (næsten) alt hvad du har sagt, Bibi. Den slags polterabendarrangementer er gyselige både for ofret og deltagerne. 1000 kr er helt ude af proportioner - men også i en størrelsesorden jeg har hørt omtalt for nylig - for det er jo penge man afleverer udelukkende til bruden/gommens diverse forlystelser og brudens/gommens forplejning. Oftest er egen mad og drikke oveni. Bare tanken om sådan et arrangement vaccinerer mig fuldstændigt mod at blive gift, ever. Glæd dig over din undskyldning for at slippe :unsure: - pasningsproblemerne.